Hirokazu Kore-edas første film uden for hjemlandet Japan er det stjernebesatte franske drama ’Sandheden’. Den handler to sandheder, der ikke lader sig forene.
Fabienne (Catherine Deneuve) er en…
Hirokazu Kore-edas første film uden for hjemlandet Japan er det stjernebesatte franske drama ’Sandheden’. Den handler to sandheder, der ikke lader sig forene.
Fabienne (Catherine Deneuve) er en stor og feteret stjerne i den franske filmverden og beundres af mange. I anledningen af udgivelsen af sin selvbiografi vender hendes datter Lumir (Juliette Binoche) hjem fra New York sammen med sin mand (Ethan Hawke). Gensynet mellem mor og datter bringer hurtigt eskalerende konfrontationer, når sandheder kommer frem i lyset og regnskabet skal gøres op.
”Begge kvinder har viet deres liv til fiktion, og ’Sandheden’ dykker kvikt og legesygt ned i deres stormfulde mor/datter-forhold. Et forhold, der nok er kærligt, men ikke ærligt,” skriver Wendy Ide i Filmmagasinet Ekko, hvor hun også kalder filmen en udpræget Catherine Deneuve-film:
”Hun dominerer i hovedrollen som et pirreligt, forkælet og feteret koryfæ i fransk film. Den kunstneriske arv, hun har opbygget gennem en karriere på 60 år – fra nybølge til nutid – er et vigtigt metalag til kvindernes viljekamp. Deneuve er helt i sit rette element, når Fabienne stryger majestætisk og kaotisk gennem filmen og med en spids bemærkning efterlader sig et kølvand af smålighed, tarvelighed og dyr parfume: ”Hvordan går det i New York? Glem det, jeg er ligeglad!””
Medvirkende: Catherine Deneuve, Juliette Binoche, Ethan Hawke, Clémentine Grenier
Original titel: La vérité
Instruktør: Hirokazu Kore-eda
Japan, 2019
DCP, 106 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år