En revolutionær familie

, 2020
I Colombia holder man endnu vejret, efter at fem årtiers væbnet konflikt mellem FARC-guerillaer og landets regering blev afløst af en fredsaftale i 2016. FARC blev bl.a. slettet på EU's terrorliste…
I Colombia holder man endnu vejret, efter at fem årtiers væbnet konflikt mellem FARC-guerillaer og landets regering blev afløst af en fredsaftale i 2016. FARC blev bl.a. slettet på EU's terrorliste efter forhandlinger, der foregik i Havana med internationale mæglere.

Det er den historiske baggrund, at et ikke helt almindeligt liv nu udspiller sig i 'En revolutionær familie' – både i Colombia og på Cuba.

Den unge kvinde Yira er datter af to stærke personligheder. Faren var hardcore FARC-guerrilla og colombiansk kommunist. Yira mødte ham kun i fængslet som barn; han levede ikke længe nok til at opleve freden. Yira har også kun set sit andet ophav sporadisk, for moderen har viet sit liv til fredsprocessen og knokler med at forebygge stridigheder mellem skeptiske bønder og regering. Hun hedder Ruby Alba Castaño og er netop nu i Europa, da hun er nomineret til den prestigiøse humanitærpris, Aurora-prisen.

Ruby, der ruller rundt med bevæbnet bodyguard om dagen og falder i søvn mellem papirstakke om aftenen, ville i de fleste dokumentaristers hænder være blevet ubestridt hovedperson. Hver dag hjælper hun små lokalråd, også til at tage tunge beslutninger om at give afkald på land – i bytte for løfter, som kun måske bliver indfriet.

Men Yira, der er nybagt mor, repræsenterer fremtiden, og for hende er morens dagsorden en selvisk en, der holder familien splittet.

Tanja Wol Sørensens 'En revolutionær familie' er ikke kun en politisk dokumentar, men et dybfølt og nuanceret portræt af den pris, det ofte har at ofre sig for en sag. På den måde viser den, at det nogle gange giver udbytte at ofre et skarpt fokus til fordel for flere facetter. Relationer har som bekendt altid (mindst) to sider. Både i fredsprocesser og familier.


Danmark, 2020
DCP, 80 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – EVENTS oktober-november

Se alle