Heimat Is a Space in Time

Thomas Heise, 2019
Breve, gamle fotos, dagbogsnoter. En families historie gennem fire generationer, der løber som en urolig tråd gennem det store, tumultariske tyvende århundrede. Tyske Thomas Heises triumf af en film…
Breve, gamle fotos, dagbogsnoter. En families historie gennem fire generationer, der løber som en urolig tråd gennem det store, tumultariske tyvende århundrede. Tyske Thomas Heises triumf af en film er ikke ét minut for lang. Snarere er det imponerende, hvor mange fortællinger - store og små - han får flettet sammen i sit vældige, men berigende og altid præcise værk. De spor, som livets og tidens gang efterlader sig i verden, indskriver sig i eftertiden som et sprog. Og det er her, Heise læser sit lands og sin egen families historie. En humanistisk film i den store, litterære tradition.

Instruktør: Thomas Heise
Tyskland, Østrig, 2019
DCP, 219 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX 2020

Se alle