Gud er en dværg. Og kvinde. Næ hov, nu bliver Gud til et naivistisk fabeldyr i psykedeliske gevandter. Gud skifter form og farve igen og igen, fra gammel til ung og videre i fuld fart. Det er alt…
Gud er en dværg. Og kvinde. Næ hov, nu bliver Gud til et naivistisk fabeldyr i psykedeliske gevandter. Gud skifter form og farve igen og igen, fra gammel til ung og videre i fuld fart. Det er alt sammen komplet åndssvagt.
Lad os derfor spole nogle minutter tilbage
Taberen Nishi dør på en bar i Osaka. Det sker den mest ydmygende måde: Han bliver skudt i røven af den lokale yakuza for øjnene af sin elskede.
I en tornado af konstant skiftende visuelle stilarter og hæmningsløs kreativitet tages publikum med på en højoktan psykedelisk rutsjebanetur, der bringer antihelten Nishi ud på en surreel rejse: Kan han få sit liv tilbage?
‘Mind Game’ er den mesterlige debut fra et af Japans mest unikke stemmer, Masaaki Yuasa, og den bragte animationsfirmaet Studio 4C ind i filmbranchens søgelys. Anbefales fra 15 år.
Medvirkende: Koji Imada, Sayaka Maeda, Takashi Fujii, Seiko Takuma (stemmer)
Original titel: Maindo Gēmu
Instruktør: Masaaki Yuasa
Japan, 2004
DCP, 103 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år