Hvor bjergene sejler

, 1955
Den Oscar-nominerede drama-dokumentar skildrer livet på et udsted i Grønland. Vi følger en familie, der bor i tørvehytte og lever af fangst. Moren er ved at dø af tuberkulose, og 10-årige Mikisoq er…
Den Oscar-nominerede drama-dokumentar skildrer livet på et udsted i Grønland. Vi følger en familie, der bor i tørvehytte og lever af fangst. Moren er ved at dø af tuberkulose, og 10-årige Mikisoq er også smittet. Faren har svært ved at fange sæler på grund af de stigende havtemperaturer. Moderniseringen af det grønlandske samfund opleves via Mikisoqs forbavselse, da han bliver indlagt på hospitalet i Jakobshavn (nu Ilulissat) og for første gang ser biler, skibe, stenhuse og butikker. Da han er rask, flytter familien til byen, men efterlader den gamle bedstefar på udstedet. Filmen er produceret af Ministeriernes Filmudvalg og blev distribueret til adskillige lande, bl.a. USA. Formålet var ikke mindst at demonstrere, at Danmark gjorde en stor indsats for at forbedre forholdene på verdens største ø. Grønlænderne portrætteres med fokus på tradition over for udvikling. Men det er også en film om kolonimagten, der bringer civilisationen til Grønland.

Danmark, 1955
DCP, 48 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Se mere

Film i serien – Grønland på film - med danske øjne

Se alle