Colossal Youth

Pedro Costa, 2006
Den lange, aldrende kapverdiske arbejder og immigrant Ventura vandrer. Mellem de smalle, mørke gader i sit gamle nabolag, Fontainhas, der nu næsten er revet totalt ned, og det nye kridhvide…
Den lange, aldrende kapverdiske arbejder og immigrant Ventura vandrer. Mellem de smalle, mørke gader i sit gamle nabolag, Fontainhas, der nu næsten er revet totalt ned, og det nye kridhvide boligkompleks, hvor han nu er blevet genhuset. Han besøger sine gamle naboer, som han alle betragter som sine børn, og leder dem som en arbejderklassens Moses til et nyt sted at bo. I baggrunden ligger hele tiden historien om hans kone, Clotilde, der har forladt ham, og i lommen bærer han et brev, som han ofte tager frem og læser højt for hende, selvom hun ikke er der.

I ‘Colossal Youth’ vandrer mange af de fortabte, desillusionerede sjæle, der også vandrede igennem Pedro Costas forudgående film, der også foregik i Fontainhas – det nabolag i Lissabon, som er blevet altdefinerende for Pedro Costas filmiske arbejde. Men nu, hvor kvarteret næsten er forsvundet, er dets beboere blevet spøgelser uden hjem og tilhørsforhold, der driver rundt et sted mellem fortid og nutid og forsøger at finde en tid og et sted, hvor de kan føle sig hjemme.

Medvirkende: Alberto 'Lento' Barros, Isabel Cardoso, Vanda Duarte
Original titel: Juventude em Marcha
Instruktør: Pedro Costa
Portugal, 2006
DCP, 155 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

‘Colossal Youth’ m. samtale med Pedro Costa

Efter visningen af ‘Colossal Youth’ (2006) taler Tusind sole med Pedro Costa om hans arbejdsmetode og filmkunst. Samtalen varer ca. 45 minutter og foregår på engelsk.

Film i serien – Pedro Costa

12. dec

‘Colossal Youth’ m. samtale med Pedro Costa

13. dec

‘Flame of My Love’ m. intro v. Pedro Costa

13. dec

Sicilia!

13. dec

‘Where Does Your Hidden Smile Lie’ m. samtale

14. dec

‘The Fearmakers’ m. intro v. Pedro Costa

14. dec

Horse Money

Se alle