I ’Cesária Évora’ kommer du hele vejen rundt om ”barfodsdivaen” fra Kap Verde, som gjorde morna-musikken fra den lille øgruppe ud for Afrikas vestkyst verdenskendt. Cesária Évora (1941-2011) kom fra…
I ’Cesária Évora’ kommer du hele vejen rundt om ”barfodsdivaen” fra Kap Verde, som gjorde morna-musikken fra den lille øgruppe ud for Afrikas vestkyst verdenskendt. Cesária Évora (1941-2011) kom fra simple kår og fordrede ikke meget af livet – hun ville bare være fri og synge sine sange om længsel og afsavn. Hun sang sig gennem sin mistrøstighed, gennem minderne om tiden på børnehjemmet, gennem minderne om faderen, der tidligt gik bort, om moderen, der afskrev hende. Sang for portugisiske soldater, for turister på luksuslinere, for Gud og hvermand – og lukt ind i hjertet på hele verden, da hun i en alder af over 50 blev Grammy-nomineret. De bare fødder holdt hun altid på jorden.
Medvirkende: Cesária Évora, Filipe Araújo, Mara Costa, Rosa Teixeira da Silva
Instruktør: Ana Sofia Fonseca
Portugal, 2022
DCP, 94 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle