Den store by

Satyajit Ray, 1963
En kvindes plads er i hjemmet, mener Subrata, der forsøger at forsørge hele sin udvidede familie på sin løn som bankassistent. Han bliver derfor forfærdet, da hans kone tilbyder at bidrage til…
En kvindes plads er i hjemmet, mener Subrata, der forsøger at forsørge hele sin udvidede familie på sin løn som bankassistent. Han bliver derfor forfærdet, da hans kone tilbyder at bidrage til økonomien ved at tage et job som salgsassistent. ’Den store by’ er en ironisk og morsom film om en ung kvindes udvikling fra traditionel hjemmegående husmor til udearbejdende, selvstændig storbykvinde. Via portrættet af storbyen Calcutta skildrer Ray på opmærksom vis de mange niveauer af moderniseringen: Overgangen fra feudalisme til kapitalismens massekultur, ændringen i forholdet mellem de to køn og ikke mindst forholdet mellem de forskellige sociale klasser herunder også forholdet til den tidligere kolonimagt. Filmen skaffede Satyajit Ray Sølvbjørnen i Berlin for bedste instruktion.

Medvirkende: Anil Chatterjee, Madhavi Mukherjee, Jaya Bachchan, Haren Chatterjee
Original titel: Mahanagar
Instruktør: Satyajit Ray
Indien, 1963
DCP, 131 min.
Engelsk tale
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Ønskefilm

Se alle