Fight Club

David Fincher, 1999
David Finchers film – baseret på Chuck Palahniuks roman – er et festfyrværkeri af spydig og sorthumoristisk samfunds-satire, men også mere end det. Brad Pitt, Edward Norton og Helena Bonham Carter…
David Finchers film – baseret på Chuck Palahniuks roman – er et festfyrværkeri af spydig og sorthumoristisk samfunds-satire, men også mere end det. Brad Pitt, Edward Norton og Helena Bonham Carter har aldrig været bedre, og filmen fremstår lige så stærk og provokerende som den gjorde ved premieren for over 25 siden.

Der er lammende knytnæveslag og knuste knogler på dagsordenen, da en livstræt forsikringsmand (Edward Norton) støder ind i den fandenivoldske Tyler Durden (Brad Pitt), der i sit arbejdsliv pisser i restaurant-gryder og splejser porno-klip ind i familiefilm.

Deres møde bliver starten på en nævekamps-kult, hvor blodsudgydelser ses som et tegn på livslyst og handlekraft. ‘Fight Club’-konceptet spreder sig med lynets hast og vækker begejstring i en generation, der afskyr deres Ikea-helveder og middelklasse-apati.

Men har kynismen en pris? Og hvad er gevinsten? Måske ligger den et andet sted, end man lige forventer!

Medvirkende: Edward Norton, Brad Pitt, Helena Bonham Carter, Meat Loaf
Instruktør: David Fincher
USA, Tyskland, 1999
DCP, 139 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Filosofisk Filmfestival

Se alle