Den store skuespillerinde Irane Papas døde i september måned, og vi hylder hende ved bl.a. at vise den nok mest elskede film, hun har været med i: Michael Cacoyannis’ ’Zorba, grækeren’.
Det er…
Den store skuespillerinde Irane Papas døde i september måned, og vi hylder hende ved bl.a. at vise den nok mest elskede film, hun har været med i: Michael Cacoyannis’ ’Zorba, grækeren’.
Det er historien om den ærkeengelske forfatter Basil (Alan Bates), der arver en mine på Kreta og på rejsen dertil møder den spontane Alexis Zorba (Anthony Quinn med græsk rivejernsstemme og arbejdernæver).
De planlægger at genåbne minen sammen og møder hver især kærligheden: Zorba en aldrende fransk prostitueret (Lila Kedrova), Basil en smuk enke (Irene Papas).
Begge forhold er mere end komplicerede, og minedriften slår fejl – men Zorbas smittende livsappetit ændrer Basils liv totalt.
Filmen vandt tre Oscars og blev nomineret til yderligere fire (bl.a. for bedste film og bedste instruktion). 'Zorbas' største kvaliteter ligger i skuespillernes præstationer, specielt Anthony Quinn, der forvalter den svære rolle som Zorba med maskulin charme og uforudsigelighed som et tæmmet vilddyr.
Musikken er naturligvis signeret Mikis Theodorakis.
Medvirkende: Alan Bates, Anthony Quinn, Irene Papes, Lila Kedrova
Original titel: Alexis Zorbas
Instruktør: Michael Cacoyannis
Storbritannien, Grækenland, USA, 1964
DCP, 142 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år