Mary og troldkvindens blomst

Hiromasa Yonebayashi, 2017
Mary er flyttet ud på landet for at bo hos sin grandtante Charlotte. Mary har dog meget svært ved at falde til i sine nye omgivelser, der hverken byder på de store eventyr eller nye venner. En dag…
Mary er flyttet ud på landet for at bo hos sin grandtante Charlotte. Mary har dog meget svært ved at falde til i sine nye omgivelser, der hverken byder på de store eventyr eller nye venner. En dag forfølger hun en mystisk kat ind i en nærliggende skov, hvor hun opdager et gammelt kosteskaft og en besynderlig lysende blomst. Blomsten viser sig hurtigt at være magisk, og før Mary ved af det, flyver kosteskaftet hende højt op over skyerne og afsted til en magisk skole for troldmænd og troldkvinder.

Her møder Mary skolens rektor Madam Mumlegøg og den geniale Doktor Dee. Men bag den fortryllende overflade lurer skumle planer om magiske eksperimenter og kræfter, selv ikke den mægtigste troldkvinde kan styre! Instruktøren har tidligere stået bag ’Arriettys hemmelige verden’ og ’Marnie – min hemmelige veninde’. Anbefales fra 7 år.

Medvirkende: Hana Sugisaki, Ryûnosuke Kamiki, Yûki Amami (stemmer)
Original titel: Meari to majo no hana
Instruktør: Hiromasa Yonebayashi
Japan, 2017
DCP, 103 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere

Film i serien – Miyazakis kamfertræer

Se alle