Leos Carax’ film ‘De elskende fra Pont-Neuf’ (1991) er en ægte parisisk fortælling om l’amour fou som den udarter sig mellem to unge vagabonder: ildpusteren Alex (Denis Lavant) og maleren Michèle …
Leos Carax’ film ‘De elskende fra Pont-Neuf’ (1991) er en ægte parisisk fortælling om l’amour fou som den udarter sig mellem to unge vagabonder: ildpusteren Alex (Denis Lavant) og maleren Michèle (Juliette Binoche), der har søgt livet på gaden, fordi hun er ved at miste synet. I hjertet af Paris på den ældste bro over Seinen, Pont-Neuf — der midlertidigt er lukket pga. restaurering — holder de unge elskende til, foruden broens faderskikkelse, bumsen Hans. Filmen skildrer forførende det umage pars poetiske forelskelse, der udfolder sig drømmende og eksplosivt under den parisiske himmel.
Medvirkende: Juliette Binoche, Denis Lavant, Klaus-Michael Grüber
Original titel: Les amants du Pont-Neuf
Instruktør: Leos Carax
Frankrig, 1991
35mm,
Svenske undertekster
Tilladt for børn over 15 år