Emma er en forsømt overklassepige, der i 30'ernes København iscenesætter sin egen bortførelse og slår pjalterne sammen med en forhundset svensk kloakarbejder, Malthe. Et nuanceret pigeportræt – Emma…
Emma er en forsømt overklassepige, der i 30'ernes København iscenesætter sin egen bortførelse og slår pjalterne sammen med en forhundset svensk kloakarbejder, Malthe. Et nuanceret pigeportræt – Emma er både strid, handlekraftig og pågående – og en bevægende og varm historie om venskab og sammenhold. Nyd eksempelvis den geniale scene, hvor Emma følger Malthe fra kloakrist til kloakrist – hun over jorden, han under. Anbefales fra 7 år.
Medvirkende: Line Kruse, Börje Ahlstedt, Henrik Larsen, Inge Sofie Skovbo, Ken Vedsegaard
Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen
Danmark, 1988
35mm, 99 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år