Days of Being Wild

Wong Kar-wai, 1990
Fotografen Christopher Doyle og instruktør Wong Kar-wai udgør en monumental kunstnerisk duo i den nyere filmhistorie. Denne film er deres første skridt sammen, og en tydelig idékilde til ’In the Mood…
Fotografen Christopher Doyle og instruktør Wong Kar-wai udgør en monumental kunstnerisk duo i den nyere filmhistorie. Denne film er deres første skridt sammen, og en tydelig idékilde til ’In the Mood for Love’ og ’2046’

Vi er i Hongkong i 1960, settingen er en sodavandsbar, og dreng møder pige(r). Luddy (Leslie Cheung) er en kynisk kvindeforfører, der trækker et spor af knuste hjerter efter sig. Et af hjerterne sidder i den smukke butiksassistent Li-zhen (Maggie Cheung), og denne specifikke romantiske tilknytning spreder konsekvenser som ringe i vandet.

Få instruktører kan som Wong Kar-wai skabte flygtige rum af stor skønhed, hvor tiden et øjeblik ophæves og alt er sandhed. To blikke mødes. To hænder strejfer hinanden. Soap, kitsch? Måske i glimt. Men altid med en åndeløshed, der gør, at vi suger øjeblikket ind – ikke mindst den bjergtagende visuelle perfektion.

Kærligheden som en foranderlig emotionel tilstand er tematisk omdrejningspunkt i überæstetikeren Wong Kar-wais tidlige og sjældent viste periodefilm.

Medvirkende: Leslie Cheung, Maggie Cheung, Andy Lau, Carina Lau
Original titel: A fei jing juen
Instruktør: Wong Kar-wai
Hong Kong, 1990
DCP, 94 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Wong Kar-wai

Se alle