Salvador Dalí som intergalaktisk rumbaron. Musik af syrehovederne i Pink Floyd, designs af tegnerne Moebius og H.R. Giger, optrædener af über-ikoner som Orson Welles og Mick Jagger.
Alejandro…
Salvador Dalí som intergalaktisk rumbaron. Musik af syrehovederne i Pink Floyd, designs af tegnerne Moebius og H.R. Giger, optrædener af über-ikoner som Orson Welles og Mick Jagger.
Alejandro Jodorowskys filmatisering af sci-fi-romanen ‘Dune’ lyder nærmest som en surrealistisk feberdrøm i sig selv. Men projektet er et af filmhistoriens mest myteomspundne.
Efter succesen med ‘Holy Mountain’ fik Jodorowsky i midten af 70’erne frie hænder til at lave hvad han ville, og valgte den episke og symboltunge roman ‘Dune’ – uden overhovedet at have læst den. Jodorowsky gik straks i gang med at samle sit filmhold af ‘spirituelle krigere’. Filmen blev aldrig til noget, men den lever alligevel derude.
Medvirkende: Alejandro Jodorowsky, Michel Seydoux, H.R. Giger, Brontis Jodorowsky, Nicolas Winding Refn
Instruktør: Frank Pavich
USA, Frankrig, 2013
DCP, 88 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år