Let it Be Morning

Eran Kolirin, 2021
Som i Annemarie Jacirs ’Wajid’ om kristne arabere (2017, vist på Arabian Nights) er fokus her på en af de grupper, som indlysende opstår, når to polariserede grupper lever side om side: de splittede…
Som i Annemarie Jacirs ’Wajid’ om kristne arabere (2017, vist på Arabian Nights) er fokus her på en af de grupper, som indlysende opstår, når to polariserede grupper lever side om side: de splittede. I ’Let it be Morning’ er det israelske arabere, dvs. integrerede arabere, som er blevet israelske statsborgere og i deres stræben efter accept efter avancement i firmaer og samfundslag har glemt deres solidaritet med dårligere stillede palæstinensere.

Hovedpersonen Sami (Sami Bakri) er familiefaren med far-efterlignende ternet strik. På papiret har han det hele, men til bryllupsfest for broderen mærker vi følelsen af tomhed under overfladen: Sami danser ensom i en nabobygning, som familien er ved at opføre, og møder her en illegalt indkvarteret fattig palæstinensisk ansat med sit barn. Sami bliver mindet om sine privilegier, og det bliver i tiltagende grad svært at lukke øjnene: Der er klapjagt på ’illegale’, huse bulldozes i byens udkant, en mur skyder op i en citronlund, og bevæbnede vagter bliver mere og mere bistre.

Den israelske mur spejler muren om Samis hjerte. Kan Sami udvikle sig, måske endda så meget, at hans lillebror genvinder agtelsen for ham?
Nogle husker måske perlen ’The Band’s Visit’ – instruktøren af den film er nu tilbage med endnu en flok godmodige, bittersøde, men også fejlbarlige karakterer i en film om mennesker fanget i midten af den israelsk-palæstinensiske polarisering. Filmen er skabt af israelsk-palæstinensiske kræfter i samspil, hvilket i sig selv har gjort filmens liv svært.

Instruktør: Eran Kolirin
Israel, Palæstina, Frankrig, 2021
DCP, 90 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights 2022

Se alle