Kinas indflydelse og investeringer i Afrika trækker overskrifter i medierne. Er der tale om nykolonisering eller udviklingsalternativ?
’Days of Cannibalism’ går helt lokalt til værks og undersøger…
Kinas indflydelse og investeringer i Afrika trækker overskrifter i medierne. Er der tale om nykolonisering eller udviklingsalternativ?
’Days of Cannibalism’ går helt lokalt til værks og undersøger forholdet mellem kinesiske købmænd og Basotho-kvæghyrder i Lesothoi det sydlige Afrika. For afrikanerne er fattigdom det altoverskyggende problem, mens kineserne klager over, at de ikke har noget at bruge deres penge på.
Men filmen er ikke sort/hvid. De udrejsende kinesere er på deres måde også ofre i et globalt konkurrencesamfund og prøver på deres måde at finde deres niche. Med Slant Reviews formulering: ”As its title suggests, the film ultimately depicts a world in which people are left with no other option but to devour their own.”
Med et skarpt blik for forskellene mellem kapitalisme og bytteøkonomi har instruktør Teboho Edkins begået en fascinerende dokumentar, der sine steder – med billeder af store vidder og græssende høveder – ligner noget så usædvanligt som en afrikansk western.
Instruktør: Teboho Edkins
Frankrig, Sydafrika, Holland, 2020
DCP, 80 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år