Den israelske Rock sanger Dudu Tassas familie emigrerede i sin tid fra Irak til Israel. Dudus bedstefar og onkel var blandt Iraks mest berømte musikere. De komponerede og sang arabisk klassisk musik…
Den israelske Rock sanger Dudu Tassas familie emigrerede i sin tid fra Irak til Israel. Dudus bedstefar og onkel var blandt Iraks mest berømte musikere. De komponerede og sang arabisk klassisk musik. I deres nye hjemland Israel fandtes hverken et stort publikum eller berømmelse, og brødrenes musikkarriere stoppede brat. I sin søgen efter de irakiske musikalske rødder drømmer Dudu om at genoplive sin bedstefars musik og optræde foran et stort publikum.
Han beslutter sig derfor for at skabe et unikt band med den kendte arabiske sangerinde Nasreen Qadri. Sammen skal de genfortolke bedstefarens musik i nye moderne Rock’ n Roll rammer. Drømmen bliver for alvor til virkelighed i april 2017, hvor det verdenskendte amerikanske band Radiohead inviterer ”Dudu Tassa and the Kuwaitis” med som opvarmningsband på deres turne i USA. Dudu får nu en oplagt mulighed for at præsenterer sin bedstefars musik på denstore scene med et kæmpe publikum. På arabisk, et sprog som de færreste amerikanere kender, formår bandet med deres arabiske Rock’ n Roll fortolkninger, at skabe stor begejstring på deres turne gennem USA.
Dokumentaren tager publikum med på en storeslået musikalsk koncertoplevelse, hvor vi følger bandet på turnéen. For Dudu Tassa bliver turneen en bevægende og personlig rejse, hvor han i sin søgen efter at forstå sine musikalske rødder også udfordres, da han skal lære at synge på arabisk. Et sprog som hans bedsteforældre talte, men som Dudu ikke selv forstår, men nu har lært at elske.
NB: Filmen er gratis, hvis man indløser billet til aftenens tidligere Dudu Tassa-film også. Husk dog at få en billet i billetsalget til begge visninger.
Instruktør: Tal Hake
Israel, USA, 2018
Kendes ikke,
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år