Et filmhold er ved at optage en druknescene i byens flod. Unge Hsiao Kang har fået rollen som det druknede korpus, men bliver under optagelserne ramt af uforklarlige nakkesmerter. Forældrene prøver…
Et filmhold er ved at optage en druknescene i byens flod. Unge Hsiao Kang har fået rollen som det druknede korpus, men bliver under optagelserne ramt af uforklarlige nakkesmerter. Forældrene prøver alle former for behandling for at hjælpe ham, og samtidig er det lille hjem i opløsning på grund af en lækage i loftet – for ikke at tale om tiltagende seksuelle frustrationer. Er der sammenhæng mellem alle disse ting? Tsai Ming-liangs forkærlighed for mystiske sygdomme og overtroisk praksis lader sig ikke fornægte, men derudover giver han ikke ved dørene i denne hans måske allerbedste film. 'The River' rummer utallige bizarre optrin, men er fortalt i et nøgternt, jordnært tonefald, der holder surrealismen elegant i ave. Filmen blev tildelt Sølvbjørnen i Berlin.
Medvirkende: Tien Miao, Lee Kang-sheng, Lu Yi-Ching, Ann Hui
Original titel: He liu
Instruktør: Tsai Ming-liang
Taiwan, 1997
DCP, 115 min.
Mandarin med engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år