Stanley Kubrick: De tidlige film

/KRIG, KUP OG KIRK DOUGLAS

I første del af vores store Stanley Kubrick-retrospektiv sætter vi fokus på instruktørens mindre kendte værker fra 1950’erne og den 23. september kan du møde Jan Harlan, Kubricks producent og svoger, som introducerer sit skarpe doku-portræt ’Stanley Kubrick: A Life in Pictures’.
Stanley Kubrick: De tidlige film

Stanley Kubricks imponerende værk er uden sidestykke i filmhistorien. Få instruktører synes at have været så optaget af at overraske og gøre hver eneste af sine film til et unikt værk. Ingen af hans film ligner hinanden, men de er alle kendetegnet ved teknisk innovation, stilistisk stringens, misantropisk menneskesyn og djævelsk vid.

I første del af Cinematekets Kubrick-retrospektiv sætter vi fokus på instruktørens værker fra 1950’erne, og den 23. september vil instruktøren Jan Harlan, Kubricks producent og svoger, introducere sit skarpe doku-portræt ’Stanley Kubrick: A Life in Pictures’ fra 2001.

Den kunstnerisk kompromisløse Kubrick befandt sig ikke overraskende skidt i Hollywood-maskinen, hvilket især blev tydeligt under produktionen af ’Spartacus’ (1960), hvor samarbejdet med Kirk Douglas, filmens hovedrolleskuespiller og producent, slog gnister. Inden han flyttede til England i 60’erne nåede Kubrick dog at slå sit navn fast.

Hans intense debutfilm ‘Fear and Desire' (1953), som vi viser i en restaureret kopi, blev med sit eksistentielle krigstema forløber for senere film som ’Ærens vej’ (1957), ’Dr. Strangelove’ (1964) og ’Full Metal Jacket’. I 1950’erne kom også den banebrydende noir-thriller ’Dræberkysset’ (1955) samt ’Det store gangsterkup’ (’The Killing’) fra 1956, der blev hans afgørende gennembrud som instruktør.

Den 23. september åbner Kunstforeningen Gl. Strand den store udstilling ’Stanley Kubrick – The Exhibition’, der følger Kubrick fra 17-årig reportagefotograf op igennem årene – indtil han i slutningen af sin karriere stod som én af filmhistoriens helt store skikkelser.

Cinematekets Kubrick-serie har hovedvægten i oktober og november, hvor vi viser alle de store mesterværker – bl.a. ‘Rumrejsen år 2001’, ‘A Clockwork Orange’, ‘Barry Lyndon’, og ’Ondskabens Hotel ’ – mange af dem i nyrestaurerede versioner. Filmserien og særarrangementerne er tilrettelagt i samarbejde med Gl. Strand, CPH PIX og filmjournalisten Søren Høy og er en del af Kubrick Festival 2017.

Morten Tang & Jesper Andersen, programredaktører / Cinemateket

Full Metal Jacket

Full Metal Jacket
Kubricks krigsfilm er både hensynsløs, komisk, rædselsvækkende og bevægende. Den lange åbningsscene skildrer, hvordan langhårede unge mænd omdannes til skaldede dræbermaskiner af stupide, nådesløse officerer. I Vietnam-scenerne følger vi journalisten Joker (Matthew Modine) og hans patrulje, der i Hues ruiner møder en kvindelig Viet Cong-snigskytte. Det var ikke første gang, Kubrick behandlede militær stupiditet – som det ses i bl.a. 'Ærens vej' og noget mere muntert i 'Dr. Strangelove' (som vi viser i september) NB filmen vises i ny kopi med engelsk dialog uden undertekster. Desværre er det planlagte BESØG AF MATTHEW MODINE AFLYST, da Modine er på optagelse til en ny film.
Medvirkende: Matthew Modine, Adam Baldwin, Vincent D'Onofrio, R. Lee Ermey
Instruktør: Stanley Kubrick
USA, 1987
DCP, 116 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Stanley Kubrick: A Life in Pictures - med besøg af instruktør Jan Harlan

Stanley Kubrick: A Life in Pictures - med besøg af instruktør Jan Harlan
Den 23. september introducerer Jan Harlan sin film i samtale med filmjournalist Søren Høy.

Stanley Kubrick: A Life in Pictures

Stanley Kubrick: A Life in Pictures
Instruktør: Jan Harlan
Harlan var ikke alene producer for Kubrick, men også bror til Kubricks enke. Hans mangefacetterede og grundige portrætdokumentar giver et grundigt indblik i Kubricks liv og værk. Filmen er opdelt i kapitler, som hver især behandler filmene, og den rummer også sjældne optagelser og klip, bl.a. fra Kubricks mindst viste film, 'Fear and Desire' (1953), som instruktøren afskrev totalt. Blandt de mange medvirkende finder vi Woody Allen, Jack Nicholson og Nicole Kidman. Filmens fortæller er Tom Cruise. NB der er to korte pauser undervejs.
Medvirkende: Shelley Duvall, Tom Cruise, Jack Nicholson, Martin Scorsese, Steven Spielberg
USA, 2001
DigiBeta, 142 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Fear and Desire

Fear and Desire
Stanley Kubricks 'Fear and Desire' figurerer sjældent i de officielle Kubrick-filmografier. Den intense krigsfilm følger en gruppe soldater, der nødlander bag fjendens linjer i et ikke navngivet land og deres kamp for at bringe sig i sikkerhed. Planen er at nå frem til en nærliggende flod, bygge en tømmerflåde og i ly af mørket flyde i sikkerhed. Men de bliver opdaget af en ung kvinde, og intet forløber som planlagt. Filmen vises i en nyrestaureret kopi.
Medvirkende: Frank Silvera, Kenneth Harp, Paul Mazursky
Instruktør: Stanley Kubrick
USA, 1953
DCP, 59 min.
Norske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Dræberkysset

Dræberkysset
Den intense noir-thriller handler om en aldrende bokser, der bliver forelsket i en natklubdanserinde og redder hende ud af kløerne på en gangsterboss. Kubricks kompetente instruktion og kameraarbejde kommer ikke mindst til udtryk i de atmosfæremættede optagelser af en menneskejagt hen over New Yorks tage. "En af de ondeste boksekampe nogensinde på det store lærred," skrev filmjournalisten Peter Cowie om en sekvens i filmen.
Medvirkende: Frank Silvera, Jamie Smith, Irene Kane, Jerry Jarrett, Mike Dana
Originaltitel: "Killer's Kiss"
Instruktør: Stanley Kubrick
USA, 1955
35mm, 67 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Det store gangsterkup

Det store gangsterkup
’Det store gangsterkup’ (’The Killing’) blev Kubriks afgørende gennembrud som instruktør. Skuespillet og personskildringen er i top, og kameraarbejdet er flydende. Kubricks thriller handler om et minutiøst planlagt kup rettet mod en galopbane, men den tilsyneladende fejlfri plan kræver, at ingen på holdet laver fejl. Plottet er fuldt af elegante tidsforskydninger og overlapninger, hvilket bidrager til filmen smittende intensitet.
Medvirkende: Sterling Hayden, Coleen Gray, Vince Edwards, Jay C. Flippen, Ted DeCorsia, Marie Windsor
Originaltitel: "The Killing"
Instruktør: Stanley Kubrick
USA, 1956
DCP, 85 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Ærens vej

Ærens vej
Krigens vanvid er næppe beskrevet mere virkningsfuldt end i Kubricks 'Ærens vej', hvilket ikke mindst skyldes instruktørens nøgterne behandling af det ubegribeligt grusomme. Oberst Dax (Kirk Douglas) bliver med sine franske styrker beordret til at indtage et højdedrag under tysk kontrol. Soldaterne er desillusionerede, men angriber alligevel – hvilket er rent selvmord. Da ansvaret skal placeres, rettes alles øjne mod Dax og hans mænd.
Medvirkende: Kirk Douglas, Ralph Meeker, Adolphe Menjou, George Macready, Wayne Morris
Originaltitel: "Paths of Glory"
Instruktør: Stanley Kubrick
USA, 1957
DCP, 87 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 5-7 år, oktober

21.10.2017Robotten Will-Bot er bange for alt! På hans planet sker der ingenting, men han patruljerer alligevel dag og nat. En dag lander der et rumskib, og ud kommer en kæmpe robot. Den ser ond og farlig ud...

Børnebiffen 3-5 år, oktober

21.10.2017Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud...

At War for Love - med introduktion

21.10.2017Italiensk folkekomik kan godt have kulturhistorisk substans. ’Pif’ spiller en forelsket italiensk ungersvend i slut-1930’ernes New York. Han lader sig indrullere i hæren, så han under 2. verdenskri...

Good Time - Månedens film

21.10.2017'Good Time' er den mest toptunede og flabet underholdende thriller i årevis. Med 80'er look som en gammel Sidney Lumet-film og en forrygende Robert Pattinson som den godhjertede, men knap så klartt...

The Mafia Only Kills in Summer - med introduktion

21.10.2017Mafiafilm med smil i øjenkrogen. Tv-satirikeren Pierfrancesco Diliberto (i folkemunde kaldet 'Pif') debuterer med bravur - som hovedrolleindehaver og instruktør - i denne præcise skildring af Sicil...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412