'Cairo Station' (1958), instrueret af den legendariske Youssef Chahine, er et hovedværk i egyptisk filmkunst og regnes som en af de mest betydningsfulde film i den arabiske verden. Filmen udspiller…
'Cairo Station' (1958), instrueret af den legendariske Youssef Chahine, er et hovedværk i egyptisk filmkunst og regnes som en af de mest betydningsfulde film i den arabiske verden. Filmen udspiller sig på Cairos hektiske hovedbanegård og følger den mentalt ustabile avissælger Qinawi, hvis kærlighed til den smukke sodavandssælger Hanuma udvikler sig til en farlig besættelse.
Med sin rå realisme og psykologiske dybde skildrer 'Cairo Station' et miljø præget af social ulighed, kønsroller og eksistentiel desperation. Chahine – der også selv spiller hovedrollen – kombinerer klassisk melodrama med en ny, næsten neorealistisk stil, som var forud for sin tid og stadig gør filmen urovækkende aktuel.
Filmen blev oprindeligt mødt med censur og kontrovers, men har siden opnået international anerkendelse og er i dag et fast referencepunkt i både arabisk og global filmhistorie. Cairo Review kaldte den i 2024 for "en af de mest betydningsfulde egyptiske film", med "intens karakterportrættering og en social realisme, der stadig føles aktuel".
Medvirkende: Farid Shawqi, Hind Rustum, Youssef Chahine, Hassan el Baroudi
Original titel: Bab el hadid
Instruktør: Youssef Chahine
Egypten, 1958
DCP, 77 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år