32-årige Charlotte kunne have det hele, men hun vil ikke have noget af det. Hun flytter fra sin kæreste og bliver nabo til den transkønnede Veronica. Veronica foretrækker at isolere sig selv med sin…
32-årige Charlotte kunne have det hele, men hun vil ikke have noget af det. Hun flytter fra sin kæreste og bliver nabo til den transkønnede Veronica. Veronica foretrækker at isolere sig selv med sin hund og romantiske sæbeoperaer på tv, mens Charlotte fordriver tiden med diverse natlige eskapader. Et overfald, en ny seng og nogle hvide gardiner bringer de to sammen, og de ender som hovedpersoner i deres egen turbulente kærlighedshistorie.
“Min første spillefilm. Jeg prøver at stille skarpt på sex og kærlighed. Jeg prøver at forføre os til at elske den usandsynlige kærlighed. Jeg prøver at bevæge mig på tværs gennem mennesket. At få os til at tænke med vores sanser. Af sanser opstår følelser. Af følelser kærlighed, lyst til at række ud mod andre. Leve, dele, give. Jeg vil gerne give jer en ærlig film. En film, hvor form er symbiotisk med indhold, og de to ikke kan skilles ad, men tilsammen fortæller en enkel historie om komplekse følelser i et emotionelt rum mellem humor og smerte.”
Pernille Fischer Christensen, november 2005.
Medvirkende: Trine Dyrholm, David Dencik, Elsebeth Steentoft, Frank Thiel
Instruktør: Pernille Fischer Christensen
Danmark, Sverige, 2006
35mm, 104 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 11 år