MIX Copenhagen

/LGBTQ Film Festival - 28.oktober - 5. november

COPENHAGEN MIX vil for 32. år i træk oplyse de danske biograflærreder med bred repræsentation af identiteter, seksualiteter og køn, når den vender tilbage fra 28. oktober – 5. november.
MIX Copenhagen

København kan igen i år se frem til en mangfoldig og inkluderende filmfestival, når MIX COPENHAGEN LesbianGayBiTransQueer Film Festival løber af stablen fra 28. oktober til 5. november. Festivalen vil for 32. år i træk oplyse de danske biograflærreder med bred repræsentation af identiteter, seksualiteter og køn.

I år viser vi film under temaerne EXHALE, EXPAND, EXPLORE og EXHILARATE.

I temaet EXHALE får vi dig til at holde vejret – i et øjebliks bekymring eller overvældelse. Uanset hvad er der ikke noget bedre, end når vi igen ånder ud. EXPAND tager et skridt væk fra individet og undersøger den kontekst, som individet eksisterer i. I EXPLORE-temaet vil du finde film, der favner nye, ekstraordinære eller usædvanlige måder at leve på.

Vi inviterer dig til at zoome ind og undersøge de mikroverdener i LGBTQ+-miljøet, der normalt ikke er synlige. Mange tyer til fysiske ekstremer i jagten på adrenalin. Med filmene i EXHILARATE-programmet kan du læne dig tilbage i sædet og nyde det hele – på stort lærred.

Med hovedsæde i Cinemateket vil MIX COPENHAGEN foruden filmvisninger afholde Q&A’s og foredrag, hvor gæster vil debattere både film og politiske projekter rundt om i hele verden.

Festivalens MIX Lounge i Cinematekets Asta Bar vil være åben under hele festivalen. Festivalens trykte filmprogram, der udgives den 21. september, beskriver alle de udvalgte spillefilm, dokumentarer og kortfilm, der vil blive vist i løbet af festivalens ti dage. Følg med på festivalens hjemmeside mixcph.dk for at finde information om billetsalg, program og meget mere. Vi glæder os til at se dig!

Ester Blenda

Ester Blenda
Den svenske journalist og forfatter Ester Blenda var på mange måder en kvindelig pioner i sit felt. Hun blev kendt for sine verdensomspændende rejser og reportager, men vendte dog altid hjem til sit livs hemmelige kærlighed Carin. Dokumentaren er en imponerende visuel rejse gennem billeder, tegninger og videoer, der tilsammen illustrerer historien om en usædvanlig, eventyrlysten og rastløs kvinde, der brød med sociale konventioner og levede sit liv efter hendes egne overbevisninger.
Instruktør: Anna Hylander
Sverige, 2016

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 12:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

My Wonderful West Berlin

My Wonderful West Berlin
Berlins pulserende og samfundsnedbrydende subkulturer, som oprindeligt stammer fra de grå vægge omkring Vestberlin, har været med til at skabe den by, vi kender i dag. Ved hjælp af arkivoptagelser viser filmen, hvordan Berlin har udviklet sig gennem flere årtier set igennem politiske aktivisters, festabers og club-ejeres øjne. Filmen centrerer sig om en gruppe homoseksuelle, som har oplevet byen ændre sig fra et sted, hvor razziaer og anholdelser på barer var hverdagskost til en ønskedestination og et fristed for homoseksuelle.
Instruktør: Jochen Hick
Tyskland, 2017

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 13:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Our Love Story

Our Love Story
Yoon-ju er kunststuderende og arbejder på sin afsluttende kandidatudstilling. En dag hun leder efter materialer til sit projekt, og løber ind i Ji-soo i en genbrugsbutik. Dette bliver startskuddet til en kaotisk og intens kærlighedsaffære mellem to mennesker, der ikke helt kan finde ud af at være sammen. Smukt filmet i et farvestrålende og betagende billedunivers er dette en både emotionel og visuel fornøjelse, der tager dig tilbage til den første gang, du blev forelsket.
Originaltitel: "Yeon-ae-dam"
Instruktør: Lee Hyun-ju
Sydkorea, 2016
DCP, 99 min.

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 14:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Visible - The LGBT Caribbean Diaspora Documentary

Visible - The LGBT Caribbean Diaspora Documentary
I 'VISIBLE: The LGBTQ Caribbean Diaspora' undersøges og uddybes nogle af de narrativer, der konstrueres om LGBTQ-personer i Caribien. Dokumentaren giver platform til 40 caribiers egne stærke fortællinger om, hvordan de har oplevet deres seksualitet og køn rammesat og italesat i deres ophav. Der gås tæt på de betingelser, der kan udfordre synligheden af LGBTQ-personers liv, når det i filmen illustreres, hvordan forskellige identiteter som racialiseret, seksuel eller kønsminoritet, religiøs og caribier krydses, samt hvilke meget forskellige former for indflydelse det har haft på de medvirkendes liv.
Instruktør: Max-Arthur Mantle
USA, Canada, 2017
DCP, 121 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 16:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
fredag 03.11.17, Kl. 18:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Call Me by Your Name

Call Me by Your Name
17-årige Elio bruger tiden og den hede sommer i Norditalien i 1983 på at transskribere klassisk musik, læse bøger og befinder sig i en verden, der nærmest står stille. Da Oliver, farens nye amerikanske assistent, ankommer til deres villa for at arbejde og bo, ændres Elios opmærksomhed drastisk, og han finder sig selv draget af den selvsikre og charmerende Oliver, som han samtidig opbygger en distance og kølig attitude imod. Både Elio og Oliver bruger sommeren på at lære ting om sig selv, de ikke vidste.
Instruktør: Luca Guadagnino
USA, 2017
DCP, 130 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Torrey Pines - mød instruktøren

Torrey Pines - mød instruktøren

Torrey Pines

Torrey Pines
Instruktør: Clyde Petersen
‘Torrey Pines’ er fortællingen om en dysfunktionel familie, mentalt helbred og køn. Den bliver fortalt af musikeren og instruktøren, Clyde Petersen, i en smuk og udfordrende stop-motion animeret film. Gennem en selvbiografisk vinkel udfolder Clydes liv sig for øjnene af tilskueren i en queer punk coming-of-age film, som finder sted i det sydlige Californien i de tidlige 1990’ere. Følg Clyde og familien på en rejse som for evigt vil ændre deres forhold.
USA, 2016
60 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 18:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Dispatches From Cleveland

Dispatches From Cleveland
Den højaktuelle 'Dispatches from Cleveland' fortæller en skræmmende historie om politibrutalitet og generel ligegyldighed overfor de vedvarende drab på minoriteter. Statistisk set den mest nødstedte og segregerede by i staterne, hvor hverdagen for Clevelands borgere er præget af dødsfald blandt deres nærmeste. Og på trods af, at de er særligt udsatte, bliver POC-transkvinder ofte usynliggjort og ignoreret af både medierne og masserne. Black trans lives matter.
Instruktør: Catherine Gund
USA, 2017
DCP, 75 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

A Date for Mad Mary

A Date for Mad Mary
Netop løsladt efter et halvt år bag tremmer glæder Mary sig til at blive genforenet med veninden Charlene, der snart skal giftes. I et forsøg på at demonstrere, at hun ikke er en total fuck-up, beslutter Mary sig for at tage en date med til brylluppet. Det er dog ikke let at finde en egnet kandidat. Fra sin outsider-position må Mary også erkende, at den version af Charlene, som hun tidligere idoliserede, ikke længere eksisterer. Hun føler sig samtidig tiltrukket af den flotte bryllupsfotograf Jess. ‘A Date for Mad Mary’ er en feel-good film med kant og stort spil i hovedrollen af Seána Kerslake. Kåret som årets bedste irske film på den nationale festival i Galway.
Medvirkende: Seána Kerslake, Tara Lee, Charleigh Bailey
Instruktør: Darren Thomas
Irland, 2016
DCP, 82 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 19:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

The Nest

The Nest
Bruno, som lige er deserteret fra hæren, rejser til byen, hvor hans bror sidst blev set flere år forinden. Bruno finder ikke sin bror i byen, men møder brorens venner, lærer om brorens liv og oplever de samme ting som sin forsvundne bror. Han opdager et frirum, hvor han kan være sig selv og udforske sin seksualitet. Langt fra hjemmet finder Bruno en ny familie. En ærlig skildring af hvordan det er at være ung og queer og altid at skulle håndtere homofobi, selv når man bare gerne vil danse.
Originaltitel: "O Ninho"
Instruktør: Filipe Matzembacher, Marcio Reolon
Brasilien, 2016
DCP, 102 min.
Portugisisk / engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
tirsdag 31.10.17, Kl. 19:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Mr. Gay Syria

Mr. Gay Syria
En dokumentar som følger to homoseksuelle syriske flygtninges historie, hvori de forsøger at tilbagevinde deres liv. Vi møder Hussein og Mahmoud, der er to meget forskellige mennesker. Dog deler de den samme drøm: At deltage i Mr Gay World 2016. Denne drøm giver dem en chance for at slippe fra et liv i skjul og slår samtidigt et slag for, at synlighed er en nødvendighed i kampen mod undertrykkelse.
Instruktør: Ayse Toprak
Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, 2017

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 16:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Small Talk

Small Talk
Instruktør Huang Hui-chen bor sammen med sin lesbiske mor A-nu. Det eneste de deler er dog deres tag over hovedet. Efter selv at have fået en datter begynder Huang at filme sin mor og udforsker en smerteful fortid og et kompliceret forhold imellem dem. Hun opdager også, hvem hendes A-nu er, set gennem tidligere kæresters, venners og slægtninges øjne. Tankevækkende og modig er denne film et indblik i, hvordan personer tæt på os ikke nødvendigvis er dem, vi kender bedst.
Originaltitel: "Rì Cháng Duì Huà"
Instruktør: Huang Hui-chen
Taiwan, 2016
DCP, 88 min.

Forestillinger:

lørdag 28.10.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
tirsdag 31.10.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Dream Boat

Dream Boat
Hvert år byder DREAM BOAT på en uges krydstogt kun for bøsser. Dagene og nætterne ombord på skibet er fulde af fest, frihed og sex, men mændene deler også deres tvivl og drømme, og reflekterer over de politiske og familiære restriktioner, som de møder i deres hverdagsliv. Filmen følger fem mænd fra fem lande, som alle kaster sig ud i DREAM BOAT oplevelsen.
Instruktør: Tristan Ferland Milewski
Tyskland, 2017
DCP, 90 min.

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Princess Cyd

Princess Cyd
Cyd er på besøg hos sin tante Miranda, en velanset forfatter, i Chicago. Henover sommeren går det op for dem, at de er meget forskellige, da de hverken deler holdninger eller interesser. Cyd er sporty og drevet af sine fysiske lyster, mens Miranda finder glæde i det rige akademiske liv, hun har opbygget. Samtidig med at Cyd og Miranda forsigtigt udfordrer hinanden i emner som køn, ånd og seksualitet, begynder Cyd på sit eget eventyr med kvinden Katie. ‘Prinsess Cyd’ er en blid sommerfilm, der berører familieforhold og tragedie, men med fokus på de kloge, stærke kvinder i fortællingens centrum.
Instruktør: Stephen Cone
USA, 2017
Blu-Ray, 93 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 13:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 18:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Two Soft Things, Two Hard Things

Two Soft Things, Two Hard Things
En medrivende rejse i køn og seksualitet hos den canadiske inuitbefolkning. Filmen viser konsekvenserne af kolonialismen og religionen for nutidens LGBTQ-mennesker i Arktis. Med høj respekt for de indfødtes egen historie møder vi bl.a. skaberne af den første Pride, filmskaberen bag den første film om homoseksualitet: "Inuitten, som lever i eksil" og politikeren, der gennemtrumfede beskyttelse af menneskerettigheder for LGBTQ-personer. En lærerig dokumentar som både er følelsesladet og smukt filmet.
Instruktør: Mark Kenneth Woods, Michael Yerxa
Canada, 2016
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 14:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
fredag 03.11.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Connections (kortfilmsprogram 1)

Connections (kortfilmsprogram 1)
De menneskelige forbindelser findes i alle former: negative eller positive, dybe eller overfladiske. Uanset hvad, er det et dybt behov at opnå forbindelser med andre mennesker. I dette kortfilmsprogram vil du blive præsenteret for karakterers relationer til familie, venner og fremmede. Du vil møde individer, hvis nye bekendtskaber er i konflikt med deres tidligere, og opleve de uoverensstemmelser dette potentielt skaber.

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 16:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Play the Devil

Play the Devil
I det faretruende paradis Trinidad og Tobago møder den unge, spirende fotograf Gregory den velhavende og kultiverede James, som øjeblikkeligt får øjnene op for hans potentiale. Gregory, der tackler både en voldelig far og utilstrækkelige midler, bliver hurtigt lokket af James charme og hengivenhed. Ved at låne ham sit kamera, sikrer James at deres nyfundne venskab udvikler sig. Dog bliver en tilsyneladende uskyldig tur til kysten pludselig en umulig situation at undslippe.
Instruktør: Maria Govan
Trinidad/Tobago, Bahamas, USA, 2016
DCP, 92 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 16:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
torsdag 02.11.17, Kl. 18:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Hold Me Like Before - med introduktion

Hold Me Like Before - med introduktion

Hold Me Like Before

Hold Me Like Before
Instruktør: Jürgen Ureña
Verónica er en transkønnet kvinde, der arbejder som sexarbejder i et lille kvarter i Costa Ricas hovedstad. Hun lever sit liv med værdighed og religiøsitet og deler sin beskedne lejlighed med en ven. Da en ung dreng, Tato, kommer ud for en ulykke og brækker sin ankel, bringer hun ham med hjem og hendes moderinstinkt vækkes. Som tiden går, opdager Verónica, at dét at hjælpe Tato er at hjælpe hende selv.
Originaltitel: Abrázame como ante
Costa Rica, 2016
DCP, 63 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

After Louie

After Louie
Sam (Alan Cumming; The Good Wife, X-Men, Spy Kids), er en kunstner baseret i New York og en overlevende fra aids-epidemien. Hans lejlighed er dækket af tidligere kærligheds-memorabilia og hans tid som aktivist i ACT-UP. Han møder en ung mand i en bar, og et simpelt hook-up bliver til en udveksling af meninger og synspunkter. Dette er en smuk og til tider sjov historie om uforløst tab for dem, der levede gennem 1980'erne og 1990'erne, men også fordeling af viden og erfaringer mellem generationer.
Instruktør: Vincent Gagliostro
USA, 2017
DCP, 100 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 18:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

The Death and Life of Marsha P. Johnson

The Death and Life of Marsha P. Johnson
En rejse tilbage til begyndelse af bevægelsen for homoseksuelles rettigheder og de første optøjer, der blev ledt af transkønnede women of color. I spidsen af bevægelsen stod Marsha P. Johnson, der indtil sin død i 1992 var aktivist, og blev hyldet som "borgmester og helgen af Christopher Street". Overbevist om at hendes død ikke var selvmord som først påstået, fortsætter kampen for at få sandheden frem. Med sagen genåbnet er dette efterforskningen, der aldrig blev til noget, og Marsha bliver igennem optagelser og interviews husket af dem, der elskede hende højest.
Instruktør: David France
USA, 2017
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Extra Terrestrials

Extra Terrestrials
Teresa er en succesfuld astrofysiker. Efter syv år vender hun hjem til sin familie i Puerto Rico med en nyhed: Hun skal giftes! Men med en konservativ familie er det svært for Teresa at fortælle at hendes forlovede, Dani, er en kvinde. Imens Teresa prøver at finde det rigtige tidspunkt, spidser situationen til, da familiens kyllingefarm bliver saboteret. Sideløbende med familiedramaet bliver Dani utålmodig og beslutter sig for at rejse til Puerto Rico. Hendes ankomst igangsætter en kædereaktion, der trevler op i mere end én hemmelighed, og der skal et galaktisk fænomen til at forsone familien.
Originaltitel: "Extra Terrestres"
Instruktør: Carla Cavina
Puerto Rico, 2017
Blu-Ray, 110 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 14:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Rift - mød instruktøren

Rift - mød instruktøren

Rift

Rift
Instruktør: Erlingur Óttar Thoroddsen
I denne psykologiske thriller ringer Gunnars tidligere kæreste Einar en sen nat fra sine forældres afsidesliggende sommerhus og spørger Gunnar, om han nogensinde har følt, at der var andre tilstede. Gunnar rejser til Rökkur, hvor han oplever en række uforklarlige hændelser i det dystre islandske vinterlandskab. De to mænd står ansigt til ansigt med deres fortid, og Gunnar står tilbage, usikker på hvad der er virkelighed, og hvad der bare foregår i hans hoved. Smukt filmet og så uhyggelig at man får myrekryb, vil Rift få dig til at kigge en ekstra gang under sengen ved nattetide.
Originaltitel: Rökkur
Island, 2017
DCP, 107 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 21:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
fredag 03.11.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

The Hannas

The Hannas
Parret Hans og Anna har været kærester næsten halvdelen af deres liv, og er i vennekredsen blot kendt som 'The Hannas'. Det rutinepræget forhold udfordres dog i mødet med søskendeparret Nicola og Kim, der får dem til at udforske nye sider af sig selv. Dette udvikler sig til en sanselig, morsom og gribende fortælling om uventet kærlighed, som tvinger alle parter til at være hudløst ærlige om deres drømme og behov i livet.
Originaltitel: "Die Hannas"
Instruktør: Julia C. Kaiser
Tyskland, 2016
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Sex & The Silver Gays

Sex & The Silver Gays
‘SEX & The Silver Gays’ introducerer publikum for ‘The New York Prime Timers’, som er NYC-gruppen af den amerikanske senior-organisation for homoseksuelle mænd. Blandt gruppens mange fælles aktiviteter deltager de i månedlige sexfester, som vi er inviteret med til. Til disse intime møder bliver gruppens livlige sexliv illustreret eksplicit, og derigennem lærer vi mere om, hvem disse mænd er, hvilke historier de deler sammen, og hvad det betyder for dem at fejre deres seksualitet sammen. Dokumentaren udvider den stereotype forestilling om homoseksuel sex, så du kan glæde dig til at blive ældre.
Instruktør: Charles Lum, Todd Verow
USA, 2017
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

A Womb of Our Own

A Womb of Our Own
I denne dokumentar bliver en gruppe karismatiske, sjove og reflekterende maskulint centrerede mennesker introduceret. Vi følger, hvordan de navigerer i et samfund, der associerer graviditet med noget kvindeligt, samt hvordan de seks dybt forskellige mennesker deler ét ønske: At føde og opdrage et barn. Filmen viser en repræsentation, som sjældent er set før og giver håb om, at der kan eksistere andet end den normative familiekonstruktion i verden.
Instruktør: Cyn Lubow
USA, 2016
Blu-Ray, 85 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 04.11.17, Kl. 13:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Being 17

Being 17
Damien og Thomas er klassekammerater, men de er ikke gode venner. Faktisk virker de til at være rivaler og hele tiden stå i vejen for hinanden til trods for, at de bor langt fra hinanden. Pludseligt befinder de sig under samme tag, hvor det er sværere at undgå hinanden. Når de ikke er i skole eller hjælper deres familier, bruger de deres teenageenergi på at konkurrere mod hinanden. Langsomt begynder drengene at se ud over deres forskelligheder og i stedet lægge mærke til hinandens kvaliteter.
Originaltitel: "Quand on a 17 ans"
Instruktør: André Téchiné
Frankrig, 2016

Forestillinger:

tirsdag 31.10.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Bad Girl

Bad Girl
Amy på 17 år får en sidste chance hos sine adoptionsforældre, efter hun igen har været i problemer. De mener, at en frisk start et nyt sted vil gøre hende godt. Hun løber dog hjemmefra inden længe, og møder den lokale pige Chloe, som tager Amy under sine vinger. Forældrene mener, at Chloe er et skridt i den rigtige retning, men så snart Amy opdager Chloes hemmelighed, ser det temmelig anderledes ud.
Instruktør: Fin Edquist
Australien, 2016
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 31.10.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 19:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

The Constitution

The Constitution
Igennem historien om fire mennesker, som kun har det til fælles at de bor i samme bygning, udforsker ‘The Constitution’ en række sociale og politiske problemstillinger, der forbliver uforløste i de tidligere jugoslaviske territorier. De 4 har meget forskellige baggrunde og meninger om livet, men uheldige omstændigheder skubber dem tættere på hinanden og tvinger dem til at leve sammen. Filmen undersøger den menneskelige kompleksitet ved at vise, hvordan selv de bedste mennesker kan ende med at chikanere og undertrykke andre, i stedet for at fokusere på hverdagens sande trusler.
Originaltitel: "Ustav Republike Hrvatske"
Instruktør: Rajko Grlic
Kroatien, Tjekkiet/Makedonien/Slovenien, 2016
DCP, 90 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 31.10.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
fredag 03.11.17, Kl. 16:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Saturday Church

Saturday Church

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 16:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 16:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

If You Dare Desire

If You Dare Desire
Dette er historien om to unge kvinder, Swapna og Shecheta, fra en indisk landsby, som blev forelsket i hinanden og begge tog deres eget liv. Denne film viser en alternativ historie, der tager udgangspunkt i den virkelige begivenhed om de to unge kvinders selvmord i 2011, hvor vi følger dem på deres rejse væk fra deres hjem og ind i det ukendte. Denne smukke fortælling om deres historie indfanger deres stærke beskyttende kærlighed for hinanden og de udfordringer, de oplever i en kultur, som hverken kan se eller vil acceptere dem.
Originaltitel: "Abar Jadi Icchha Karo.."
Instruktør: Debalina Majumder
Indien, 2017
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 17:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Snapshot (kortfilmsprogram 2)

Snapshot (kortfilmsprogram 2)
Hvad enten de er alene eller en del af et fællesskab, lever personerne i disse film et liv på kanten, hvor de ikke helt passer ind. Hver del af dette kortfilmsprogram fokuserer på disse individer og begivenheder i deres liv, hvor de udforsker intimitet, identitet og kønsroller. Alle disse udforskninger bliver set såvel udefra som indefra og fører os med ind i de dybeste tanker og følelser.

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Jewel's Catch One

Jewel's Catch One
Denne fascinerende dokumentar handler om Jewel og hendes natklub The Catch. I 42 år har hun som sort, lesbisk og fattig kæmpet mod diskrimination, som hun har oplevet på alle leder og kanter, og skabt ét af de første safe spaces for sorte LGBTQ-personer. Ved at sørge for hjælp til de, der blev ramt under AIDS-krisen og dermed ændre deres liv, ydede Jewel en kæmpe aktivistisk indsats, som bidrog til at nedbryde racemæssige, sociale og kulturelle barrierer.
Instruktør: C. Fitz
Uganda, 2016
DCP, 84 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Stumped

Stumped
Will Lautzenheiser er filmskaber og underviser i film på universitetet. På semesterets anden dag får voldsomme smerter i hans ben ham til at søge læge. Det viser sig, at Will har en livstruende infektion og hans arme og ben må amputeres for at redde hans liv. Wills livslyst og humor hjælper ham gennem krisen. Denne dokumentar følger Wills dagligdag efter amputationerne: Livet med kæresten, hans optrædener som standupkomiker, og hans kamp for at genvinde dele af sin gamle uafhængighed.
Instruktør: Robin Berghaus
USA, 2016
DCP, 72 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 19:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Retake

Retake
Den velhavende midaldrende mand, Jonathan, bør ved første øjekast ikke have nogle problemer med at finde en date. Alligevel hyrer han en yngre mand til at ledsage ham på en tre-dages biltur til Grand Canyon, og får ham til at medvirke i et rollespil. Som turen udfolder sig, lader det til, at dette er et eventyr efter et genbrugt manuskript i forsøget på at genskabe en rejse, som Jonathan har haft med en eks. Men kan nye minder erstatte de gamle og reparere et knust hjerte? En smuk og malerisk rejse der bør ses!
Instruktør: Nick Corporon
Uganda, 2016

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 18:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

More Than T

More Than T
At finde sin vej i livet er svært, og mange transpersoner bliver af omverdenen udelukkende defineret ud fra en enkelt del af deres rejse. Gennem sammensatte og komplekse portrætter af POC-transpersoner, formidler instruktøren Silas Howard (Transparent) og Jen Richards (Her Story) deres historier om familie, modstandsdygtighed, selvbestemmelse og kampen for at finde sit kald. Personerne i denne bekræftende og opløftende dokumentar behandler velkendte temaer om at opdage og forstå ikke blot sig selv, men også det fantastiske liv der kan blive affødt af en kamp for overlevelse
Instruktør: Silas Howard
USA, 2017
DCP, 54 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 01.11.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Cas + Sorry Guys - mød instruktøren

Cas + Sorry Guys - mød instruktøren
20 Min.

Cas

Cas
Instruktør: Joris van den Berg
Pepijn og Sjors faste, syvårige forhold rystes efter de tillader en ung mand ved navn Cas at sove på deres sofa, indtil han finder et sted for sig selv. Efterhånden falder begge mænd håbløst for Cas’ lakoniske charme, og det tvinger dem til at genoverveje deres mange langsigtede planer. Er Cas’ tilstedeværelse en fare for deres forhold, eller er han faktisk et tegn på, at der skal ske noget nyt? Et dybtgående og bevægende kærlighedsdrama med en lys komisk tone.
Holland, 2016
50 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Sorry Guys

Sorry Guys
Instruktør: Stefan Aretz
Det tyske par Robert og Louis har i flere år ønsket at få et barn. For at få opfyldt dette ønske spørger parret Louis søster Svenja, om hun vil være surrogatmor. En varm sommernat i 1999 skal de tre mødes, så Svenja kan blive insemineret. Men Svenja har besluttet sig for at tage sin nye kæreste Ulf med, som intet ved om situationen. Som aftenen udfolder sig bliver det tydeligt, at alle har deres egen skjulte agenda. ’Sorry guys’ er en smuk film om kærlighed, familie og komplicerede relationer.
Holland, 2017
DCP, 40 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 17:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 21:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Rara

Rara
Siden deres forældre gik fra hinanden, har Sara boet med sin lillesøster hos moderen og hendes nye partner. Deres hverdag er ikke meget anderledes end andre familiers, men gennem Saras øjne ser vi, hvordan begge mødre bliver presset af omverdenen. Dette skaber spændinger i familien, og faderen er bekymret for døtrenes velvære. Fra sidelinjen overværer han Saras frustrationer og sætter sig for at overtage forældremyndigheden. ‘RARA’ er et rørende familiedrama, som er drevet af et indlevende skuespil, der afspejler komplekse familierelationer og dynamikker.
Instruktør: Pepa San Martín
Chile, Argentina, 2016
DCP, 88 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 18:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 21:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

My Body Is Political

My Body Is Political
‘My Body is Political’ handler om hverdagen for fire transkønnede personer, der bor i fattige nabolag i São Paulo. Filmen følger dem i deres daglige rutiner – mens de laver mad, arbejder, fester og elsker. Historien udfolder sig gennem en blanding af deres intime liv og den bredere sociale kontekst, hvilket rejser spørgsmål om det brasilianske trans-samfund og deres politiske kampe.
Originaltitel: "Meu corpo é politic"
Instruktør: Alice Riff
Brasilien, 2017
DCP, 71 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 19:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Signature Move

Signature Move
Zaynab bor sammen med sin mor i Chicago. Moren er enke og bruger det meste af sin tid på at se TV-serier og på at vurdere, om tilfældige forbipasserende mænd er passende ægtemænd for Zainab. Da Zainab, som er pakistansk muslim, møder Alma, en mexikansk kvinde, hvis familie er klar over at hun er homoseksuel, truer de to kulturer med at støde sammen, og Zainab bliver tvunget til at vurdere sit eget tillukkede liv. Lucha-brydning bliver hendes måde at håndtere situationen på. En morsom og hjertevarm film om at stå frem, hvor hver person fortjener sin egen sæbeopera.
Instruktør: Jennifer Reeder
USA, 2017
DCP, 80 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 21:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

The Untamed

The Untamed
Der er noget vildt på spil i Amat Escalantes nye film, coproduceret af danske Snowglobe og filmet af Manul Claro. Noget vildt og overjordisk, der lover fuldendt ekstase. 'The Untamed' har træk fra science fiction, fantasy, Borowczky, Trier og Grimms eventyr. Med andre ord: den ligner intet andet.
Originaltitel: "La region salvaje"
Mexico, Danmark, Frankrig, Tyskland, Norge, 2016

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Queen of Hearts

Queen of Hearts
Cooperative AR/TV Trans' er et teaterkooperativ i Argentina, som består af transkvinder og blev oprettet med det ene formål at få transkvinder ud af sexarbejde. I "Queen of Hearts" følger vi 10 medlemmer, hvis arbejde har skabt et rum, der synliggøre transkvinder og deres oplevelser. Samtidig tager de magten tilbage ved at forsvare, retfærdiggøre og dele deres historier og realiteter. Denne dokumentar introducerer 10 stærke og inspirerende kvinder, der nægter at lade noget forhindre dem i at nyde livet fuldt ud.
Originaltitel: "Reina de Corazone"
Instruktør: Guillermo Bergandi
Argentina, 2016
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 22:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

This Is How We Do It (kortfilmsprogram 3)

This Is How We Do It (kortfilmsprogram 3)

This Is How We Do It (kortfilmsprogram 3)

This Is How We Do It (kortfilmsprogram 3)
Instruktør:
Vi fejrer liderligheden og det kåde i vores samfund ved at give Jer en skildring af, hvordan nogle af os gør det. I denne sammensætning af kortfilm inviterer vi jer indenfor i en sexpositiv, kreativ og betagende verden, der benytter sig af orgasmer, granatæbler og strap-ons til at komme igennem med deres budskab. Alt dette kunne vi ikke have gjort uden hjælp fra Berlin Porn Film Festival.
70 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

fredag 03.11.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

My Name Is Jacque

My Name Is Jacque
Som menneskerettighedsaktivist og forkæmper for HIV-positive, har Jacqueline nået utallige milepæle, herunder i sin rolle som repræsentant for den brazilanske regering i FN. Jacqueline er en transkvinde, der har rørt mange menneskers liv og udfordret de normative ideer om køn og bekæmpet fordomme.
Originaltitel: "MEU NOME É JACQUE"
Instruktør: Angela Zoé
Brasilien, 2016
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

fredag 03.11.17, Kl. 17:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Those Who Make Revolution Halfway Only Dig Their Own Graves

Those Who Make Revolution Halfway Only Dig Their Own Graves
Efter at studenterbevægelsens 'Maple Spring' protester i Quebec i 2012 langsomt ebber ud, besidder fire unge mennesker stadig viljen til at gøre en forskel og lave revolution. De er frustrerede over samfundet, og opbygger deres egen virkelighed, hvor de skal lære at eksistere, og sammen bruger de deres vrede til at forme deres politiske udtryk. Igennem deres veje formet af idealer og tvivl, er vi vidner til deres radikalisme som i stigende grad vendes indad og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man bedst skaber revolution.
Originaltitel: "Ceux qui font les révolutions à moitié n'ont fait que se creuser un tombea"
Instruktør: Simon Lavoie, Mathieu Denis
Canada, 2016
DCP, 183 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

fredag 03.11.17, Kl. 19:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Woman On Fire

Woman On Fire
‘Woman on Fire’ er en stærkt inspirerende dokumentar omkring New York Citys første åbne transkønnede brandbekæmper. Brooke Guinan fortæller sin modige historie om at være tro mod sig selv, når man er en del af en familie, hvor brandbekæmpelse ligger i blodet. At være kvinde i en normalt macho profession er dog ikke uden sine kampe.
Instruktør: Julie Sokolow
USA, 2016
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

fredag 03.11.17, Kl. 21:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 05.11.17, Kl. 13:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Bold (kortfilmsprogram 4)

Bold (kortfilmsprogram 4)
Ligesom ilden kan drage dig tæt på dens utæmmede flammer, vil også karaktererne i dette kortfilmsprogram lokke dig med dets livlighed. Disse film portrætterer konceptet at være dristig på utallige måder, og det viser, at attitude og dét at have ben i næsen kan udtrykkes forskelligt. Fra at træde selvsikkert ind på en bar iført Wonder Woman kostume og til at skabe ukuelighed i fællesskab – dét er dristigt.

Forestillinger:

lørdag 04.11.17, Kl. 16:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Homøe - Looking for Shelter

Homøe - Looking for Shelter
Ved at følge tilværelsen for en gruppe LGBTQ-flygtninge, som søger asyl i Tyskland, ser vi asylproceduren indefra med fokus på de personer, som bliver udsat for den. Blandt deres historier hører vi om Javid fra Azerbeijan, som starter en kampagne for bevidstgørelse af LGBTQ-rettigheder i flygtningelejre. Vi møder også Boris fra Rusland, som flygter fra vold og propaganda mod homoseksualitet. Han er nu flyttet ind i det første shelter for LGBTQ-flygtninge. Menneskeliggørende, stærk og betydningsfuld.
Originaltitel: "Auf der Suche nach Geborgenhei"
Instruktør: Bin Chen
Tyskland, 2016
Blu-Ray, 56 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 05.11.17, Kl. 14:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Movement (kortfilmsprogram 5) - med debat

Movement (kortfilmsprogram 5) - med debat

Movement (kortfilmsprogram 5)

Movement (kortfilmsprogram 5)
Instruktør:
Uanset om det er at danse eller søge tilflugt, kræver en tilstand af bevægelse et aktivt valg. Et valg om at fortsætte, forandre, udvikle sig og starte på en ny rejse. Dette kortfilmsprogram skildrer karakterer, der bevæger sig mod kærlighed, venskaber, forståelse og et bedre liv, afbilledet gennem dans, politiske udsagn og migration.
73 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 05.11.17, Kl. 16:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Encounters (kortfilmsprogram 6)

Encounters (kortfilmsprogram 6)
Dette kortfilmsprogram inviterer dig ind som vidne til kontakten mellem homo mænd. Nogle er først lige begyndt til at opdage deres begær, mens andre er erfarne, og nogle søger mest af alt omsorg. Fortællinger i denne kategori er meget forskellige, men de er forenet af et behov for menneskelig kontakt. I vores nuværende samfund ofte ofte styret af meget anti-sociale sociale medier er de personlige forbindelser fortsat de vigtige.

Forestillinger:

søndag 05.11.17, Kl. 21:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Seventeen

Seventeen
17-årige Paula bor i en lille by med sin søster og sin far. Samtidig med sin vanskelige familiesituation må hun også navigere gennem det følelsesmæssigt stormfulde gymnasieliv. Hun er tiltrukket af den generte og smukke Charlotte. Den vilde Lilly skiftevis provokerer og flirter med hende. Og så er der Tim og Ronald, som vist også begge er faldet for Paula. 'Seventeen' er en smuk og følsom fortælling om teenagelivets magi og den svære overgang til voksenlivet.
Originaltitel: "Siebzehn"
Instruktør: Monja Art
Østrig, 2017
DCP, 104 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 02.11.17, Kl. 16:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 04.11.17, Kl. 11:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Hold Me Like Before

Hold Me Like Before
Verónica er en transkønnet kvinde, der arbejder som sexarbejder i et lille kvarter i Costa Ricas hovedstad. Hun lever sit liv med værdighed og religiøsitet og deler sin beskedne lejlighed med en ven. Da en ung dreng, Tato, kommer ud for en ulykke og brækker sin ankel, bringer hun ham med hjem og hendes moderinstinkt vækkes. Som tiden går, opdager Verónica, at dét at hjælpe Tato er at hjælpe hende selv.
Originaltitel: "Abrázame como ante"
Instruktør: Jürgen Ureña
Costa Rica, 2016
DCP, 63 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 04.11.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Sex & The Silver Gays - med debat

Sex & The Silver Gays - med debat

Sex & The Silver Gays

Sex & The Silver Gays
Instruktør: Charles Lum, Todd Verow
‘SEX & The Silver Gays’ introducerer publikum for ‘The New York Prime Timers’, som er NYC-gruppen af den amerikanske senior-organisation for homoseksuelle mænd. Blandt gruppens mange fælles aktiviteter deltager de i månedlige sexfester, som vi er inviteret med til. Til disse intime møder bliver gruppens livlige sexliv illustreret eksplicit, og derigennem lærer vi mere om, hvem disse mænd er, hvilke historier de deler sammen, og hvad det betyder for dem at fejre deres seksualitet sammen. Dokumentaren udvider den stereotype forestilling om homoseksuel sex, så du kan glæde dig til at blive ældre.
USA, 2017
70 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 04.11.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

MIX17 skolevisning: BlatteQueers med debat

MIX17 skolevisning: BlatteQueers med debat

BlatteQueers

BlatteQueers
Instruktør:
MIX Copenhagen er stolte over at kunne præsentere et helt unikt kortfilmsprogram om, af og med unge racificerede LGBTQ-personer. Dagens tre kortfilm skarpt på unges oplevelser og forståelser af feminisme, racisme, køn og seksualitet. Efter filmene byder vi instruktøren velkommen til en Q&A og debat ledet af Moeisha Aden, næstforperson og talsperson for Sabaah. PROGRAM: 'Aliki' (17 min., Sverige 2016, instruktør: Tine Alavi) + 'TV-serien' (6 min, Sverige 2016, instruktør: Tine Alavi) + 'Förstår du vad jag menar' (9 min., Sverige 2016, instruktør: Tine Alavi). Forestillingen er primært henvendt til gæster under 25 år.
Sverige,
90 min.
Engelske undertekster

Forestillinger:

søndag 05.11.17, Kl. 11:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

MIX17 skolevisning: Torrey Pines med live-musik og Q&A

MIX17 skolevisning: Torrey Pines med live-musik og Q&A

Torrey Pines

Torrey Pines
Instruktør: Clyde Petersen
‘Torrey Pines’ er fortællingen om en dysfunktionel familie, mentalt helbred og køn. Den bliver fortalt af musikeren og instruktøren, Clyde Petersen, i en smuk og udfordrende stop-motion animeret film. Gennem en selvbiografisk vinkel udfolder Clydes liv sig for øjnene af tilskueren i en queer punk coming-of-age film, som finder sted i det sydlige Californien i de tidlige 1990’ere. Følg Clyde og familien på en rejse som for evigt vil ændre deres forhold.
USA, 2016
60 min.

Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 29.10.17, Kl. 11:30
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Trafficking - gæster, debat og film

24.10.2017Størstedelen af de prostituerede på Istedgade i København kommer fra Nigeria. I filmen ’Trafficker’ står en række kvinder frem og fortæller om deres liv som ofre for menneskehandel. To af disse kvi...

A Film About Jimi Hendrix

24.10.2017Jimi Hendrix betragtes stadig som alle tiders største rockguitarist, og mesteren har naturligvis krav på en autoriseret biografi. Den kom allerede i 1973 i form af 'The Jimi Hendrix Story', der ind...

Annett Wolf - Frozen Moments of the 20th Century

24.10.2017Hvordan laver man et portræt af en, der selv har specialiseret sig i portrætter? Franske Damien Bertrand gør alt det rigtige i sin portrætfilm: Researcher ud i alle kroge, dropper klicheerne og nos...

Psych-Out!: Lemora: A Child's Tale of the Supernatural + Let's Scare Jessica to Death

24.10.2017Der er både psykologisk dybde og post-hippie-paranoia i efterårsfarver for alle pengene i den melankolske og sært skræmmende 'Let's Scare Jessica to Death' (1971). Jessica er en ung, psykisk ustabi...

Jacquel Brel-soirée / portrætfilm og middag

24.10.2017Kom i stemning med en skål fransk skaldyrssuppe og et glas sval hvidvin i Restaurant SULT, inden vi i biografsalen viser Annett Wolfs portrætfilm 'Jacques Brel og hans verden' med kort introduktion...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412