’Concerto - A Beethoven Journey’ følger den verdenskendte norske pianist Leif Ove Andsnes og demonstrerer hans helt særlige forståelse af Beethovens liv og musik. Nordmanden øser med både indlevelse…
’Concerto - A Beethoven Journey’ følger den verdenskendte norske pianist Leif Ove Andsnes og demonstrerer hans helt særlige forståelse af Beethovens liv og musik. Nordmanden øser med både indlevelse og begejstring af sin indsigt i dokumentaren, der er optaget over fire år. Vi kommer på besøg i Leif Ove Andsnes’ hjem i Bergen, men er også med på hans turnéer ude i verden og er således med til nogle af de allerbedste opførelser af Beethovens fem klaverkoncerter. Opførelser, der slog benene væk under instruktøren Phil Grabsky, og som modtog stor international anerkendelse. En must see-film for alle, der interesserer sig for klassisk musik!
Medvirkende: Leif Ove Andsnes, Mahler Chamber Orchestra, Gustavo Dudamel, LA Philharmonic, Vilde Frang
Instruktør: Phil Grabsky
USA, Storbrittanien, Tyskland, Norge, Tjekkiet, 2015
DCP, 92 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle