Freakscene: The Story of Dinosaur Jr.

Philipp Reichenheim, 2021
Før Nirvana og grunge-bølgen var den idiosynkratiske Massachusetts-trio Dinosaur Jr. mange møllehjulssvingende noise-nørders amerikanske helte. Den massivt støjende, men også melodisk forfinede,…
Før Nirvana og grunge-bølgen var den idiosynkratiske Massachusetts-trio Dinosaur Jr. mange møllehjulssvingende noise-nørders amerikanske helte. Den massivt støjende, men også melodisk forfinede, gruppe blev båret frem af guitarist J. Masics’ Wall of Sound-distortion og underskruede humoristiske indfald. De første uafhængigt producerede plader – herunder singlehittet ’Freak Scene’ – er i dag en del af den alternative rocks store kanon. Gruppens positive musikalske energi stod dog noget i kontrast til den kemi, der herskede medlemmerne imellem. Og trioen måtte da også igennem det obligatoriske brud og næsten 20 års adskillelse, før den igen kunne forenes. Hele historien er rigt dokumentret i ’Freakscene: The Story of Dinosaur Jr.’, instrueret og produceret af Masics’ svoger Philipp ‘Virus’ Reichenheim inkl. skramlede hjemmevideoer fra de tidlige dage.

Medvirkende: J. Mascis, Lou barlow, Murph, Thurston Moore, Kim Gordon, Bob Mould
Instruktør: Philipp Reichenheim
USA, 2021
DCP, 82 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Se mere

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2022 - 16.-25. september

Se alle