Memories of My Father

Fernando Trueba, 2020
Miljøskildring, tidskolorit, fotografering, musik og ikke mindst skuespil er helt i top i denne Oscar-indstillede film af veteranen Fernando Trueba. Vi er i Medellín, Colombia, i de turbulente 70’ere…
Miljøskildring, tidskolorit, fotografering, musik og ikke mindst skuespil er helt i top i denne Oscar-indstillede film af veteranen Fernando Trueba. Vi er i Medellín, Colombia, i de turbulente 70’ere (skildret i farve) og 80’ere (sort/hvid), og derfor ser den ved første øjekast politisk ud.

I langt højere grad er filmen dog et tilbageblik på en drengs opvækst. Filmen bygger på Héctor Abad Faciolinces selvbiografisk roman. Han var eneste dreng i en stor søskendeflok i en øvre middelklassefamilie. Faderen er læge og universitetsprofessor og kæmper for bedre sundhedsforhold for den fattige del af befolkningen – og landets styre hader ham for det.

Den politiske historie er dog kun svag baggrundsbuldren og alvorsramme for det egentlige ærinde, at skildre en række fine episoder og oplevelser med faren og sønnen. Der er sande perler heriblandt. Vi er næsten på højde med ’Roma’ her, og de to filmen har mange fællestræk og fælles kvaliteter.

Medvirkende: Javier Cámara, Nicolás Reyes Cano, Juan Pablo Urrego
Original titel: El olvido que seremos
Instruktør: Fernando Trueba
Colombia, 2020
DCP, 132 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Spanske Filmuger

Se alle