I ‘It's Easy Until It's Not – A Backyard Story’ møder vi Leon, Lue og Maria, der alle er på jagt efter at finde deres grænse, når de deltager i ultraløbet The Great Dane Backyard Ultra. Vi følger…
I ‘It's Easy Until It's Not – A Backyard Story’ møder vi Leon, Lue og Maria, der alle er på jagt efter at finde deres grænse, når de deltager i ultraløbet The Great Dane Backyard Ultra. Vi følger deres eventyr ud i det ukendte, og undervejs hører vi om, hvad der motiverer og driver dem, samt om deres forberedelser og strategi til løbet.
Løbet på 100 miles (160,9 km) er en dansk udgave af Big Dog’s Backyard Ultra i USA, som er en form for ultraløb, hvor der hver time starter et nyt løb på 6,7 km, som løberne har en time til at gennemføre. Og sådan fortsætter det, indtil der kun er en løber tilbage. Løbet er opfundet af Gary ‘Lazarus Lake’ Cantrell, som vi også møder i filmen – og vinderen af løbet får en Golden Ticket til Garys løb i USA.
6,7 km kan langt de fleste løbere snildt klare på under en time, men når man også skal indtage energi, på toilettet og måske sove lidt, pleje sine fødder, skifte tøj/sko, så bliver det lige så stille sværere og sværere omgang efter omgang. Det bliver et ‘mind game’, hvor vilje og mindset i sidste ende er vigtigere end den fysiske formåen. Verdenspremiere på NAFF
Medvirkende: Gary “Lazarus Lake” Cantrell, Maria Bonne, Lue Tornbo Basstrup, Leon Skriver Hansen
Instruktør: Bjørn Sørensen
Danmark, 2019
DCP,
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år