Woodlands Dark and Days Bewitched - A History of Folk Horror

Kier-La Janisse, 2021
Denne tre timer lange dokumentar, der lige nu går sin sejrsgang på internationale festivaler, kommer rundt om mere end 200 forskellige film fra alle verdenshjørner og vil være en øjenåbner – selv for…
Denne tre timer lange dokumentar, der lige nu går sin sejrsgang på internationale festivaler, kommer rundt om mere end 200 forskellige film fra alle verdenshjørner og vil være en øjenåbner – selv for inkarnerede genrefans.

Folk horror som fænomen er meget mere end film, men det er med den såkaldte ’uhellige trilogi’, at det hele begynder. I dokumentaren ’Woodlands Dark and Days Bewitched’ sporer instruktør Kier-La Janisse fænomenet fra de tre afgørende gyserfilm, Michael Reeves’ ’Witchfinder General’ (1968), Piers Haggards ’Satans blod’ (1971) og Robin Hardys ’The Wicker Man’ (1973) og videre frem gennem så forskelligartede fænomener som psykogeografi, genfortryllelsen af landskabet, den okkulte renæssance og heksens tilbagekomst.

”Alt, hvad du altid har ønsket at vide om hedenske blodofre og kolonialismens lurende psykiske traumer, men var bange for bange til selv at undersøge,” skriver Indie Wire om filmen og fortsætter:

”Den koger et fuldgyldigt semesters undervisning i ‘Hauntology 101’ ned til en altfavnende 193-minutters dokumentar, der afdækker historien om folk horror med en så kærlig, lærd og forførende detaljerigdom, at du næsten ikke kan vente på, at den er overstået, så du kan begynde at se nogle af de mere end 100 film, der vises uddrag af undervejs."

Blandt filmens interviewkilder finder man Piers Haggard (‘Blood on Satan's Claw’), Lawrence Gordon Clark (‘A Ghost Story for Christmas’-serien), Robert Eggers (instruktør, ‘The Witch’), Jonathan Rigby (forfatter, ‘American Gothic’), Adam Scovell (forfatter til ‘Folk Horror: Hours Dreadful and Things Strange’), Andy Paciorek (stifter af Folk Horror Revival), Howard David Ingham (forfatter til ‘We Don't Go Bagside: A Watcher's Guide to Folk Horror’), Alexandra Heller-Nicholas (forfatter til ‘1000 Women in Horror’), Kat Ellinger (redaktør på Diabolique Magazine), Maisha Wester (Forfatter til ‘African American Gothic’) og mange flere, foruden arkivinterviews med Robin Hardy (‘The Wicker Man’) og Anthony Shaffer, der skrev samme film.

Helaftensfilm – 100/70 kr.

Medvirkende: Kevin Kölsch, Dennis Widmyer, Piers Haggard
Instruktør: Kier-La Janisse
USA, 2021
DCP, 194 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Folk Horror Festival

Se alle