Sindet & Filmen-festival

/DON'T FEAR THE WEIRD - 13. - 16. september

Sindet & Filmen-festivalen byder for andet år i træk velkommen til fire dage med fantastiske film, der går på besøg i sindets kringlede kroge – med besøg af filmeksperter, psykiatribrugere, forfattere, psykiatere, musikere og stand-up’ere.
Sindet & Filmen-festival

Rollen som psykisk syg har altid inspireret filmkunsten. Tænk på den utilregnelige helt fra ’Gøgereden’ og på den forstyrrede femme fatale i ’Betty Blue’. Film er med til at forme vores billede af mennesker med psykisk sygdom – for drama i sindet er også godt drama på det store lærred.

ALSIDIG FESTIVAL

Sindet & Filmen-festivalen Don’t Fear the Weird byder for andet år i træk velkommen til fire dage med fantastiske film, der går på besøg i sindets kringlede kroge. Sammen med filmvisningerne inviterer vi også til en stribe spændende foredrag og events, hvor filmeksperter, psykiatribrugere, forfattere, psykiatere, musikere og stand-up’ere råt for usødet sætter ord på det, vi er bange for at snakke om.

I år har dokumentarfilmen fået en fremtrædende plads i programmet, og der er endnu flere gæster og events at glæde sig til.

FEELGOOD, KLASSIKERE OG ALTERNATIVT CRUISE

Der er norsk feelgood om depression på programmet, når vi åbner festivalen med den underholdende og rørende dokumentarfilm ’Good Girl’ (’Flink Pike’). Instruktør Solveig Melkeraaen sætter her sig selv, sin depression og præstationssamfundet under lup.

Vi forkæler i år med et par af de største filmklassikere, heriblandt ’Gøgereden’ (1975), ’Betty Blue – 37,2 om morgenen’ (1986) og ’Rain Man’ (1988) – tre film, der både har præget deres samtid, filmkunsten og vores syn på sindslidelser. Vi skal undersøge, hvad der gør en klassiker til en klassiker, og hvilke myter filmene har været med til at skabe og udbrede.

Gå heller ikke glip af superfilmnørden og genre-eksperten Nicolas Barbano, når han tager publikum med på et filmcruise gennem galskabens alternative filmhistorie.

GENIAL = GAL?

Skal man være lidt gal for at være genial? Se filmen om den genopdagede og Charlottenborg-aktuelle maler Ovartaci. Gisp med, når den maniske skuespiller Klaus Kinski går i flæsket på den lige så maniske instruktør Werner Herzog – i kunstens tjeneste. Vi besøger også et kunstnerisk musisk hjørne i form af musikgeniet Daniel Johnston og undersøger den skæve psykes ejendommelige evne til at frembringe storslået og original kunst.

NÅR VIRKELIGHEDEN TRUMFER HOLLYWOOD

Vi har en suveræn kultur herhjemme, når det gælder om at lave nuancerede og tankevækkende film med psykiske temaer. Mød Niels Malmros, når han introducerer sin meget personlige film ’Sorg og glæde’, og mød nogle af Danmark upcoming instruktører: Ester Wellejus og Alexander Lind. Få en snak med dem om, hvad der gør en skæv psyke inspirerende i forhold til det at lave film.

Vi bryder også Hollywood-filteret, når vi viser vores eget upolerede kortfilmsprogram ’Med egne ord’. Det er film produceret af psykiatribrugere og rummer en række hudløst ærlige selvportrætter. Filmene kan opleves gratis i Cinematekets Bio Benjamin, og instruktører/producenter vil også være til stede ved nogle af visningerne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

GO WEIRD
Litteraturen bugner i disse år af hæsblæsende, meget personlige skildringer af psykiske krisetilstande. Vi har i samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof inviteret forfatterne Thomas Korsgaard (’Hvis der skulle komme et menneske forbi’), Iben Konradi Brodersen ('Piger kan leve længe måske for evigt') og Sara Engell (’21 måder at dø’ og ’Fuglene’) til at læse op og fortælle om deres mål med at fortælle om det helt, helt nære.

Et af festivalens formål er at fejre den stigende repræsentation af psykisk sårbarhed og psykisk sygdom i populærkultur. Vi ser det som en stigende anerkendelse af, at psykisk sygdom og psykisk sårbarhed ikke er noget fra en fremmed planet, men hverdag for individer, venner, familier og arbejdspladser – og dermed noget, vi alle sammen bør tale mere om. Festivalen er lavet i samarbejde med PsykInfo Region H og Outsideren med støtte fra Lindhardt & Ringhof.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Caroline Osander, daglig leder / PsykInfo Region H
Camilla Kragh Fruensgaard, daglig leder / Outsideren

Don't Fear the Weird: Officiel åbning og rød løber

Don't Fear the Weird: Officiel åbning og rød løber
Velkomst med udvalgte kortfilm.

Don't Fear the Weird: Åbningsarrangement

Don't Fear the Weird: Åbningsarrangement
Instruktør:
Et af festivalens formål er at fejre den stigende repræsentation af psykisk sårbarhed og psykisk sygdom i populærkultur. Caroline Osander og Camilla Kragh Fruensgaard byder velkommen til årets program med håndplukkede highlights! Efter snak og film er der bobler og flødeboller i Asta Bar – alle er velkomne!
60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Med egne ord - Don't Fear the Weird-kortfilmprogram

Med egne ord - Don't Fear the Weird-kortfilmprogram
Vi bryder Hollywood-filteret eftertrykkeligt, når vi viser kortfilmsprogrammet ’Med egne ord’. Det er film produceret af psykiatribrugere og rummer en række hudløst ærlige selvportrætter. Filmene kan opleves gratis i Cinematekets Bio Benjamin, og instruktører/producenter vil også være til stede ved nogle af visningerne, så der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Mere information om de enkelte film følger her på hjemmesiden. Der er gratis entré til filmene, men husk at bestille og afhente billet. PROGRAMMETS KORTFILM: 1) 'Når hele familien bliver ramt' af Loucia Annachanell Charlett Nørgaard "Filmen viser, hvordan hele familien med far, mor og barn rammes, selvom det kun er moren, der er syg. Vi følger hendes kamp, fra hun ikke længere er istand til at tage sig af sit barn, ind i behandlingen og ud på den anden side. Følg med på en stærk, emotionel rejse. 2) 'Sygt gode venner' af Simon Ørskov Pedersen Hvordan reagerer man, når ens bedste ven pludselig bliver indlagt på en lukket afdeling med diagnosen skizofreni? Simons ven Mads fortæller om den skyld og magtesløshed, der ramte ham. Filmen er både rørende og livsbekræftende og viser et venskab, der trods hårde odds, er stærkere 3) 'Tal og kvinder' af Frode Benedikt Nielsen I filmen 'Tal og kvinder' viser Frode, hvordan han tænker, hvordan der viser sig tal over det hele og i alting – også i kvinderne: ”Det vigtigste for mig er tal og kvinder. Min første kone var 19, vi blev gift den 3., og fik en datter, der for altid vil være nummer 1. 43 måneder senere ramlede det hele sammen. Efter 97 dage på lykkepiller blev jeg rask, jeg blev 31 og gift igen. Og min datter er stadig nummer 1. Kan du se sammenhængen i tallene? Velkommen til min verden.” 4) 'Fem små scener om ensomhed' af Terkel Winther Terkel Winthers poetiske, sårbare og humoristiske filmdigt om ensomheden og psykosen. Manglende forståelse og frygt for hvad andre tænker får mange psykisk syge til at lukke sig inde med social angst, isolation og ensomhed. Terkel Winther sætter ord og billeder på psykosen og ensomheden på en rørende, ærlig og poetisk måde. 5) 'NytHår' af Cecilie Schou I 'NytHår' følger vi Cecilies kamp som psykiatrisk patient; hvem er jeg og hvad bliver jeg til, hvis jeg stopper med medicinen? Med megen humor og livsglæde følger vi Cecilies overvejelser omkring alt fra en ny frisure til til et nyt liv.
Danmark, 2017
Dansk tale

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Dr. Caligaris kabinet - elektronisk stumfilmkoncert med Noosphere

Dr. Caligaris kabinet - elektronisk stumfilmkoncert med Noosphere
Oplev den ekspressionistiske filmbevægelses absolutte hovedværk - et virkelig udknaldet drama om en hypnotisør, der får en søvngænger til at begå mord for sig. Tilsæt elektronisk livemusik fra stemningsfulde Noosphere, og vi garanterer en oplevelse ud over det sædvanlige! Noosphere er den elektroniske musiker, producer, lydkunstner mm. Jesper Skovgaard, der som en enmandshær bevæbnet med hypersensitivt optageudstyr, et darkroom proppet med audio-teknologi og et øre for publikumsrespons har sat sig for at trække os ind i den menneskelige tankes sfære - noosfæren. Hør og se eksempler på http://www.noosphere.dk/! 'Dr. Caligaris kabinet' introduceres af Nicolas Barbano og programredaktør Rasmus Brendstrup.

Dr. Caligaris kabinet

Dr. Caligaris kabinet
Instruktør: Robert Wiene
Oplev den ekspressionistiske filmbevægelses absolutte hovedværk - et virkelig udknaldet drama om en hypnotisør, der får en søvngænger til at begå mord for sig.

Fortællingen om Dr. Caligari var den ekspressionistiske films gennembrud, og titlens doktor er på meget tidstypisk vis en dobbeltgængerfigur; på samme tid dæmonisk hypnotisør og anerkendt doktor. Han er også emblemet på tyrannen, der får andre til at udføre sine dekreter og dermed et billede på den skygge, som 1. verdenskrig kastede over Tyskland i efterkrigsårene - og måske et forvarsel om Hitlers komme?

Filmen var ikke mindst skelsættende i sin brug af malet lys på de teatralske to-dimensionelle kulisser, og den dag i dag en af filmhistoriens bedste horrorfilm, der på samme tid emmer af tungsind og kreativt overskud.
Medvirkende: Werner Krauss, Conrad Veidt, Friedrich Feher, Lil Dagover
Originaltitel: Das Kabinett des Dr. Caligari
Tyskland, 1920
Blu-Ray, 77 min.
Tyske mellemtekster / engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Åbningsfilm: Good Girl med debat

Åbningsfilm: Good Girl med debat
Hvorfor bliver stadigt flere unge ramt af depressioner? Hvad betyder krav og pres fra arbejde og uddannelsessystem for unges og voksnes selvfølelse? Efter filmen stiller vi spørgsmålene til forfatter til bogen ’FLÆSK’ og tidligere model Vanessa Joy Hobbs og til overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Nina Tejs Jørring fra Region Hovedstadens Psykiatri. Tidligere tv-vært på bl.a. DR-Sporten og Go’aften Danmark Anja Steensig, som selv har været ramt af angst og depression, styrer debatten og deler også egne erfaringer. Vi håber, at publikum har lyst til at diskutere med – og også hvordan de sociale medier påvirker vores selvværd og virkelighedsopfattelse.

Good Girl

Good Girl
Instruktør: Solveig Melkeraaen
Den norske instruktør Solveig Melkeraaen er perfektionist. Men på trods af at have opfyldt både sine egne og andres tårnhøje forventninger rammes hun pludseligt og uforklarligt af en depression. Det har hun lavet en film om, der med kreativt overskud og et ordentligt skud galgenhumor tackler både elektrochok, selvkritik og 'pæn pige'-komplekser. Solveig retter kameraet imod sig selv for at finde årsagerne til en nedtur, der ikke nødvendigvis kun kommer indefra.
Medvirkende: Ine Marie Wilmann, Jon Arne Arnseth,
Originaltitel: Flink pike
Norge, 2014
DCP, 75 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Galskabens alternative filmhistorie

Galskabens alternative filmhistorie
Kulturformidler og genrefilmsspecialist Nicolas Barbano har i dagens anledning samlet en stak gale/geniale filmklip!

Galskabens alternative filmhistorie

Galskabens alternative filmhistorie
Instruktør:
Se og hør galskabens alternative filmhistorie fra Caligaris Kolbøttefabrik til Arkham Asylum! I strid med al politisk korrekthed omkring benævnelser af mentale lidelser må vi sige det, som det er: Filmkunsten har alle dage været en kolbøttefabrik med vanvid både bag og foran kameraet. Mindst ti procent af alle film handler om forskellige former for pip, fra Caligari og Renfield over Rotwang og Strangelove til Batman og Catwoman.

Nicolas Barbano vil i dagens anledning oprulle galskabens alternative filmhistorie, vise skæve filmklip udvakgt ved hjælp af pendul, påpege galskab i metoden og give et indblik i filmhistoriens stjernetossede genistreger.
Medvirkende: Nicolas Barbano
80 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Ovartaci og andre outsidere

Ovartaci og andre outsidere
Den 16. september åbner Charlottenborg Kunsthal i København en udstilling om Ovartaci – en dansk maler, som boede 56 år på det psykiatriske hospital i Risskov og frembragte mageløse værker. Se Jørgen Vestergaards portrætfilm ’Ovartaci – kunstner på psykiatrisk hospital’ (24 min.) og desuden to andre korte dokumentarer om kreative og mere eller mindre mentale outsidere: ’Cementkrucifikset’ (19 min.) og ’Midt i og udenfor’ (19 min.).

Ovartaci - Kunstner på psykiatrisk hospital

Ovartaci - Kunstner på psykiatrisk hospital
Instruktør: Jørgen Vestergaard
’Ovartaci – kunstner på psykiatrisk hospital’ (Jørgen Vestergaard, 1999, 24 min.) handler om Louis Marcussen, der kaldte sig Ovartaci. I dette liv var han maler, men han havde levet tusinde liv. Som sommerfugl, som kineser, som ægypter, som tiger og som puma. Som mand, men mest som kvinde. Ovartaci var udlært malersvend i Ebeltoft og emigrerede i 1923 til Argentina, hvor han fik en psykisk sygdom. Efter seks år vendte han hjem og blev tvangsindlagt på Psykiatrisk Hospital i Århus, hvor han udfoldede en stor kunstnerisk produktivitet til sin død i 1985. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte!
Danmark, 1998
DigiBeta, 24 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Cementkrucifikset

Cementkrucifikset
Instruktør: Jørgen Vestergaard
’Cementkrucifikset’ (Jørgen Vestergaard, 1968, 18 min.) fortæller historien om pastor Anton Laier, bondedrengen fra Frederiks på den jyske hede, der blev præst i en alder af 37 år, og som i 1937 afsattes fra sit embede i Hjallerup, først og fremmest fordi han (som det hed) havde omdannet præstegårdshaven til ”en karrusel” med sine verdslige og religiøse cementskulpturer. Efter afsættelsen fortsatte Laier sin kunstneriske virksomhed i skulptur og maleri, og filmen tegner et nærbillede af Laier som en modig folkelig forkynder, hvis forargelige forkyndelse i kunstens form – den eneste ægte indremissionske kunst i Danmark – meget vel kan blive en del af den internationale kunsthistorie.

Der er tilført en ramme til slut i filmen, som yderligere forstærker dramaet og portrætter af Laier: Optagelser fra 1968 af flytningen af nogle af hans største skulpturer. Der skal laves en ny hovedvej gennem Laiers skulpturpark, og kameraet følger en moderne reprise af nedtagningen af korset og himmelfarten. Nu med den 85-årige Laier som magtesløs tilskuer.
Danmark, 1968
35mm, 19 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Midt i og udenfor

Midt i og udenfor
Instruktør: Ole Gammeltoft
’Midt i og udenfor’ (Ole Gammeltoft, 1962, 20 min.) er en film om den subsistensløse Oskar Petersen, hans dag fra det første hark i vasken om morgenen til sikkerhedskæden sættes for hummerets dør om aftenen med bumsens kommentar om, at når han er død, skal liget brændes, og asken strøs ud i Kattegat nordvest for Læsø. Oskar er talentfuld. Han er sit eget orkester med tjimdada og det hele, og hans dag går med at småfilosofere over skæbnens tilskikkelser, modtage rutebåden om morgenen, gå i takt med Garden, spille Skipper Skræk for ungerne, der synes, han er tosset.
Danmark, 1962
35mm, 19 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Bogsnak: Thomas Korsgaard og 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'

Bogsnak: Thomas Korsgaard og 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'
Mød Thomas Korsgaard live, når forfatteren fortæller og læser op fra sin bogen. Publikum er velkomne til at stille spørgsmål. Fri entré.

Bogsnak: Thomas Korsgaard

Bogsnak: Thomas Korsgaard
Instruktør:
Thomas Korsgaards meget omtalte debutroman fra 2017, ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, er et portræt af en familie i krise – set med et barns øjne. Faderen forsøger at redde familiens gård og den skrantende økonomi mens moderen synker længere ned i en depression og bruger dagene på internetkasino. Ingen af dem har overskud til børnene, som er overladt til sig selv.

’Hvis der skulle komme et menneske forbi’ er en bog om vold, om at blive voksen for tidligt og om alt det, der sker, når kærligheden forsvinder i en familie. "Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende,“ skrev Kristeligt Dagblad.
Medvirkende: Thomas Korsgaard
60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Sorg og glæde / Mød Nils Malmros

Sorg og glæde / Mød Nils Malmros
Instruktør Nils Malmros kommer selv og præsenterer filmen om sit livs største tragedie, der samtidig også er en fortælling om at sejre over sorgen.

Sorg og glæde

Sorg og glæde
Instruktør: Nils Malmros
Nils Malmros' film om sit livs største tragedie er samtidig også fortællingen om at sejre over sorgen. Alter ego'et Johannes forelsker sig i Signe, der er maniodepressiv og i en psykose ender med at slå deres otte måneder gamle baby ihjel. Det er hård kost, og uanset hvordan man vender og drejer det, så giver det stof til eftertanke og rum for diskussion efterfølgende. Filmen foranledigede en offentlig debat, hvor kulturelle sværvægtere boksede om, hvorvidt værket var genialt eller middelmådigt. Se den og døm selv.
Medvirkende: Jakob Cedergren, Helle Fagralid, Nicolas Bro, Ida Dwinger
Originaltitel: Sorrow and Joy
Danmark, 2013
DCP, 107 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

The Devil and Daniel Johnston

The Devil and Daniel Johnston
Fanskaren tæller bl.a. Tom Waits, og salig Kurt Cobain kaldte ham for intet mindre end "verdens bedste sangskriver". Denne Sundance-prisvindende dokumentar om indierock-geniet Daniel Johnston og hans skramlende, bizart iørefaldende Beatles-inspirerede musik er en topspindende yoyo af en film: Hvirvler af smittende toner, levende billeder fra Johnstons omfattende private arkiv, friske optagelser og fire års hårdt redigerings-arbejde af dokumentarist Jeff Feuerzeig. Et både favnende og medfølende, men også foruroligende fortroligt portræt af en gal ener, der aldrig har haft et hit, men som har begejstret musikalske ildsjæle og samlere siden begyndelsen af 1980'erne. Bemærk, at der er gratis optakt med musikeren Wangel kl. 20.30 i Asta Bar,
Medvirkende: Daniel Johnston Laurie Allen, Brian Beattie, Jad Fair, Matt Groening, Gibby Haynes
Instruktør: Jeff Feuerzeig
USA, 2005
35mm, 110 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Tarnation / mød instruktøren

Tarnation / mød instruktøren
Oplev Jonathan Caouette til en snak om filmen. Den canadiske instruktør vil enten være til stede i salen eller live via skype. Filmen vises i samarbejde med MIX Copenhagen.

Tarnation

Tarnation
Instruktør: Jonathan Caouette
En barndom med en mor ramt af skizofreni, uforstående bedsteforældre, overgreb hos sine plejeforældre, kønsforvirring, stofmisbrug og psykoser – hvordan i alverden overlever man alt det? Det prøver Jonathan Caouette at give os svaret på, når han ser tilbage på sit kaotiske liv i den selvbiografiske og prisvindende dokumentar ’Tarnation’.

Ud over selve emnets tyngde er filmen inspirerende i sin form: Et festfyrværkeri af en levende collage bestående af privatoptagelser, scrapbogs-fotos, intelligent og afvæbnende speak, kort sagt den skildring af egen opvækst, enhver burde lave, hvis bare vi kunne – og turde!
USA, 2003
DCP, 88 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Bogsnak: Iben Konradi Brodersen og 'Piger kan leve længe måske for evigt'

Bogsnak: Iben Konradi Brodersen og 'Piger kan leve længe måske for evigt'
Mød Iben Konradi Brodersen live når hun fortæller og læser op sin nye bog 'Piger kan leve længe måske for evigt'. Publikum er velkomne til at stille spørgsmål. Arrangementet foregår i Asta Bar. Der er fri entré og ingen pladsbestilling.

Bogsnak: Iben Konradi Brodersen

Bogsnak: Iben Konradi Brodersen
Instruktør:
Iben Konradi Brodersens debutroman 'Piger kan leve længe måske for evigt' beskriver udviklingen af en depression hos en ung pige. Romanen handler om mønstereleven Gro, en veltilpasset ung pige, der alligevel plages af en murrende følelse af utilstrækkelighed. Da hun møder den selvsikre pige Faxe på sin første dag på gymnasiet, oplever hun hende som en redning fra sin egen usikkerhed of de forkrampede skoledage. Faxe knytter Gro til sig i et intenst venskab og lærer hende at iagttage verden på afstand. Men langsomt kommer Gro også på afstand af sig selv og mister grebet om den kontrol, der har holdt sammen på det hele.
60 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Elektrochok i dag / gratis foredrag i Asta Bar

Elektrochok i dag / gratis foredrag i Asta Bar
Før filmen ’Gøgereden’ giver vi publikum en unik mulighed for at få viden om elektro-chok behandling, som i dag bruges i behandling mod visse former for svære psykiske sygdomme.

Foredrag om elektrochok

Foredrag om elektrochok
Instruktør:
Elektrochok-behandling er ikke noget, man taler højt om, og der er mange myter forbundet med det. Kom og hør Danmarks førende forsker og overlæge Martin Balslev fra Region Hovedstadens Psykiatri fortælle om ECT-behandling (Electro Convulsive Therapy). Hvordan foregår det, og hvem hjælper det?
30 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Gøgereden

Gøgereden
'Gøgereden' er en af de sjældne film, som faktisk fungerer bedre end bogforlægget – Ken Keseys bestseller af samme navn. Hovedpersonen er den voldtægtssigtede Randall McMurphy (en fænomenal Jack Nicholson), som foregøgler at være så uligevægtig, at han må anbringes på en psykiatrisk institution i stedet for fængsel. Her får han pustet lidt liv i de andre patienter, men styrer også målrettet mod afgrunden: En konflikt med oversygeplejersken (så intimiderende spillet af Louise Fletcher, at "en Nurse Ratched" er blevet et begreb i sig selv). 'Gøgereden' var den første film i 40 år, som vandt de fem ’store’ Oscars: For bedste film, bedste manuskript (adapted screenplay), bedste instruktør, bedste mandlige og bedste kvindelige hovedrolle. NB: Gratis optaktsforedrag kl. 17.30 i Asta Bar om myter og fakta vedrørende elektrochok-behandling.
Medvirkende: Jack Nicholson, Louise Fletcher, William Redfield, Michael Berryman
Originaltitel: "One Flew Over the Cuckoo's Nest"
Instruktør: Miloš Forman
USA, 1975
35mm, 133 min.
Svenske/finske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Wilbur begår selvmord

Wilbur begår selvmord
Wilbur har hele sit liv truet med at begå selvmord, og hans storebror, Harbour, har hele livet kæmpet for at holde Wilbur i live. De to brødre er uadskillelige, men en dag forelsker Harbour sig i den enlige mor Alice, og forholdet begynder at blive kompliceret. Den danske instruktør Lone Scherfig mestrer her en lun film om et rigtig svært emne, hvor man som tilskuer gerne må grine sig igennem Wilburs tragikomiske forsøg på at gøre en ende på det hele. Lone Scherfigs velspillede og bittersøde 'Wilbur begår selvmord' blev nomineret til hele syv Robert-statuetter. Titlen alene signalerer depression og dyster lyssætning, men der er langt fra de mørke signaler til virkeligheden i Scherfigs film. Wilbur er nemlig slet ikke så deprimeret, som han udgiver sig for at være. Han ved det bare ikke selv. Joachim Holbeks musik er fint tilpasset filmens skiftende stemninger.
Medvirkende: Adrian Rawlins, Mads Mikkelsen, Jamie Sieves, Shirley Henderson
Originaltitel: "Willbur Wants to Kill Himself"
Instruktør: Lone Scherfig
Danmark, 2002
35mm, 109 min.
Danske undertekster
Tilladt over 11 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Om selvmord / gratis foredrag i Asta Bar

Om selvmord / gratis foredrag i Asta Bar
Hvad er det, der gør, at nogle af os mister livsgejsten og ser døden som udvejen? Kan øjeblikke ændre situationen? – selv for en der er fast besluttet på at dø? Før filmen ’Wilbur begår selvmord’ inviterer vi publikum til en personlig og rørende fortælling fra EN AF OS-ambassadør Louise Dahl Wulff.

Foredrag om selvmord

Foredrag om selvmord
Instruktør:
EN AF OS-ambassadør Louise Dahl Wulff fortæller om, hvordan det føles at leve, når man hellere vil dø, men mest om at håndtere mørket og finde troen på et godt og meningsfuldt liv. Overlæge Jens Otto Bukh fra Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse under Region Hovedstadens Psykiatri punkterer myter og giver viden og fakta. Arrangementet foregår i Asta Bar lørdag den 16. september kl. 16.15.
60 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Anders Stjernholm og ADHD / gratis standup-show i Asta Bar

Anders Stjernholm og ADHD / gratis standup-show i Asta Bar
Oplev Anders Stjernholm live. Arrangementet er gratis og foregår i Asta Bar.

ADHD-epidemien ifølge Anders Stjernholm

ADHD-epidemien ifølge Anders Stjernholm
Instruktør:
Anders Stjernholm er journalist, komiker, ambassadør for ADHD-foreningen og folketingskandidat for Alternativet. I det hele taget har han svært ved at begrænse sig. Forståeligt nok er han diagnosticeret med ADHD. Med et tempo, der svinger fra en sovende skildpadde til den skrigende skarnsunge, vrider Anders holdninger, aha- og haha-oplevelser ud af ADHD-diagnosen og sine oplevelser. Arrangementet foregår i Asta Bar.
40 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Rain Man

Rain Man
Dustin Hoffman og Tom Cruise står i centrum for Barry Levinsons hjertevarme kæmpesucces fra 1988. Den selvoptagede Charlie får sig en overraskelse, da faren dør og efterlader hele sin formue til Charlies ukendte bror, Raymond, der lider af svær autisme. En rasende Charlie tager Raymond med på road trip til Vestkysten i forsøget på at lokke formuen ud af ham, men under turen opstår en uventet broderkærlighed. Og så opdager Charlie i Las Vegas, at Raymond har værdifulde talenter! Dustin Hoffman og Tom Cruise står i centrum for Barry Levinsons hjertevarme kæmpesucces fra 1988. Den selvoptagede Charlie får sig en overraskelse, da faren dør og efterlader hele sin formue til Charlies ukendte bror, Raymond, der lider af svær autisme. En rasende Charlie tager Raymond med på road trip til Vestkysten i forsøget på at lokke formuen ud af ham, men under turen opstår en uventet broderkærlighed. Og så opdager Charlie i Las Vegas, at Raymond har værdifulde talenter!
Medvirkende: Dustin Hoffman, Tom Cruise, Valeria Golino
Instruktør: Barry Levinson
USA, 1988
35mm, 133 min.
Danske undertekster
Tilladt over 7 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Filmsnak: Esther Wellejus og 'Vi lader billedet stå et øjeblik'

Filmsnak: Esther Wellejus og 'Vi lader billedet stå et øjeblik'
Mød instruktør Esther Wellejus til en snak om hendes personlige fortælling, hvorfor hun har valgt at dele den – og om hendes valg af form.

Vi lader billedet stå et øjeblik

Vi lader billedet stå et øjeblik
Instruktør: Esther Wellejus
En film fra en datter til en far. En film om erindring, tab og kærligheden til mennesket bag diagnosen. I filmen træder vi ind i et utydeligt billede af mørke, farve og skygger. Det er erindringens slørede stier, som åbner sig. Filmen er skabt med billeder af naturen som en uvis fortælling. Vi ser som et barn, der opslugt betragter hver detalje i træernes blade og skaber sit eget drømmende univers midt i oplevelsen af en far, der forsvinder i en nyfunden religiøs vækkelse og sin hjernes vilde udsving.
Danmark, 2017
DCP, 24 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Filmsnak: Alexander Lind og 'Næste sommer'

Filmsnak: Alexander Lind og 'Næste sommer'
Mød instruktør Alexander Lind til en snak om filmen og et tema, mange vil genkende.

Næste sommer

Næste sommer
Instruktør: Alexander Lind
Per Sommer bor på Bornholm og prøver at lægge et søgende og omtumlet liv bag sig. Han er ramt af en depression, men prøver til trods at genetablere et forhold til sønnen Rasmus, der forlod øen fem år tidligere. Udslidte VHS-bånd fra familiens fortid vidner om, at livslede går i arv, med mindre man får brudt den negative cirkel i tide.

'Næste sommer' forener en nordisk tradition for hårde familieportrætter med en ekspressiv, cinematisk originalitet - med stjernetåger, selvhypnose, bornholmske klippehuler badet i rødt lys og dronebas - der snarere end at fjerne sig fra historien demonstrerer, at man godt kan forholde sig både menneskeligt og kunstnerisk til de mennesker, hvis liv man har påtaget sig ansvaret for at sætte billeder på.

Filmen sætter fokus på det smertelige forhold mellem børn og forældre - og på den kompleksitet, der opstår, når psykiske lidelser er involveret.
Danmark, 2016
DCP, 58 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Antichrist / set med psykolog-øjne

Antichrist / set med psykolog-øjne
Vi har inviteret psykolog Ulrik Jørgensen til at introducere visningen med et oplæg om traumeterapi. Bagefter vil han gerne diskutere filmen med publikum – både som (ekstrem) case og som kunstnerisk værk med alt, hvad det rummer af psykologiske, fantastiske og æstetiske dimensioner. Ulrik Jørgensen er psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. Han har arbejdet med asylansøgere og traumatiserede flygtninge siden 1989, herunder som direktør for OASIS - Behandling og rådgivning for flygtninge. Han har arbejdet som privatpraktiserende psykolog de seneste syv år, bl.a. med familier og par. Han holder kurser og foredrag om psykiske følgevirkninger af traumer for både børn og voksne.

Antichrist

Antichrist
Instruktør: Lars von Trier
Filmen er en brutal og visuelt storladen fortælling om et ægtepar, hvis lille søn falder ud af et vindue og dør. Hun får et mentalt sammenbrud, og han, der er terapeut, gør hende til sit projekt. Hun vil helst blive på hospitalet, hvor medicinen bedøver hende, men han vil have hende til at konfrontere sin frygt og tager hende med ud til det hus i skoven, hvor hun inden sønnens død tilbragte sin sommerferie alene med ham.

Med ‘Antichrist' sender Lars von Trier publikum ind i øjet af en hvirvlende lyrisk fortælleorkan, der konstant former og farver en verden af dyb smerte og fundamental, krybende eksistentiel angst. Trier er kendt for at provokere, men også for at forføre og lede ind i visuel fristelse, og ‘Antichrist' er et kompromisløst værk om sorgbearbejdelse og en kvindes (måske iboende) ondskab.
Medvirkende: Charlotte Gainsbourg, Willem Dafoe
Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige, Italien, Polen, 2009
35mm, 108 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Ramt af SKAM / foredrag med klip

Ramt af SKAM / foredrag med klip
Hør chefpsykolog Lars J. Sørensen fortælle om, hvorfor skam opstår, og hvordan skam også kan være til nytte – med afsæt i klip fra den norske hit-serie ’SKAM’.

Ramt af SKAM / foredrag med klip

Ramt af SKAM / foredrag med klip
Instruktør:
Selvom en stor del af befolkningen lever med en psykisk lidelse, taler vi ikke højt om det. En af årsagerne er skammen forbundet med at være syg i sindet: Det handler ikke om det, man har gjort, men om den, man er, og om at være god nok. Skam opstår, når man ikke bliver set, som den man er, og når man føler sig spejlet forkert tilbage.

’SKAM’ er dog ikke kun et fænomen blandt unge – alle, som bliver ramt af livet og udvikler psykisk sygdom, kriser og stress er også ramt af skam. Chefpsykolog Lars J. Sørensen fortæller om alt dette - ogunder foredraget bliver der vist klip fra tv-serien ‘SKAM’.

Lars J. Sørensen har 1979-2015 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj. Han er forfatter til bl.a. bogen ’Skam - medfødt og tillært’.
70 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Betty Blue - med introduktion

Betty Blue - med introduktion
Filmen introduceres af EN AF OS-ambassadør Marie Louise Raasted Herløvsen.

Betty Blue - 37,2 om morgenen

Betty Blue - 37,2 om morgenen
Instruktør: Jean-Jacques Beineix
Inderlighed, jalousi og afhængighed er nøgleordene i den franske filmklassiker ’Betty Blue’, der emmer af sommer og 80’er-farver. Den unge forfatterspire Zorg forsøger at skrive en roman, mens han lever et roligt liv i en lille bungalow ved havet. Pludselig kommer den smukke, excentriske Betty ind i hans liv. Hun medbringer lidenskabelig sex, stor kærlighed og en kompromisløs energi, men Bettys voldsomme temperament skaber konflikter og tvinger dem væk fra stranden og Zorgs rolige liv.
Medvirkende: Jean-Hugues Anglade, Béatrice Dalle, Gérard Darmon, Consuelo de Havilland
Originaltitel: 37,2 le matin
Frankrig, 1986
35mm, 121 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

My Best Fiend - Klaus Kinski

My Best Fiend - Klaus Kinski
Werner Herzog er en modig mand. Den tyske instruktør bad den viljestærke og manisk intense teaterskuespiller Klaus Kinski spille den gale erobrer Aguirre i et i forvejen risikobetonet sydamerikansk projekt om, tja, galskab og jernvilje! De to endte med at lave adskillige film sammen, evigt på kollisionskurs, og undervejs truede de begge hinanden på livet – Kinski endda bevæbnet. ’My Best Fiend’ er mesterligt portræt af menneskelig forfængelighed, magt og galskab – fortalt med Herzogs karakteristiske blanding af visdom og idiosynkrasier.
Medvirkende: Werner Herzog, Klaus Kinski
Originaltitel: "Mein liebster Feind - Klaus Kinski"
Instruktør: Werner Herzog
Tyskland, 1999
DCP, 80 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Bogsnak: Sara Engell og 'Fuglene'

Bogsnak: Sara Engell og 'Fuglene'
Få et unikt forhåndskig på ’Fuglene’, en graphic novel om gymnasieeleven Barbara, som begynder at opleve vrangforestillinger og ender med at blive indlagt. Mød forfatter Sarah Engell, der er kendt for sine ungdomsromaner med aktuelle og ofte tabuiserede emner, og mød desuden Lilian Brøgger, der har illustreret bogen.

Bogsnak: Sara Engell

Bogsnak: Sara Engell
Instruktør:
Sarah Engell (f. 1979) er kendt for sine nærværende og relevante ungdomsromaner, der tør behandle aktuelle og ofte tabuiserede emner, som fylder meget i unges liv, og ’Fuglene’ er ingen undtagelse. Der ligger der er stort forarbejde til grund for bogen. Sarah Engell har i flere år arbejdet i psykiatrien, som hun længe har ønsket at give unge læsere et indblik i, og hun er derfor i stand til at give et realistisk indblik i, hvordan sådan et sygdomsforløb foregår.

Få et unikt forhåndskig på ’Fuglene’, en graphic novel, som står foran udgivelse om få uger, skrevet af Sarah Engell og illustreret af Lillian Brøgger. Bogen følger gymnasieeleven Barbara, som begynder at opleve en række vrangforestillinger, der forværres, indtil hun indlægges. Bogen er et ambitiøst forsøg på at give læseren en oplevelse af at være til stede i Barbaras sind og gennemleve sygdommen sammen med hende. ’Fuglene’ lader læseren komme helt tæt på hovedpersonen i en svær fase, hvor Barbara sanser helt andre ting end det, omverdenen gør.

’Fuglene’ er Sarah Engell tiende udgivelse efter den litterære debut i 2009 med romanen ’Hvis bare …’ I 2011 blev hun medlem af Dansk Forfatterforening og i 2015 nomineret til Læsernes Bogpris for ’21 måder at dø’.

Lilian Brøgger (f. 1950) blev i 2015 nomineret til Hans Christian Andersens illustratorpris for femte gang, i 2014 nomineret til The Nordic Children Literary Price og både i 2009, 2010 og 2011 var hun på blandt Kulturministeriets nominerede til The Astrid Lindgren Memorial Prize. Brøggers arbejde kendetegnes ved en evig fornyelse og fokus på nyskabelse, der gør fortællingerne både relevante og tidløse.
45 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Mød musikeren Wangel / gratis arrangement i Asta Bar

Mød musikeren Wangel / gratis arrangement i Asta Bar
Som optakt til filmen ’The Devil & Daniel Johnston’, som vi viser den 14. september kl. 21.30, fortæller musikeren Wangel kl. 20.30 i Asta Bar, hvordan livets op- og nedture har givet ham modet til at turde springe ud i det og udleve drømmen som musiker.

Mød musikeren Wangel

Mød musikeren Wangel
Instruktør:
Mange kender hans forførende musik, skabt under musikernavnet Wangel. Men de færreste ved, at Peter Wangel bruger sin bipolare diagnose til at skabe personlig og ærlig musik. Publikum skal da heller ikke snydes for et par numre undervejs – blandt andet fra Wangels seneste udgivelse, ’Reason’. Det foregår i Asta Bar, og der er gratis entré.
45 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Skolevisning: Good Girl / med debat om selvbilleder og præstation - BILLETKØB IKKE MULIGT

Skolevisning: Good Girl / med debat om selvbilleder og præstation - BILLETKØB IKKE MULIGT

Good Girl

Good Girl
Instruktør: Solveig Melkeraaen
Den norske instruktør Solveig Melkeraaen er perfektionist. Men på trods af at have opfyldt både sine egne og andres tårnhøje forventninger rammes hun pludseligt og uforklarligt af en depression. Det har hun lavet en film om, der med kreativt overskud og et ordentligt skud galgenhumor tackler både elektrochok, selvkritik og 'pæn pige'-komplekser. Solveig retter kameraet imod sig selv for at finde årsagerne til en nedtur, der ikke nødvendigvis kun kommer indefra.
Medvirkende: Ine Marie Wilmann, Jon Arne Arnseth,
Originaltitel: Flink pike
Norge, 2014
DCP, 75 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Skolevisning: The Road Within / med debat - BILLETKØB IKKE MULIGT

Skolevisning: The Road Within / med debat - BILLETKØB IKKE MULIGT

The Road Within

The Road Within
Instruktør: Gren Wells
Teenageren Vincent har Tourettes syndrom og havner efter sin mors død på en psykiatrisk behandlingsinstitution, hvor han forelsker sig i anorektikeren Marie. Da de stjæler lægens bil og gør klar til at flygte fra institutionens bur, truer OCD-patienten Alex med at sladre. Så han kommer med! 'The Road Within' er en genindspilning af den tyske film 'Vincent will Meer' og beskriver i et både alvorsfuldt og komisk tonefald de unge menneskers sammenhold på trods af meget forskellige diagnoser.
Medvirkende: Zoë Kravitz, Dev Patel, Robert Patrick, Robert Sheehan
USA, 2014
Blu-Ray, 100 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Ekstravisning: Good Girl

Ekstravisning: Good Girl

Good Girl

Good Girl
Instruktør: Solveig Melkeraaen
Den norske instruktør Solveig Melkeraaen er perfektionist. Men på trods af at have opfyldt både sine egne og andres tårnhøje forventninger rammes hun pludseligt og uforklarligt af en depression. Det har hun lavet en film om, der med kreativt overskud og et ordentligt skud galgenhumor tackler både elektrochok, selvkritik og 'pæn pige'-komplekser. Solveig retter kameraet imod sig selv for at finde årsagerne til en nedtur, der ikke nødvendigvis kun kommer indefra.
Medvirkende: Ine Marie Wilmann, Jon Arne Arnseth,
Originaltitel: Flink pike
Norge, 2014
DCP, 75 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
oenskefilm_lille

Ønskefilm i Cinemateket

Ønsk en filmperle til visning på det store lærred - eller flere! Klassikere, kultfilm eller oversete mester-værker. Vi håndplukker regelmæssigt fra listen af forslag.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 5-7 år, september

24.09.2017Livet under vandet er en konstant kamp for det lille havvæsen Snap – særligt når man ikke kan finde ud af at fange fisk. Men så en dag møder han en frø, og sammen finder de en usædvanlig løsning på...

Børnebiffen 3-5 år, september 2

24.09.2017Aston er meget glad for sine ensomme sten, som han finder hver dag på vejen hjem. Mor og far er ikke glade for de mange sten. Da samlingen bliver for stor til det lille hjem, foreslår Astons foræld...

Jazzens København: Hvad med os?

24.09.2017En mand (Erno Müller) jager en pige (Maud Berthelsen) gennem Københavns gader. Han vinder sit bytte, men kan en pige på 22 år og en mand, der er dobbelt så gammel, have andet til fælles end det ero...

Elvis-aften #2 - med middag

24.09.2017’The Burger & The King’ er en dokumentarfilm om Elvis’ madvaner. Historien om Elvis Presley er ikke lutter lagkage. Elvis blev født i Tupelo – ”deep down south” – under Den Store Depression i 1930’...

Miss Kiet's Children - med efterfølgende Q&A med instruktørene

24.09.2017’Miss Kiet’s Children’ følger gennem et år dagligdagen i en hollandsk skoleklasse for flygtningebørn. Børn fra bl.a. Syrien og Irak ankommer til en helt ny hverdag og et sprog, de endnu ikke forst...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412