Elever får i FILM-X en selvstændig erfaring med filmfortælling. Besøget er en øvelse i samarbejde samtidig med, at det skærper forståelsen for de filmiske virkemidler.
Et FILM-X besøg byder først og fremmest på hands on undervisning - omdrejningspunktet er, at eleverne skal samarbejde om at producere deres egne film. Rammen er dialogbaseret undervisning i vores biograf, som skal inspirere eleverne og skærpe deres fortællemæssige værktøjer.
FILM-X byder på udfordringer for elever i alle aldre.
For elever i indskolingen er alene oplevelsen af at omsætte en historie til billedsprog en fin udfordring.
Elever på mellemtrinet oplever magien i at klippe i lyd og billeder.
Udskolingsklasser får øget genrebevidsthed og skal benytte en bred vifte af de filmiske virkemidler.
Ungdomsuddannelserne får adgang til højteknilogiske studier, hvor de kan afprøve greenscreen og bagprojektion og få inspiration til egne film/medieprojekter.
Kurser for lærere
Skoletjenesten afholder i starten af hver sæsson et gratis introkursus, der klæder lærere på til at forberede klassen bedst muligt til besøget.
Det er også muligt at bestille individuelle kurser for lærere. Læs om lærerkurser