Afghansk filmfestival

/Film, debatter, musik, poesi og fest - 12.-21. april

Tag på en ti dages rejse gennem stor litteratur, mageløse landskaber, lidelse, ømhed, en rigdom af farver og fortællinger, stolthed, granatsplinter og trodsigt håb.
Afghansk filmfestival

Hvor godt kender vi Afghanistans diversitet og kulturhistorie, når vi skræller den endnu ikke afsluttede krig med taleban bort? Og hvor er Afghanistan på vej hen, nu hvor det står uden et stabilt flow af beskyttende FN-tropper? Tag på en ti dages rejse gennem stor litteratur, mageløse landskaber, lidelse, ømhed, en rigdom af farver og fortællinger, stolthed, granatsplinter og trodsigt håb.

-----------------------
PROGRAM:
-----------------------

ONSDAG DEN 12. APRIL / åbningsaften
16:00: Afghansk café (fri entré)
17:00: Åbningsarrangement
18:00: Reception (fri entré)
19:00: 'Earth and Ashes' (Atiq Rahimi, 2004) med introduktion
21:45: 'Utopia' (Hassan Nazer, 2015) med instruktørbesøg

TORSDAG DEN 13. APRIL:
14:00-19.00: Afghansk café (fri entré)
14:30: Debat: From war to success (fri entré)
15:30: Foredrag: Afghanistans tabte filmhistorie (fri entré)
17:00: 'The Patience Stone' (Atiq Rahimi, 2012) med introduktion

FREDAG DEN 14. APRIL / temaaften om kvinder
16:00-19.00: Afghansk café (fri entré)
16:45: Afghanistans kvinder / kortfilm med introduktion og debat
18:15: Afghansk café + debat om filmene (fri entré)
19:00: 'Osama' (Siddiq Barmak, 2003)

LØRDAG DEN 15. APRIL / Børnenes dag
12:00-19.00: Afghansk café med familieaktiviteter (fri entré)
12:45: Børnefilm fra Afghanistan I (fri entré)
16:45: Børnefilm fra Afghanistan II (entré 50 kr.)
19:00: Afghanistans historie / foredrag og film

TIRSDAG DEN 18. APRIL / temaaften om flugt
18:00-22.00: Afghansk café (fri entré)
19:15: Flugten fra Afghanistan / film og debat

ONSDAG DEN 19. APRIL:
21:15: Afghanistans politiske fremtid / film og debat med Nagieb Khaja m.fl.

TORSDAG DEN 20. APRIL:
16:30: ’Klokken fem om eftermiddagen’ (Samira Makhmalbaf, 2003)

FREDAG DEN 21. APRIL:
19:00: Afghanistans kulturskatte - foredrag og film


Tak til foreningerne NASIM, AYAD (Afghan Youth Association in Denmark), From Street To School, DanskMMCC - cirkus og skole i Afghanistan og Den Afghanske Kulturforening, der alle har bidraget til programmet. Også varm tak til Institut français du Danemark, Tiderne Skifter, Hakima Arefi fra Afghan International Film Festival i London og Fatah Mohammad fra Afghan Film Festival i Stockholm.

Filmudvalg og tekster: Asef Soltanzadeh, Mir Modaser Jalali og Rasmus Brendstrup.

Åbningsarrangement

Åbningsarrangement
Kl. 17.00 blænder vi op for nogle af festivalens hovedtemaer i godbid-form - inklusiv levende musik, digtoplæsning, film og gæster. Efterfølgende er alle inviteret til åbningsreception med gratis te, kaffe og afganske lækkerier i en farverigt udsmykket Asta Bar. Værter denne dag: Cinemateket, NASIM og Den Afghanske Forening.

Åbning af Afghansk Filmfestival

Åbning af Afghansk Filmfestival
Instruktør:
Afgansk filmfestival rummer meget mere end film – det understreges ved denne officielle åbning gennem både traditionel afghansk instrumentalmusik ved Harris og Fahim Saber, digtoplæsning ved Zarlasht K. Habib, fantastiske billeder - og naturligvis filmgæster. Mød bl.a. den talentfulde Yama Rauf, der introducerer sin kortfilm ’No Woman’, og den skotsk bosatte spillefilmsinstruktør Hassan Nazer, hvis Oscar-kandidat 'Utopia' kan opleves senere på aftenen.
60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

'Earth and Ashes' med introduktion

'Earth and Ashes' med introduktion
Festivalens åbningfilm vil blive introduceret af filminstruktør og samfundsdebattør Manyar Parwani.

Earth and Ashes

Earth and Ashes
Instruktør: Atiq Rahimi
En stilfærdigt rystende, billedmæssigt overvældende og meget menneskelig film om krig og grusomhed. Ingen ringere end Christopher Doyle, Wong Kar-wais regelmæssige fotograf, har lagt linse til.

Midt i det øde og kraftfulde afghanske landskab sidder Dastaguir og hans barnebarn Yassin langs vejene. De venter på transport i retning af en afsondret kulmine, hvor Dastaguirs søn arbejder. Med på rejsen de bærer den tragiske besked, at deres landsby er bombet, og hele familien dræbt.

Byrden er tung for den gamle mand, der vakler mellem sorg, ensomhed og afghansk stolthed. På rejsen møder han en vredladen vagtmand, en filosofisk købmand, en kvinde og hendes datter - alle ofre for den krig, der finder sted et sted i baggrunden. Et bevægende portræt af menneskeskæbner og krigens absurditet, baseret på den roman, som forfatteren Atiq Rahimi selv tog sig af at instruere. Filmen vandt bl.a. Prix du regard vers l’avenir-prisen i Cannes og kritikerprisen på den store norske festival Film fra sør.
Medvirkende: Abdul Ghani, Jawan Mard
Originaltitel: Khakestar-o-khak
Afghanistan, Frankrig, 2004
35mm, 110 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Utopia - mød instruktøren

Utopia - mød instruktøren
Vi glæder os til at byde velkommen til den skotsk bosatte iranske instruktør Hassan Nazer, der selv vil introducere og diskutere sin afghanske Oscar-kandidat 'Utopia', der bl.a. er optaget i Kabul under meget særprægede forhold. Instruktøren kan også opleves på scenen under åbningsarrangementet tidligere samme aften.

Utopia

Utopia
Instruktør: Hassan Nazer
Afghanistans officielle Oscar-bidrag 2016, 'Utopia', er en kontroversiel, ’Babel’-lignende fortælling om individuelle skæbner, der krydses på tværs af kontinenter. I Afghanistan drømmer kvinden Janar, hvis mand er invalideret af krigen, om at få et barn. I London arbejder den medicinstuderende William på en inseminationsklinik. Og i den indiske storby Jaipur går enkemanden Rahul fra bar til bar. Et ufødt barn forener dem – med dramatiske konsekvenser. 'Utopia' blev til under ekstraordinære omstændigheder, for det er sin sag at lave filmoptagelser i et land som Afghanistan, hvor kameraer mødes med mistænksomhed.
Afghanistan, Storbritannien, 2016
DCP, 95 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Afghanistans tabte filmhistorie / gratis foredrag med filmklip

Afghanistans tabte filmhistorie / gratis foredrag med filmklip
Afghansk film kom i nogen grad i vælten efter de allieredes invasion efter 11. september 2001 - dengang film som 'Osama' og 'Rejsen til Kandahar' vandt international hæder og også kom i dansk distribution. Men hvad gik der forud for det?

Afghanistans tabte filmhistorie

Afghanistans tabte filmhistorie
Instruktør:
Asef Soltanzadeh, filminteresseret forfatter bosiddende i København og medkurator på festivalen, udforsker denne eftermiddag et terræn, som med god grund er ukendt for de fleste: Den afghanske filmhistorie. Da den kunstfjendske taleban-bevægelse indtog Kabul, blev årtiers filmskatte nemlig gravet ned og muret inde, ligesom mange års krige med sovjetiske og allierede invationsstyrker har gjort produktions- og distributionsforhold vanskelige. Men gennem billeder og overlevende klip vil Asef Soltanzadeh vise, at dan afghanske film har budt på dramaer, perler og kunstneriske genier, som fortjener en langt større plads i historiebøgerne.
Medvirkende: Asef Soltanzadeh
60 min.
Dansk tale

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

'The Patience Stone' med introduktion

'The Patience Stone' med introduktion
'The Patience Stone' vises med introduktion ved Mursal Khosrawi og Asef Soltanzadeh, der kender instruktøren Atiq Rahimi personligt. Rahimi skriver på fransk frem for farsi - efter eget udsagn for ikke at komme til at bedrive selvcensur. Menstruationsblod er urent, mens martyrblod betragtes som purt. Det er en af de mange absurde iagttagelser, der poetisk, kulturkritisk og råt flettes sammen til romanen ‘Den tålmodige sten’, som i 2008 vandt Prix Goncourt, den fineste franske bogpris. Bogen består af en kvindes bekendelser til den mand, der ligger skudsåret foran hende. Forlaget Tiderne Skifter har stillet eksemplarer af bogen til 150 kr. til rådighed i Cinematekets boghandel.

The Patience Stone

The Patience Stone
Instruktør: Atiq Rahimi
Ifølge afghansk folklore vil ens trængsler og smerte blive absorberet, hvis man fortæller dem til en sang-e sabour – en magisk sten – lige til den er fyldt op og sprænges af trykket. Deraf kommer titlen ‘The Patience Stone’, som også er et signalement af et land spændt til bristepunktet af pinsler. Golstifteh Farahani spiller kvinden, der trodser alle sømmelighedsnormer og øser ti års følelser ud over den gemal, der ikke kan svare hende. Atiq Rahimi instruerede filmatiseringen af hans egen roman – med manuskriptguruen Jean-Claude Carrière som fødselshjælper.
Medvirkende: Golshifteh Farahani
Originaltitel: Syngué sabour, pierre de patience
Frankrig, 2012
DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Afghanistans kvinder - kortfilm med introduktion og efterfølgende debat

Afghanistans kvinder - kortfilm med introduktion og efterfølgende debat
Tre saftspændte, hjerteskærende kortfilm. Først det prisvindende drama 'Beyond the Burqa' (20 min.), dernæst ‘Playing the Taar’ (Roya Sadat, 45 min), hvor 17-årig Ay-Nabaat havner i en skruetvinge mellem en blodfejde og en løgnagtig ægtemand, og sidst ‘Qamar’ (Nima Latifi, 20 min) om en mor, der går til yderligheder for at forpurre datterens tvangsbryllup. Filmene diskuteres efterfølgende i Asta Bar af tre kvinder med afghansk baggrund og viljen til at blande sig i samfunds- og kønsdebatter: Khaterah Parwani, Madina Parmach og Mursal Khosrawi. Der er fri entré til debat-delen og desuden gratis te og kaffe til afghansk café i Asta Bar fra kl. 16.00 og resten af aftenen.
15 Min.

Playing the Taar

Playing the Taar
Instruktør: Roya Sadat
’Playing the Taar’ er en prisbelønnet kortfilm om Ay-Nabaat, en 17-årig pige fra den turkmenske etniske minoritet i Afghanistan. Siden barndommen har hun vævet tæpper derhjemme. hele hendes liv er låst til tæppets tråde og farver. Hendes far er engageret i en mangeårig blodig konflikt med en anden etnisk gruppe.

For at afslutte denne fjendtlighed beslutter han sig for, at Ay-Nabaat skal giftes med en mand, der allerede har tre koner. Efter ægteskabet bliver Ay-Nabaat gravid, men hendes mand tager en ny form for hævn ved at hævde, at barnet ikke er hans. Ay-Nabaats far smider hende ud af hjemmet, og hun bliver tvunget til at føde sit barn i et forladt og ødelagt hus.
Afghanistan, 2008
Kendes ikke, 45 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Beyond the Burqa

Beyond the Burqa
Instruktør: Sahra Musavi
'Beyond the Burqa' vandt Juryens Specialpris og Lina Alam prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved International Women’s Film Festival i Herat, 2015. En stærk kortfilm med en vigtig dagsorden: Kvinders rettigheder.
Afghanistan, 2015
Kendes ikke, 22 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Qamar

Qamar
Instruktør: Nima Latifi
En dag, da kvinden Qamar kommer fra arbejde, går det op for hende, at hendes mand har tvunget deres datter til at indgå ægteskab med en ældre mand. Brudgommen nægter at sætte datteren fri, og Qamar må snart kæmpe imod både samfundet og kulturen for at få annulleret ægteskabet. Filmens klimaks er bryllupsnatten – som Qamar er fast besluttet på at spolere.
Afghanistan, 2013
Kendes ikke, 20 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Osama

Osama
"Filmen udmaler ikke blot et stærkt virkende billede af en nation, der på én gang er i materiel opløsning og et fundamentalistisk jerngreb. Den har også en enkel og medrivende historie, som den fortæller uden symbolistiske svinkeærinder," skrev Dagbladet Information om 'Osama'. Osama er navnet på en ung pige, som af sin mor og mormor bliver overtalt til at iklæde sig den afdøde familiefars tøj. For kun som dreng må Osama færdes frit - og dermed være i stand til at tjene til enkernes overlevelse! Ligesom Mohsen Makhmalbafs ‘Rejsen til Kandahar’ udstiller ‘Osama’ talebanernes gruopvækkende dominans over kvinderne forud for de allieredes invasion. Men ‘Osama’ er formidlet med en billedkraft så rystende, at man ikke bør lade sig afskrække af dens barske emnevalg. Instruktøren Siddiq Barmak har en vidunderlig evne til at fortælle i billeder. Et roterende cykelhjul og to utildækkede fødder kan være nok til at skildre et livsfarligt møde med ordensmagten. I dette univers er der ingen FN-tropper at klage sin nød til. En enlig tv-fotograf – gennem hvis linse vi ser en upolitisk demonstration blive opløst med vandkanoner – idømmes tværtimod dødsstraf under en offentlig rettergang på byens torv. En kvinde skal ved samme lejlighed stenes for gudsbespottelse. "Så udtryksfuld og gribende, at den umuligt kan lade nogen uberørt," skrev Jyllands-Posten og gav filmen seks stjerner ved den danske premiere i 2003. Filmen introduceres af Mursal Khosrawi, der selv voksede op i Afghanistan under taleban og har haft Osamas problemstilling tæt inde på livet.
Instruktør: Siddiq Barmak
Afghanistan, 2003
35mm, 83 min.
Danske undertekster

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Afghanistans historie - foredrag og film

Afghanistans historie - foredrag og film
Nyd en prisvindende og stemningsmættet dokumentarfilm af mange års rejseoptagelser - indledt med et halv times foredrag om Afghanistans dramatiske historie som nation.

The Land of the Enlightened

The Land of the Enlightened
Instruktør: Pieter-Jan De Pue
Denne festivaldarling er filmet over syv år i smægtende 16mm-billeder, der fanger både ansigtsfurer, støvklædte dales gråbrune nuancer og de snædækkede tinder af Hindu Kush and Pamir. Den følger – gennem en slags dramatiseret dokumentarisme – børn, hvis hverdag ligger så langt fra FN-idealer, som tænkes kan.
Medvirkende: Marina Golbahari, Gholam Nasir, Koko Ewas
Belgien, 2016
Kendes ikke, 87 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Foredrag: Afghanistan fra dynasti til demokrati

Foredrag: Afghanistan fra dynasti til demokrati
Instruktør:
30 minutters foredrag ved Modaser Mir Jalali.
Medvirkende: Mir Modaser Jalali
Kendes ikke, 30 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Børnefilm fra Afghanistan I / gratis

Børnefilm fra Afghanistan I / gratis
Lørdag fra kl. 12.00 er Asta Bar lavet til afghansk café og hyggeområde for hele familien – med papirdrager, cirkusnumre, ansigtsmaling og meget mere. Og så er der kortfilm i Asta Bio: Kl. 12.45 en god halv times film om børn, der går deres egne veje – gratis entré og dansk simultantolkning (anbef. fra 5 år). Kl. 16.45 er der kortfilm for børn og voksne fra 7 år og opefter – bl.a. et Oscar-nomineret hestesportsdrama! (billetpris: 50 kr.)
10 Min.

Sa’adat vil se tv

Sa’adat vil se tv
Instruktør: Khadim Behnam
To små drenge bor i en lille landsby og har et brændende ønske: At se tv-serier. Udfordringer er der nok af – men de to formår både at lave en hjemmetelefon, tænde ild med hjælp af en linse, og de har lavet en gammel højttaler og snakker med hinanden fra lang afstand. De vil se serier på fjernsyn men problemet er, at far af en af drengene, har lyst kun til at se nyheder. Sa’adat og hans ven fjerner deres problemer med at skabe elektricitet af vanden og laver kontakt med satellit og kan se tv-serier.
Originaltitel: Sa’adat is Going to Watch TV Series
Afghanistan, 2016
Kendes ikke, 15 min.
Dansk simultantolkning
Tilladt for alle

Vand

Vand
Instruktør: Jalal Rohani
'Vand' er en charmerende afgansk kortfilm af Jalal Rohani fra 2015.
Originaltitel: Water
Afghanistan, 2015
Kendes ikke, 15 min.
Dansk simultantolkning
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Børnefilm fra Afghanistan II

Børnefilm fra Afghanistan II
Lørdag fra kl. 12.00 er Asta Bar lavet til afghansk café og hyggeområde for hele familien – med papirdrager, cirkusnumre, ansigtsmaling og meget mere. Og så er der kortfilm i Asta Bio: Kl. 12.45 en god halv times film om børn, der går deres egne veje – gratis entré og dansk simultantolkning (anbef. fra 5 år). Kl. 16.45 er der kortfilm for børn og voksne fra 7 år og opefter – bl.a. et Oscar-nomineret hestesportsdrama! (billetpris: 50 kr.)
43 Min.

Who Wants to be the Wolf?

Who Wants to be the Wolf?
Instruktør: Shahrbanoo Sadat
En kvinde må forlade sit hjem for at gå på arbejde. Hun har fire børn og siger som det sidste til dem, at de ikke må gå ud eller åbne døren for fremmede. Men børnene kan høre andre børn lege udenfor. Filmens leger den folkloristiske historie om ulv og lam, som både kendes i Vesten og Afghanistan: Naturligvis kommer der også her en ulv og narrer lammebørnene.
Afghanistan, 2013
Kendes ikke, 13 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Buzkashi Boys

Buzkashi Boys
Instruktør: Sam French
Spændende og flot produceret drama om to unge drenge Rafi og Ahmad, der drømmer om et bedre liv. Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste kortfilm og er både rørende, action-mættet og fuld af detaljerede sansninger af det Kabul, drengene kender bedst: De små gader, hvor røgelses-sælgere og smede har deres gang. Vejen til et bedre liv? Naturligvis gennem succes som udøvere af Afghanistans nationalsport, buzkashi, der spilles fra hesteryg!
Medvirkende: Fawad Mohammadi, Jawanmard Paiz, Wali Talash
Afghanistan, USA, 2012
Kendes ikke, 29 min.
Engelske undertekster

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Klokken fem om eftermiddagen

Klokken fem om eftermiddagen
Samira Mahkmalbafs tredie film foregår i Afghanistan efter Taleban-styrets fald og handler om en ung kvinde, som vil være sit lands præsident. Mens Noqreh i al hemmelighed følger undervisning på en skole for unge kvinder, holder hendes far stædigt fast ved Taleban-reglerne for kvinders opførsel. Familien, der også omfatter en svigerinde og hendes lille barn, slår sig ned i et nedskudt transportfly og dernæst i det sønderbombede tidligere kongeslot. Historien udvikler sig tragisk og næsten ubærligt bevægende, da den lille familie forsøger at krydse ørkenen i håbet om at skabe sig et bedre liv. Skarp dialog, surrealistisk humor og betagende billeder, ikke mindst i modstillingen af Kabuls triste, støvede gader med den bølgende flod af kvinder i lyseblå burkaer, der bevæger sig gennem byen.
Medvirkende: Agheleh Rezaie, Abdolgani Yousefrazi, Razi Mohebi
Originaltitel: "Panj e Asr"
Instruktør: Samira Makhmalbaf
Iran, Frankrig, 2003
35mm, 106 min.
Danske undertekster
Tilladt over 11 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Afghanistans kulturskatte - foredrag og film

Afghanistans kulturskatte - foredrag og film
Filmen 'Saving Mes Aynak' introduceres af arkæolog Nadia Haupt, der har arbejdet i to et halvt år ved den udgravning, som beskrives i filmen. Nadia Haupt vil perspektivere til både arkæologiske, sikkerhedsmæssige og politiske forhold i relation til udgravningsprojektet - og efterfølgende diskutere filmens fremstilling og nogle af problemstillingerne vedrørende handel med afghanske kunstskatte på internationalt plan.

Saving Mes Aynak

Saving Mes Aynak
Instruktør: Brent E. Huffman
”I Afghanistan er buddha-statuerne ikke knust, de er flygtet i skam,” lyder et af Mohsen Makhmalbafs mange fyndord. Hans kritik gik dels på FN, dels på taleban, men truslen er en helt tredje i den prisvindende dokumentarfilm ‘Saving Mes Aynak’, der følger arkæologen Qadir Temori i en kamp mod uret: Den 5.000 år gamle buddhistiske helligdom Mes Aynak er i fare for at blive smadret af kinesiske mineingeniører med våde drømme om kobberrigdomme.
Medvirkende: Qadir Temori
USA, 2014
Kendes ikke, 60 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Flugten fra Afghanistan - film og debat

Flugten fra Afghanistan - film og debat
Temaaften med gæster, debat og kortfilm med migration som tema. Mød bl.a. filminstruktør Michael Graversen og studerende og samfundsdebattør Manilla Ghafuri til en snak om aftenens fire kortfilm. ‘Republic of Herrskog’ handler om den svenske venligbo Stefan, de facto konge af Herrskog i Vester-Norrland. ‘Deportation at Midnight’ og ’Not at Home’ er begge nedtællinger til en uvis fremtid, og ‘Angelus Novus’ skildrer afghanske skomagerbørn, der er flygtet til Tyrkiet. Foreningerne AYAD og NASIM byder på gratis te, kaffe og afghanske snacks i pausen.
50 Min.

Not at Home

Not at Home
Instruktør: Katja Adomeit, Shahrbanoo Sadat
En bedragerisk simpel film, der fint sammenvæver sine to parallelle handlingsspor, men lader den direkte forbindelse mellem dem stå uforklaret.

En ung, afghansk pige venter på et trøstesløst asylcenter i Tyskland på enten at få asyl, eller at blive hentet om natten og tvunget til lufthavnen. En ung mand sultestrejker i stedets kantine med læberne syet sammen i protest, og en ordløs og platonisk tiltrækning opstår imellem de to. I Kabul besøger vi en familie med en far, hvis ansigt vi aldrig ser, men som fra et hjørne i stuen sidder og kommanderer rundt med sin kone og sine mange døtre, der imidlertid ikke har til sinds at tage imod hans råd og ordrer uden stædigt at give igen.

'Not at Home' er på en gang et stykke rå realisme fra et bekymrende øjeblik i landets historie, hvor de internationale tropper er på vej hjem fra Afghanistan og efterlader et folk, om hvem vi egentlig ved ganske lidt, til en uvis skæbne. Men Katja Adomeit og Shahrbanoo Sadats film er samtidig en moderne hybrid med en fjern fætter i 90'ernes iranske film, hvor de medvirkende i den tyske del er spillet af virkelige asylansøgere, og hvor virkeligheden bag den flygtige fortælling med stor kraft træder i forgrunden.
Danmark, 2013
Kendes ikke, 66 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Republic of Herrskog

Republic of Herrskog
Instruktør: Hamed Alizadeh
Stefan bor i landsbyen Herrskog i Vester-Norrland, Sverige, og han er et lyspunkt for mange beboere på det lokale asylcenter. Stefan er ven med dem alle, prøver at hjælpe dem og ejer den eneste butik i den lille landsby. Her skaber han aktiviteter, så flygtningene føler, at det bliver lidt lettere at afvente svar på deres asylansøgninger.
Sverige, 2016
Kendes ikke, 33 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Deportation at Midnight

Deportation at Midnight
Instruktør: Habib Aria Azizi
Det er en ung mands sidste aften i et asylcenter. Han har fået negativt svar på sin asylansøgning og skal udvises. Men han vil ikke rejse, da hans hjemland stadigvæk er usikkert. Han er ude af stand til at sove; hvis politiet kommer for at anholde ham, er han klar til at stikke af. Den nat sker der noget uventet på asylcenteret.
Tyskland, 2015
Kendes ikke, 10 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Angelus Novus

Angelus Novus
Instruktør: Aboozar Amini
To brødsre har taget rejsen fra Afghanistan til Tyrkiet. Deres far er arbejdsløs, og familien er fattig. Den ene Ali, en af drengene, studerer på en tyrkiske skole, og efter skoletid arbejder han sammen med sin bror som gadeskomager. Men da en ny gadeskomager dukker op i gaden, hvor de arbejder, opstår der konflikter. En usentimental, præcis skildring af migration opkaldt efter Paul Klees mytologiske maleri ’Angelus Novus’.
Holland, 2015
Kendes ikke, 24 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Afghanistans politiske fremtid - film og debat

Afghanistans politiske fremtid - film og debat
Journalist Simi Jan er moderator, når Sune Engel Rasmussen og Nagieb Khaja diskuterer Afghanistans fremtid og sidstnævntes seneste tv-dokumentar, 'The Fall of Helmand'. Om gæsterne: Nagieb Khaja er jounalist, krigskorrespondent, dokumentarinstruktør og forfatter. Blandt hans film kan regnes 'Mit Afghanistan', 'Dømt for terror', 'Store A – fra bandekrig til jihad' og 'Terrorist ved et tilfælde'. Han har også skrevet bøgerne 'Historien der ikke blev fortalt' og 'Seks dage med Taliban'. Sune Engel Rasmussen er journalist og fotograf bosat i Kabul. Han er fast korrespondent for Weekendavisen og britiske The Guardian, men skriver også for internationalt anerkendte magasiner som The Economist, Harper's, GQ, Foreign Policy og Newsweek. Desuden kommenterer han Afghanistan-forhold for bl.a. CNN og har lavet radioreportager til DR, PRI og BBC. Simi Jan er dansk journalist og har siden 2006 arbejdet for TV 2 Nyhederne som korrespondent.

The Fall of Helmand

The Fall of Helmand
Instruktør: Nagieb Khaja
'The Fall of Helmand' er Nagieb Khajas seneste reportage fra den krigsramte Helmand-provins i Afghanistan. Den er lavet til Al-Jazeera og får her sin danske premiere. "Taliban har overtaget mere end 85 procent af områderne i Afghanistans største provins," siger Nagieb Khaja om filmen. "Selvom vi i Danmark næsten ikke taler om Afghanistan længere, fortsætter krigen i landet. Situationen for de civile har aldrig været værre siden konfliktens begyndelse på grund af de eskalerende kamphandlinger, der hvert år koster tusindvis af menneskeliv. Helmand var samtidig provinsen, hvor Danmark investerede milliarder af dollars og både danske og afghanske menneskeliv, fordi stabiliteten i området ifølge de skiftende krigsførende danske regeringer var vital for Danmarks sikkerhed. Det mener de tilsyneladende ikke længere.
Kendes ikke, 25 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Utopia - EKSTRAVISNING

Utopia - EKSTRAVISNING
Mange har ytret ønske om en ekstravisning af 'Utopia', der blev vist sent på åbningsaftenen af 'Afghansk Filmfestival' - og det ønske kan vi nu efterkomme!

Utopia

Utopia
Instruktør: Hassan Nazer
Afghanistans officielle Oscar-bidrag 2016, 'Utopia', er en kontroversiel, ’Babel’-lignende fortælling om individuelle skæbner, der krydses på tværs af kontinenter. I Afghanistan drømmer kvinden Janar, hvis mand er invalideret af krigen, om at få et barn. I London arbejder den medicinstuderende William på en inseminationsklinik. Og i den indiske storby Jaipur går enkemanden Rahul fra bar til bar. Et ufødt barn forener dem – med dramatiske konsekvenser. 'Utopia' blev til under ekstraordinære omstændigheder, for det er sin sag at lave filmoptagelser i et land som Afghanistan, hvor kameraer mødes med mistænksomhed.
Afghanistan, Storbritannien, 2016
DCP, 95 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Perfect Strangers

30.05.2017Her er selskabslegen fra helvede! I det italienske komedie-drama ’Perfect Strangers’ mødes syv venner til et middagsselskab, hvor deres venskaber og forhold kommer på prøve. Værtinden foreslår, at...

Antonio Dræberen

30.05.2017Glauber Rochas berømte klassiker er lige dele samuraifilm og Sergio Leone-western og samtidig helt sin egen. Det er en desperat historie om sultende bønder og deres griske arbejdsgivere på den bars...

Four Nights of a Dreamer

30.05.2017“En overordentlig smuk og essentiel film,” skrev den store amerikanske kritiker Dave Kehr om Robert Bressons versionering af Dostojevskij-romanen ’Hvide nætter’. Ung mand møder ung kvinde på vej ti...

Børnebiffen 4-6 år, maj

31.05.2017Den lille fugle Fløjteløs flyver forgæves rundt og prøver at fløjte, men han er så håbløs til det, at hans omgivelser opgiver at undervise ham. Fløjteløs hugger en politimands fløjte. Men Fløjteløs...

Børnebiffen 3-5 år, maj

31.05.2017De små sjove figurer Snutterne præsenterer en lille film om Nelly der keder sig. Far og mor har ikke tid til at lege med hende. Så Nelly beslutter sig for at pakke en kuffert og rejse langt væk. Ga...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412