Cinemateket præsenterer 10 filmperler til din biograf!

Cinemateket har gjort det nemt at vise en række klassikere i din biograf for et beskedent beløb - og med mulighed for at få støtte til at dække dine omkostninger. Du kan læse om programmerne for 2017 og 2018 her.

Mr. Holmes

Cinemateket præsenterer året rundt filmhistorien i hele sin udstrækning: 70 klassikere, kult- og koncertfilm, stumme strimler med levende musik, dokumentariske close-ups – samt nye film – ruller hver måned over lærrederne i biografen i København. Mange af filmene præsenteres med introduktioner, besøg m.v., som udvider biografoplevelsen.

'Cinemateket præsenterer' er et tilbud til danske biografer om samarbejde med DFI/Cinemateket omkring visning af særligt udvalgte filmperler. Filmene har alle været vist med succes i Cinemateket, og ønsket er at gøre dem tilgængelige for er bredt publikum uden for hovedstadsområdet.

Samarbejdet er enkelt: Vi har sammensat en pakke på 10 titler for et år. Du vælger 4-10 af disse titler (minimum halvdelen skal være danske) som passer til netop dit program og publikum. Tilrettelæggelse af formidling/besøg omkring de enkelte film – gerne med lokal forankring – er naturligvis en fordel. Du betaler en fast omkostningsbaseret filmleje på 1000 kr. per visning – og kan samtidig søge støtte på op til 15.000 kr. fra DFI til formidling, præsentation og lancering. Filmene vises én gang og kan frit placeres i løbet af det år, du søger til – enten som enkeltvisninger spredt hen over året eller i et samlet forløb som en ’mini-festival’. Cinemateket varetager clearing af rettigheder og står endvidere for distribution af de udvalgte filmtitler via distributionskanalen Unique Digital/Movie Transit.

NB. Flere internationale titler præsenteres på engelsk uden undertekster eller på originalsproget med engelske undertekster. Enkelte titler kan have en begrænset visningsperiode.

På denne side kan du læse mere om vilkårene for samarbejdet og finde link til ansøgningsskema m.m. Du kan også læse mere om filmene og finde inspiration til formidling og præsentation.

Spørgsmål vedrørende film og distribution, kontakt venligst Morten Tang, mortent@dfi.dk, 2214 8940.
Spørgsmål vedrørende ansøgning og støtte, kontakt venligst Flemming Kaspersen, flemmingk@dfi.dk, 3374 3429.

Deltagelse

Kontakt

Morten Tang

Telefon: 2214 8940

E-mail: mortent@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412