Skuespilleren Jonah Hill debuterede som instruktør med en personlig film, der på fornem vis indfanger stemningen i det solbeskinnede Californien i 1990’erne. Filmen følger den 12-årige enspænder…
                
                  Skuespilleren Jonah Hill debuterede som instruktør med en personlig film, der på fornem vis indfanger stemningen i det solbeskinnede Californien i 1990’erne. Filmen følger den 12-årige enspænder Stevie, der finder et fællesskab blandt de noget ældre skaterdrenge i området. Der er masser af nostalgi i Hills kærlige tidsbillede, men fortællingen er ærlig og fordomsfri og taler til og om de unge med samme ligefremhed som Lukas Moodyssons ’Fucking Åmål’ eller Larry Clarks ’Kids’. Også stilistisk har filmen sit helt eget udtryk, blandt andet har Hill valgt at filme den i 4:3-format, lige som soundtracket passer perfekt til billederne af de unge drenge, der suser afsted på deres skateboards.
                  
                                                            Medvirkende: Sunny Suljic, Katherine Waterston, Lucas Hedges, Na-kel Smith
                                                                                                                      Instruktør: Jonah Hill
                                                                                USA, 2018
                                                                                DCP, 85 min.
                                                                                Danske undertekster
                                                                                Tilladt for børn over 15 år