Copenhagen Fashion Film

/MOVING THE FASHION IMAGE – 18.-28. APRIL

Copenhagen Fashion Film præsenterer i år alt fra unikke stumfilm og ikoniske undergrundsfilm til helt nye modefilm. Programmet byder ikke blot på særlige filmoplevelser, men også inspirerende talks, events og levende debataftener.
Copenhagen Fashion Film

Som altid fokuserer vi på temaer, der er vigtige i modebranchen såvel som i vores samfund. I år er vores blik blandt andet rettet mod bæredygtighed og de udfordringer, som verden i den forbindelse står over for. Samtidig kan man også glæde sig til masser af pomp og pragt, når vi viser film fulde af tidsbilleder og blændende kostumer. Vi inviterer også indenfor til stumfilmkoncert med MABE, den elektroniske musiker, komponist og billedkunstner Mads Bergland, hvis eksperimenterende popmusik inkorporerer elementer af R&B, jazz og electronica, og vi viser et særligt udvalg af modeverdenens bedste kortfilm. Kort sagt alt, hvad et modehjerte måtte begære!

'Tony Takitani' med servering af drinks

'Tony Takitani' med servering af drinks
Gratis drinks efter filmen i Asta Bar.

Tony Takitani

Tony Takitani
Instruktør: Jun Ichikawa
Denne filmatisering af Haruki Murakamis novelle ‘Tony Takitani’ er en elegant og gribende historie om følelsesmæssig tilknytning og tab. Vi følger Tony Takitani og hans unge hustru Eiko, hvis besættelse af designertøj og accessories er så stærk, at det ender med at fortære hende. Kom med på en rejse i japansk mode – til et univers, hvor besættelse af tøj ikke ses som overfladiskhed, men snarere som et indblik i menneskelige følelser: Glæde, længsel og det at kunne give slip.
Medvirkende: Issei Ogata, Rie Miyazawa, Shinohara Takahumi, Hidetoshi Nishijima
Japan, 2004
35mm, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

'The True Cost' med efterfølgende debat og drinks

'The True Cost' med efterfølgende debat og drinks
Filmen efterfølges af en debat med nogle af Danmarks førende modeprofiler og drinks i Asta Bar.

The True Cost

The True Cost
Instruktør: Andrew Morgan
‘The True Cost’ handler om tøj. Det tøj, vi har på, de mennesker, der fremstiller det, og den virkning, som tøjbranchen har på vores verden. Prisen på tøj har været faldende i årtier, mens de menneskelige og miljømæssige omkostninger er steget dramatisk. ‘The True Cost’ fortælles af nogle af verdens førende modeprofiler: Stella McCartney, Livia Firth og Vandana Shiva. Dokumentarfilmen løfter sløret for ‘fast fashion’ og inviterer os med på en rejse til de steder og mennesker, der betaler prisen for det.
Medvirkende: Livia Firth, Stella McCartney, Vandana Shiva
USA, 2015
DCP, 92 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Kortfilmprogram: Fashion Films Now! inkl. artisttalk med Jon Jacobsen. Med intro og gratis drinks

Kortfilmprogram: Fashion Films Now! inkl. artisttalk med Jon Jacobsen. Med intro og gratis drinks
Med introduktion og gratis drinks efterfølgende i Asta Bar.

Kortfilmprogram: Fashion Films Now! med gæst Jon Jacobsen

Kortfilmprogram: Fashion Films Now! med gæst Jon Jacobsen
Instruktør: Diverse
Denne aften giver dig chancen for at møde en af modefilmverdenens nye store stjerner og for at se nogle af de bedste modefilm fra det seneste år! Jon Jacobsen arbejder med modefilm i et udvidet felt via levende installationer og fotografier. Han er netop hjemvendt fra Art Basel i Miami og er nu artist-in-residence ved verdens førende modefilm platform ShowStudio, der drives af den legendariske modefotograf Nick Knight. Jacobsen vil introducere og vise nogle af hans værker. Derefter vises et udvalg af de internationale og nordiske modefilm fra dette års konkurrence.
Kendes ikke, 60 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Stumfilmkoncert med levende musik: 'Revyernes revy' med den elektroniske musiker MABE

Stumfilmkoncert med levende musik: 'Revyernes revy' med den elektroniske musiker MABE
MABE er navnet på den elektroniske musiker, komponist og billedkunstner Mads Bergland, hvis eksperimenterende popmusik inkorporerer elementer af R&B, jazz og electronica. Han tillægger sit musikalske spor et visuelt univers fuld af referencer til arthouse film og nutidens mode. Oplev den lysende danske komet spille live til stumfilmen 'Revyernes revy' 22. april. Aftenen præsenteres af Copenhagen Fashion Film i samarbejde med G((o))ng Tomorrow.

Revyernes revy

Revyernes revy
Instruktør: Joe Francis
Sjældent er Paris’ glamour eller 20’ernes tidsånd blevet indfanget med så megen dekadent begejstring som her – en parade af forførende cancan-ben, minishorts, badedragter og kropsnære hatte. Joe Francis’ film er en askepot-fortælling om en fattig syerske (Hélène Hallier), der mod alle odds kravler op i showbiz-hierarkiet. Titlens revyer henviser til Paris’ blændende, sensuelle og ekstravagante sceneshows – og i denne film er der optrædener af både legenden Josephine Baker og prestige-ensembler fra Moulin Rouge og Folies-Bergère.
Medvirkende: Josephine Baker, André Luguet, Hélène Hallier, Pépa Bonafé, Gretchikine, Madame Komakova, Ludovic, Lila Nikolska, Skibinne, Ruth Zackey, The Hoffmann Girls
Originaltitel: La revue des revues
Frankrig, 1927
DCP, 103 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 7 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

'Manden i det hvide tøj' med introduktion

'Manden i det hvide tøj' med introduktion
Filmen præsenteres med introduktion.

Manden i det hvide tøj

Manden i det hvide tøj
Instruktør: Alexander Mackendrick
En ung Alec Guinness spiller den ydmyge opfinder Sidney Stratton, der udvikler et særligt stykke tekstil, som aldrig bliver beskidt eller slidt. Umiddelbart en velsignelse for menneskeheden, men de etablerede tøjfabrikanter ser ikke sådan på det og forsøger at stoppe opfindelsen med alle tænkelige midler! Filmen er fra 1951 og med sit fokus på verdens forbrug af jordens ressourcer klart forud for sin tid. Samtidig er det en vittig, stilfuld og ærkebritisk fortælling, der viser enhver kvindes (og mands) drøm om det hvide jakkesæt, der aldrig bliver beskidt!
Medvirkende: Alec Guinness, Joan Greenwood, Cecil Parker, Michael Gough
Originaltitel: The Man in the White Suit
Storbritannien, 1951
DCP, 85 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Perfect Strangers

30.05.2017Her er selskabslegen fra helvede! I det italienske komedie-drama ’Perfect Strangers’ mødes syv venner til et middagsselskab, hvor deres venskaber og forhold kommer på prøve. Værtinden foreslår, at...

Antonio Dræberen

30.05.2017Glauber Rochas berømte klassiker er lige dele samuraifilm og Sergio Leone-western og samtidig helt sin egen. Det er en desperat historie om sultende bønder og deres griske arbejdsgivere på den bars...

Four Nights of a Dreamer

30.05.2017“En overordentlig smuk og essentiel film,” skrev den store amerikanske kritiker Dave Kehr om Robert Bressons versionering af Dostojevskij-romanen ’Hvide nætter’. Ung mand møder ung kvinde på vej ti...

Børnebiffen 4-6 år, maj

31.05.2017Den lille fugle Fløjteløs flyver forgæves rundt og prøver at fløjte, men han er så håbløs til det, at hans omgivelser opgiver at undervise ham. Fløjteløs hugger en politimands fløjte. Men Fløjteløs...

Børnebiffen 3-5 år, maj

31.05.2017De små sjove figurer Snutterne præsenterer en lille film om Nelly der keder sig. Far og mor har ikke tid til at lege med hende. Så Nelly beslutter sig for at pakke en kuffert og rejse langt væk. Ga...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412