Indiens levende gudinder

/STÆRKE KVINDER I BOLLYWOOD

Tag i maj på en farverig tur til Bollywood, når vi præsenterer 12 indiske perler med de stærke kvinder i centrum. Åbningsarrangement med instruktørbesøg og reception den 12. maj kl. 19.00.
Indiens levende gudinder

Udenomsægteskabelig sex, lesbisk begær, bare bryster og intim kropsberøring har været utænkelige elementer i indisk populærfilm, men de indgår ikke desto mindre i Leena Yadavs smukke nye film ’Parched’, der åbner det indiske program i Cinemateket og vidner om, at de traditionelle seksuelle normer og kønsroller udfordres i Bollywood i disse år. Forandringens vinde blæser også gennem den tidligere så skrappe indiske filmcensur.

KVINDER FØR OG NU
Indien var et af de første lande i verden, der fik en kvindelig premierminister, og Indiens store filmindustri har altid forgudet sine kvindelige stjerner. De kvindelige karakterer har dog stort set altid indtaget meget stereotype (bi)roller som altopofrende mødre og hustruer eller godhjertede prostituerede.

Med få undtagelser som ’The Role’ (1977) og ’Mirch Masala’ (1987), der satte fokus på kvindernes position i et patriarkalsk indisk samfund, har hindifilmene handlet om gangstere, politifolk og politikere – spillet af mandlige stjerner. Det er først i de senere år, at kvindernes position i Bollywood er blevet mindre endimensionel, såvel foran som bag kameraet.

Det afspejler sig i de film, vi viser i vores Indien-serie i maj.

De handler om kvinder, der på den ene eller anden måde træder i karakter, står sammen og gør op med de traditionsbundne roller, som et mandsdomineret indisk samfund har placeret dem i. De tager på en frigørelsesrejse til Europa (’Queen’) får status og selvrespekt ved at lære engelsk (’English Vinglish’), bryder igennem i en rå mandeverden (’Mary Kom’) eller redder menneskeliv ved en heltemodig indsats (’NH10’ og ’Neerja’).

SANG OG DANS
Siden de tidligste tonefilm har sang- og dansesekvenser været sjælen og hjertet i indisk film. Mange køber ligefrem billet til en premierefilm bare for at opleve, hvordan sangene – der typisk er i handelen flere måneder før premieren – er blevet ’picturized’.

Men i dag er publikum – i alt fald i den indiske middelklasse – begyndt at kræve andet og mere end de traditionelle farverige sang- og dansesekvenser. Det er således ikke længere et must, at en Bollywoodfilm skal indeholde mindst fem dansenumre (hvilket ikke forhindrer flere af de film, Cinemateket præsenterer, i at rumme flotte, nyskabende musical-sidespring!).

INSTRUKTØRBESØG 12. MAJ
’Indiens levende gudinder’ er arrangeret i samarbejde med Indiens Ambassade og kurateret med assistance fra den indiske filmhistoriker Amrit Gangar. Serien åbner den 12. maj med filmen ’Parched’ med besøg af filmens kvindelige instruktør Leena Yadav. Efter filmen er der reception med indiske specialiteter og forfriskninger i Asta Bar.

INDISK MIDDAG I SULT
Under serien tilbyder Restaurant SULT en indisk ret – Murgh Chicken Korma med naan-brød – til særpris (130 kr.) mod fremvisning af billet til en af seriens forestillinger. L – læs mere på cinemateket.dk.

IKKE I KØBENHAVN?
En del af filmene kan desuden opleves i biografen Øst for Paradis i Aarhus – se www.paradisbio.dk.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

'Parched' med instruktørbesøg, reception og Bollywood-dans i Asta Bar

'Parched' med instruktørbesøg, reception og Bollywood-dans i Asta Bar
Filmen bliver den 12. maj introduceret af instruktør Leena Yadav. Efterfølgende reception i Asta Bar.

Parched

Parched
Instruktør: Leena Yadav
’Parched’ følger fire kvinder i et lille mandsdomineret samfund i Gujarat-provinsen. I centrum står den 32-årige Rani, hvis bedste veninder er den barnløse Lajjo, der er offer for hustruvold, og danserinden/luderen Bijli. Rani køber ved filmens start en teenage-brud til sin 17-årige søn Gulab – en voldelig macho, der chikanerer områdets skortefabrikant, der behandler sine kvindelige ansatte som ligeværdige.

Men hvad der starter som en klaustrofobisk horror-historie, ender som en smuk, feministisk frihedsfantasi, og Leena Yadav overskrider en række tabuer i indisk mainstream-film i sin skildring af de fire kvinders længsel efter kærlighed, ømhed og frihed. ’Parched’ er filmet i varme orangerøde nuancer af Russell Carpenter (’Titanic’), der også dyrker Gujarats smukke, farverige klædedragter. En fryd for øjet.
Medvirkende: Tannishtha Chatterjee, Radhika Apte, Lehar Khan
Indien, 2015
DCP, 116 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Parched

Parched
’Parched’ følger fire kvinder i et lille mandsdomineret samfund i Gujarat-provinsen. I centrum står den 32-årige Rani, hvis bedste veninder er den barnløse Lajjo, der er offer for hustruvold, og danserinden/luderen Bijli. Rani køber ved filmens start en teenage-brud til sin 17-årige søn Gulab – en voldelig macho, der chikanerer områdets skortefabrikant, der behandler sine kvindelige ansatte som ligeværdige. Men hvad der starter som en klaustrofobisk horror-historie, ender som en smuk, feministisk frihedsfantasi, og Leena Yadav overskrider en række tabuer i indisk mainstream-film i sin skildring af de fire kvinders længsel efter kærlighed, ømhed og frihed. ’Parched’ er filmet i varme orangerøde nuancer af Russell Carpenter (’Titanic’), der også dyrker Gujarats smukke, farverige klædedragter. En fryd for øjet.
Medvirkende: Tannishtha Chatterjee, Radhika Apte, Lehar Khan
Instruktør: Leena Yadav
Indien, 2015
DCP, 116 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

The Role

The Role
En af de første indiske film, der brød med Bollywoods formalistiske klicheer. ’The Role’ følger Usha (en fremragende Smita Patil) fra barndommen over hendes stjernekarriere i den indiske filmindustri og til alderdommen. Hendes liv bliver defineret af forholdet til fire mænd: ægtemanden, en narcissistisk medskuespiller, en livstræt filmproducer og en patriarkalsk godsejer, som hun bliver hendes sidste ægtemand. Det bevægende, melankolske melodrama, der afspejler kvindeundertrykkelsens forskellige former, er inspireret af en autobiografi af hindi-skuespillerinden Hansa Wadkar.
Medvirkende: Smita Patil, Anant Nag, Naseeruddin Shah
Originaltitel: "Bhumika"
Instruktør: Shyam Benegal
Indien, 1977
DCP, 144 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Mirch Masala

Mirch Masala
Indien i starten af 1940’erne. Den despotiske skatteopkræver Subedar, klædt i kolonialistiske gevanter, sætter sig på magten i en indisk landsby og kræver til egen fornøjelse udlevering af den smukke Sonbai (Smita Patil). Landsbyen accepterer hans ønske, men Sonbai søger tilflugt i en krydderifabrik, der bliver drevet udelukkende af kvinder. Fabrikken bliver beskyttet af en aldrende vagtmand (legendariske Om Puri), der lukker porten for Subedars mænd. Sammen med de kvindelige frabriksarbejdere sætter Sonbai sig op mod overmagten.
Medvirkende: am Gopal Bajaj, Benjamin Gilani, Mohan Gokhale
Instruktør: Ketan Mehta
Indien, 1987
DCP, 128 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Kahaani

Kahaani
Vidya Balan leverer en fremragende præstation som den højgravide Vidya, der ankommer fra London til Kolkata for at lede efter sin mand, der er IT-ekspert. Han er forsvundet efter at have indgået en kontrakt med den hemmelige regeringsorganisation NDC. Da Vidya begynder at grave dybere i sagen, hyrer NDC en uhyggelig Peter Lorre-lignende lejemorder til at rydde op. Den usædvanlig flot fotograferede thriller udspiller sig under Kolkatas berømte religiøse festival Durga Puja, hvilket forstærker dramaet og tilfører filmen autenticitet, og plottets mange tilsyneladende løse ender bliver elegant og præcist bundet sammen.
Medvirkende: Vidya Balan, Parambrata Chatterjee, Dhritiman Chatterjee
Instruktør: Sujoy Ghosh
Indien, 2012
DCP, 122 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

English Vinglish

English Vinglish
Da den midaldrende, traditionsbundne husmor Shashi rejser fra Pune til New York og oplever, at hun knapt nok er i stand til at bestille et glas vand på en Manhattan-café, begynder hun at gå til engelskundervisning. Den ellers usikre kvinde, som altid har holdt sig i baggrunden, vinder hermed selvrespekt og ender med at holde en bryllupstale på formfuldendt engelsk – til sin mands og børns store overraskelse. Historien er ledsaget af overdådige sang- og danseoptrin i bedste Bollywood-stil. ’English Vinglish’ markerede et overbevisende comeback – efter 15 år – af Bollywood-stjernen Sridevi, der her kan minde om Audrey Hepburn i hendes glansperiode.
Medvirkende: Sridevi, Adil Hussain, Mehdi Nebbou
Instruktør: Gauri Shinde
Indien, 2012
DCP, 133 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Mary Kom

Mary Kom
Bollywood-stjernen og den tidligere Miss World, Priynka Chopra, ifører sig boksehandsker for at spille den femdobbelte amatørverdensmester i boksning, Mary Kom. Chopra optrådte desuden her for første gang som playback-sanger (med vuggevisen ’Chaoro’). Filmen følger Mary Kom, datter af en risbonde i Manipur, og hendes kamp for at slå igennem som bokser trods korrupte bokseforbund og moderskab. ’Mary Kom’ er den første Hindi-film nogensinde, der er blevet vist som åbningsfilm på Toronto International Film Festival.
Medvirkende: Robin Das, Rajni Basumatary, Priyanka Chopra
Instruktør: Omung Kumar
Indien, 2014
Kendes ikke, 122 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Queen

Queen
En bittersød Bollywood-komedie, der blev et kæmpe hit i hjemlandet og en stort gennembrud for Kangana Ranaut i hovedrollen. Den unge, naive kvinde Rani tager på en solo-honeymoon til Paris og Amsterdam for at finde sig selv, efter at hendes selvfede forlovede i sidste øjeblik aflyser brylluppet. Rejsen fra Delhi til Europa bliver en sand frigørelsesrejse fuld af ’vovede’ højdepunkter. Undervejs møder hun en række farverige personer, herunder den russisk student Oleksander, der kommer hende til undsætning, da hendes tåbelige eksforlovede igen kommer på frierfødder. ”Charmerende og ofte uventet bevægende”, skrev Variety.
Medvirkende: Kangana Ranaut, Rajkummar Rao, Lisa Haydon
Instruktør: Vikas Bahl
Indien, 2014
DCP, 146 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

NH10

NH10
Anushka Sharma agerer hårdtslående action-heltinde i denne intense og elementært spændende thriller om overklasseparret Meera og Arjun, hvis weekendtur udvikler sig til et mareridt, da de bliver vidne til et landsby-æresdrab og konfronterer en gruppe voldelige kriminelle. ’NH10’ leverer et mørkt og urovækkende billede af et ekstremt kvindeundertrykkende samfund. Politiet taler f.eks. til Meera, som om hun var et lille barn og er uvillige til at hjælpe hende. Men hun udviser en usædvanlig grad af mod og overlevelsesevne. Filmens titel refererer til den 403 km lange Motorvej 10 i Indien.
Medvirkende: Anushka Sharma, Ravi Beniwal, Neil Bhoopalam,
Instruktør: Navdeep Singh
Indien, 2015
DCP, 115 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Piku

Piku
Piku (Deepika Padukone) arbejder som arkitekt i Delhi og tager sig samtidig af sin 70-årige hypokondriske far Bhashkor (Bollywood-ikonet Amitabh Bachchan), hvilket ikke giver hende megen plads til at leve sit eget liv. Da Bhashkor presser sin datter til, at de sammen skal køre de 1500 km til familiens hjem i Kolkata, må ejeren af taxa-firmaet Rana (Irrfan Khan) selv påtage sig turen, da ingen af hans chauffører vil køre med Piku og hendes excentriske far. ’Piku’ er en stjernespækket, underholdende og tankevækkende far-datter-historie. Deepika Padukones far er den tidligere badmintonstjerne Prakash Pacdukone, der i det meste af sin karriere trænede i Danmark, hvor Deepika Padukone også blev født.
Medvirkende: Deepika Padukone, Amitabh Bachchan, Irrfan Khan
Instruktør: Shoojit Sircar
Indien, 2015
Blu-Ray, 122 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Neerja

Neerja
Filmen følger den 22-årige Neerja på hendes første tur som kabinechef i september 1986 – på et Pam Am-fly på vej fra Mumbai til New York. Under mellemlandingen i Karachi bliver flyet kapret af palæstinensiske terrorister, der vil tvinge det til Cypern. Neerja alarmerer sine kollegaer, og det lykkes piloterne at flygte, men dermed er det nervepirrende, intense gidseldrama slet ikke slut. Sonam Kapoor er fremragende som den modige og samtidig sårbare heltinde. Filmen er baseret på virkelige begivenheder.
Medvirkende: Sonam Kapoor, Shabana Azmi, Yogendra Tikku
Instruktør: Ram Madhvani
Indien, 2016
DCP, 122 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

The Cinema Travellers

The Cinema Travellers
I over 70 år har Indiens omrejsende biografer bragt farverige eventyr ud i alle hjørner af det store land, hvor folk samles på markedspladserne for at se film i telte og under åben himmel. En levende filmkultur er samtidig en social fællesnævner og en samlende kraft i et land med mange minoriteter. Og selvom karavanebiografen med sine filmruller er ved at blive indhentet af udviklingen, nægter dens passionerede ildsjæle at lukke og slukke. En smuk og farverig hyldest til Indiens rige filmkultur.
Instruktør: Shirley Abraham, Amit Madheshiya
Indien, 2016
DCP, 96 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Original Copy

Original Copy
De kæmpestore håndmalede Bollywood-filmplakater dominerede for ikke så mange år siden Mumbais skyline og gav byen sit kitchede særpræg, hvor de gude-lignende filmstjerner kiggede ned på dig fra hvert et gadehjørne. Den eneste tilbageværende plakatkunster er nu den karismatiske Sheikh Rehman, der her fra sit studie i en gammel lukningstruet biograf i hjertet af Mumbai med filosofisk indsigt og humor fortæller om sit liv og arbejde. En dokumentarfilm om filmmediets magi, flygtighed og udødelighed.
Instruktør: Florian Heinzen-Ziob, Georg Heinzen
Tyskland, 2015
DCP, 95 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
oenskefilm_lille

Ønskefilm i Cinemateket

Ønsk en filmperle til visning på det store lærred - eller flere! Klassikere, kultfilm eller oversete mester-værker. Vi håndplukker regelmæssigt fra listen af forslag.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Aks Festival: Kortfilmsprogram af &PROUD og QKIFF - med efterfølgende Q&A

17.08.2017&PROUD er en film- og kunst-festival i Yangon, Myanmar, der viser værker af og promoverer lokale LGBT kunstnere. Queer Kampala International Film Festival (QKIFF) er den første filmfestival i Ugand...

69 Minutes of 86 Days

17.08.2017’69 Minutes of 86 Days’ er en simpel idé udfoldet med kolossal effekt: At følge et barn på klos hold, fra hun sammen med sin familie rejser fra en flygtningelejr på den græske ø Kos til deres mål:...

Solens rige

17.08.2017Steven Spielbergs ’Solens rige’ fra 1987 bygger på den skotske forfatter J.G. Ballards selvbiografiske bog om sine oplevelser under 2. verdenskrig. Drengen James’ (en ung Christian Bale) trygge omg...

Waiting for B

17.08.2017I 'Waiting for B' venter en gruppe Beyoncé-fans to måneder foran et stadion i kampen om de forreste pladser til den amerikanske divas koncert i Sao Paulo. Fænomenet Beyoncé har nemlig givet byens...

Børnebiffen 3-5 år, august 1

18.08.2017Cirkeline holder skole for de fire mus: Ingolf, Fredrik, Susse og Musse. Der undervises i regning, musik og botanik. Og de tager på en spændende udflugt og møder en lille alf.
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412