Kunsten at dubbe Disney

/TRE DISNEYKLASSIKERE MED DANSK TALE

I samarbejde med podcasten ’Med dansk tale’ sætter Cinemateket ved fire arrangementer fokus på den ædle kunst at lave danske versioner af udenlandske film - mød bl.a. Daimi, Gert Fredholm og Henrik Koefoed og se Disney-perler som 'Løvernes Konge' og 'Aladdin'.
Kunsten at dubbe Disney

I samarbejde med podcasten ’Med dansk tale’ sætter Cinemateket ved fire arrangementer fokus på den ædle kunst at dubbe (at lægge danske stemmer til en udenlandsk film). Journalist Brian Iskov vil interviewe en række kendte danske dubbing-skuespillere og to stemmeinstruktører om deres fag, efterfulgt af en Disney-film, hvori de pågældende skuespillere brillerer på lydsiden. Oplev bl.a. ’Pinocchio i 1978-versionen med besøg af Daimi og Gert Fredholm, en gratis samtale med Henrik Koefoed med en efterfølgende visning af ’Løvernes Konge’ samt ’Aladdin’ med besøg af Preben Kristensen, Lars Thiesgaard og Nis Bank-Mikkelsen. Børn er meget velkomne til forestillingerne, og det er intet problem at gå efter filmen, hvis man vil springe interviewet over. Billetpris til arrangementer: 95/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Løvernes konge

Løvernes konge
'Løvernes Konge' var et sats fra Disneys side; en historie om dyr og så ikke engang baseret på et i forvejen populært, litterært forlæg! Men det er en gribende og vedkommende fortælling om overgangen fra barn til voksen – om den tabte uskyld, den store kærlighed og ansvarets tunge byrde. Sceneriet er imponerende, de animerede savannedyr sprudler af personlighed, og Elton Johns titelsang 'Can You Feel the Love Tonight' er en sand "evergreen". Næsten en million danskere indløste billet til 'Løvernes Konge', da den udkom i 1994.
Medvirkende: Danske stemmer: Peter Jorde, Pernille Højgaard, Stig Hoffmeyer, Henrik Koefoed, Lars Thiesgaard
Originaltitel: "The Lion King"
Instruktør: Roger Allers, Rob Minkoff
USA, 1994
Blu-Ray, 89 min.
Dansk tale
Tilladt over 7 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Pinocchio (dansk version fra 1950) - med introduktion af Brian Iskov

Pinocchio (dansk version fra 1950) - med introduktion af Brian Iskov
Den 2. december kl. 14:00 introducerer Brian Iskov visningen af den ellers utilgængelige danske versionering af ’Pinocchio’ fra 1950 med stemmer af bl.a. Ingeborg Brams, John Price og Sigurd Langberg. Billetpris: 95/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

Pinocchio

Pinocchio
Instruktør: Ben Sharpsteen, Hamilton Luske
'Pinocchio' var Disney-studiernes anden spillefilm og den film, der for mange sammenfatter Disneys tegnefilm-kunst. Den tidløse historie om trædukken, der brændende ønsker sig at blive en rigtig levende dreng, får i Disneys udformning stor charme og poesi. Jesper Fårekylling er historiens fortæller. Ansat af den gode fe som Pinocchios samvittighed følger Jesper trædukken gennem en række fristelser. Via sin heltemodige indsats, da 'faderen' Gepetto skal reddes ud af hvalen, vinder Pinocchio sit liv. 'Pinocchio' er en teknisk tour de force, der spiller på hele følelsesregistret. Og det er selvfølgelig filmen, der præsenterer hvad der skulle blive Disneys kendingsmelodi: 'Når du ser et stjerneskud'.
Medvirkende: Danske stemmer, 1950-versionen: Ingeborg Brams, John Price, Sigurd Langberg, Tove Maës, Knud Heglund, Gunnar Strømvad, Kai Holm og Axel (Buster) Larsen. Danske stemmer, 1978-versionen: Daimi, Ove Sprogøe, Helge Kjærulff-Schmidt, Poul Bundgaard, Claus Ryskjær
USA, 1940
35mm, 88 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Pinocchio (dansk version fra 1978) - med besøg af Daimi og Gert Fredholm

Pinocchio (dansk version fra 1978) - med besøg af Daimi og Gert Fredholm
Den 7. januar kl. 14.00 vises 1978-versionen af 'Pinocchio', hvorefter skuespilleren Daimi og instruktøren Gert Fredholm fortæller om deres arbejde med at dubbe filmen. Billetpris: 95/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

Pinocchio

Pinocchio
Instruktør: Ben Sharpsteen, Hamilton Luske
'Pinocchio' var Disney-studiernes anden spillefilm og den film, der for mange sammenfatter Disneys tegnefilm-kunst. Den tidløse historie om trædukken, der brændende ønsker sig at blive en rigtig levende dreng, får i Disneys udformning stor charme og poesi. Jesper Fårekylling er historiens fortæller. Ansat af den gode fe som Pinocchios samvittighed følger Jesper trædukken gennem en række fristelser. Via sin heltemodige indsats, da 'faderen' Gepetto skal reddes ud af hvalen, vinder Pinocchio sit liv. 'Pinocchio' er en teknisk tour de force, der spiller på hele følelsesregistret. Og det er selvfølgelig filmen, der præsenterer hvad der skulle blive Disneys kendingsmelodi: 'Når du ser et stjerneskud'.
Medvirkende: Danske stemmer, 1950-versionen: Ingeborg Brams, John Price, Sigurd Langberg, Tove Maës, Knud Heglund, Gunnar Strømvad, Kai Holm og Axel (Buster) Larsen. Danske stemmer, 1978-versionen: Daimi, Ove Sprogøe, Helge Kjærulff-Schmidt, Poul Bundgaard, Claus Ryskjær
USA, 1940
35mm, 88 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Mød Henrik Koefoed: Karriere-interview med fokus på dubbing (gratis entré i Cinematekets bibliotek)

Mød Henrik Koefoed: Karriere-interview med fokus på dubbing (gratis entré i Cinematekets bibliotek)
Den 14. januar kl. 13.00 interviewes Henrik Koefoed om sin karriere som stemmeskuespiller i Cinematekets bibliotek på 1. sal, hvorefter der vil være mulighed for at se ’Løvernes konge’ i biografen kl. 14.30. Fri entré til Henrik Koefoed-interview, billet til ’Løvernes konge’: 80/50 kr. Kun køb, ingen reservation.

Mød Henrik Koefoed

Mød Henrik Koefoed
Instruktør:
Den 14. januar kl. 13.00 interviewes Henrik Koefoed om sin karriere som stemmeskuespiller i Cinematekets bibliotek på 1. sal, hvorefter der vil være mulighed for at se ’Løvernes konge’ i biografen kl. 14.30. Fri entré til Henrik Koefoed-interview, billet til ’Løvernes konge’: 80/50 kr. Kun køb, ingen reservation.
Kendes ikke, 80 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Aladdin - med besøg af Preben Kristensen, Lars Thiesgaard og Nis Bank-Mikkelsen

Aladdin - med besøg af Preben Kristensen, Lars Thiesgaard og Nis Bank-Mikkelsen
Den 21. januar 12:30 vises 'Aladdin', hvorefter skuespillerne Preben Kristensen, Nis Bank-Mikkelsen og dialoginstruktør Lars Thiesgaard fortæller om kunsten at give lampeånder og troldmænd danske stemmer. Billetpris: 95/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

Aladdin

Aladdin
Instruktør: Ron Clements, John Musker
Historien om den kække, småkriminelle Aladdin og den magiske, ønskeopfyldende lampeånd har masser af romantik og en sund morale: Pas på med, hvad du ønsker dig, og bliv ikke grådig. Men Disneys version af den klassiske ’1001 Nat’-fortælling er frem for alt en tour de force i elegant action med rappe replikker og et sprudlende persongalleri ført an af lampeånden Genie med stemme af Preben Kristensen. 'Aladdin' blev verdens bedst sælgende film i 1992.
Medvirkende: Danske stemmer: Søren Launbjerg, Preben Kristensen, Ilia Swainson, Nis Bank-Mikkelsen
USA, 1992
35mm, 90 min.
Dansk tale
Tilladt over 7 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Skolevisning: Simon og egetræerne / med introduktion

23.01.2018Danmarkspremiere. 'Simon and the Oaks' er en af Sveriges største filmproduktioner nogensinde. En episk fortælling om to drenge, deres venskab og familieskæbner i Göteborg før og under 2. verdenskri...

A Brighter Summer Day

23.01.2018’A Brighter Summer Day’ henter sin titel fra et Elvis-omkvæd og er måske den mest umiddelbart tilgængelige af Yangs film. Den udspiller sig i Taiwan i begyndelsen af 1960’erne. Teenagedrengen Si’r...

At have og ikke have

23.01.2018Vi er i Martinique under 2. verdenskrig. Bådudlejeren Harry Morgan (Humphrey Bogart) er forelsket i natklubsangerinden Marie (Lauren Bacall), som støtter 'The Free French', og hårdt presset må han...

Western

23.01.2018’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (’Toni Erdmann’ solgte 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska G...

Poirot-aften: ABC mordene - med cocktails

23.01.2018Der er langt fra Christies mørke og disede litterære forlæg til denne kuriositet af en filmatisering, der er mere gakket detektivkomedie end hårdkogt murder mystery. Men man forlader salen med et s...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412