aKasha

Hajooj Kuka, 2018
"Revolutionen skal være sjov," siger den kringlede hjerne bag filmen er den prisvindende Hajooj Kuka, der før har lavet dokumentarer om krig og musik blandt Nuba-bjergenes og Den Blå Nildals trodsige…
"Revolutionen skal være sjov," siger den kringlede hjerne bag filmen er den prisvindende Hajooj Kuka, der før har lavet dokumentarer om krig og musik blandt Nuba-bjergenes og Den Blå Nildals trodsige beboere.

Filmen ’aKasha’ handler om den unge Adnan, der ved regntidens afslutning gør klar til at kysse kæresten Lina farvel og samles med soldaterkammeraterne. Krigen ligger stille efter fælles vedtægt; ingen kan slås i de sæsonfremkaldte mudderbade. Men Lina bliver jaloux på Nancy, hans gevær, som han konstant nusser og pynter, og smider ham på porten. Nu har Adnan kun få dage til at snige sig ind i hendes hytte og få sin AK-47 retur, inden der kaldes til samling (titlens ’akasha’).

Adnan får lokket den mere pacifistiske ven Abdi med på en plan, men de to opfører sig mere som euforiserede teenagere (indimellem er de lige præcis det), og det giver Hajooj Kuka lejlighed til at flette både cross-dressing, hallucinationer og en sær optimisme ind i plottet.

"Der skal mere end ét valg til at skabe forandring. Kampen går videre og videre. Det kræver kreativitet, det kræver håb."

Medvirkende: Kamal Ramadan, Ekram Marcus, Abdallah Alnur, Ganja Chakado
Instruktør: Hajooj Kuka
Sudan, Sydafrika, Tyskland, Qatar, 2018
, 78 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights 2019

Se alle