Bliv klogere på forholdet mellem identitetsdannelse og stedskabelse med en filmisk undersøgelse, der vrister sig uden om forudindfattede antagelser og slidte stereotyper.
‘My Two Voices’ er en…
Bliv klogere på forholdet mellem identitetsdannelse og stedskabelse med en filmisk undersøgelse, der vrister sig uden om forudindfattede antagelser og slidte stereotyper.
‘My Two Voices’ er en poetisk refleksion over den menneskelige identitets flydende natur og hvordan vi formes af de steder vi færdes i fra dag til dag og ikke mindst i fortiden. Filmen fortæller gennem et tæt væv af smukt filmede detaljer som hænder, objekter og værelser, historien om tre latinamerikanske kvinders komplekse virkelighed som immigranter i Canada. Deres individuelle og fælles oplevelser danner grundlag for en sanselig undersøgelse af hovedpersonernes hybride og splittede identiteter. Hvis du, ligesom os, er interesseret i forholdet mellem identitet, erindring og sted, så er ’My Two Voices’ en film for dig.
Medvirkende: Ana Garay Kostic, Marinela Piedrahita, Claudia Montoya
Original titel: Mis dos voces
Instruktør: Lina Rodriguez
Canada, 2022
DCP, 65 min.
Spansk dialog/engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år