Få har haft mulighed for at se Paul Thomas Andersons debutspillefilm, der er et vellykket stykke americana med både følsomhed og kant. Det begynder med et umage venskab mellem en gammel spillehaj …
Få har haft mulighed for at se Paul Thomas Andersons debutspillefilm, der er et vellykket stykke americana med både følsomhed og kant. Det begynder med et umage venskab mellem en gammel spillehaj (Philip Baker Hall) og en talentfattig ung mand (John C. Reilly), der har mistet sin mor og mangler penge til begravelsen. Gwyneth Paltrow og Samuel L. Jackson glider ind i fine biroller i en fortælling, der mest af alt er en skildring af spillehallernes univers – set med den nyankomnes fintfølende blik.
Terninger kastes, pokerfjæsene smiler deres uudgrundelige smil, og i dette syntetiske mekka, hvor ludomaner vakler mellem forgyldelse og forfald, finder Paul Thomas Anderson mennesker. Stemninger, billeder, lyde og ikke mindst musik betyder i filmen lige så meget som dramaturgi og historie.
Medvirkende: Philip Baker Hall, John C. Reilly, Gwyneth Paltrow, Samuel L. Jackson
Instruktør: Paul Thomas Anderson
USA, 1996
35mm, 102 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år