Destiny

Youssef Chahine, 1997
I det 12. århundredes Cordoba argumenterer den andalusisk-arabiske filosof Averroës (med det arabiske navn Ibn Rushd) for viden, rationalitet og tolerance i mødet med religiøs ekstremisme og politisk…
I det 12. århundredes Cordoba argumenterer den andalusisk-arabiske filosof Averroës (med det arabiske navn Ibn Rushd) for viden, rationalitet og tolerance i mødet med religiøs ekstremisme og politisk pres. Han ses i sin samtid som en central fortolker af Aristoteles, og han skulle få vedvarende indflydelse på den filosofiske tantænkning i eftertiden.

Filmen 'Destiny' genfortæller historiske begivenheder, dyrker både det farverige drama og poetiske øjeblikke. Og ikke mindst åbner den op for diskussioner om, hvordan idéer formes, undertrykkes og lever videre i konflikters skygge.

Den store egyptiske instruktør Youssef Chahine står bag filmen, og han har kunnet spejle sig i Averroës; han var kort forinden selv blevet anklaget for blasfemi og hevet i retten af en fundamentalistisk lærd. Averroës bliver i filmen en nærværende skikkelse – og samtidig et alter ego for den forfulgte filmkunstner.

“Et storslået historisk epos, båret frem af Chahines karakteristiske energi og passion,” skrev Los Angeles Times.

Medvirkende: Nour El-Sherif, Layla Olwi, Mahmoud Hemida, Safia El Emari
Original titel: Al-masir
Instruktør: Youssef Chahine
Egypten, Frankrig, 1997
DCP, 135 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Tirsdag 3. februar 16:45 Averroës og den arabiske filosofi / Forelæsning, pause og film: Destiny
Kom til en inspirerende aften om filosofi, film og historie – med indbygget pause til eventuel spisning - i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.

Bemærk, at der tidligere er blevet solgt…
Kom til en inspirerende aften om filosofi, film og historie – med indbygget pause til eventuel spisning - i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.

Bemærk, at der tidligere er blevet solgt billetter INKL. kaffe og middag, men at der er lukket for dette per 27. januar).

Billetter til 150 kr. (120 kr. for medlemmer) indbefatter således følgende (bemærk lang pause):

16.30 Forelæsning i biografsalen inkl. kort pause
18.15 Pause
19.15 Visning af Youssef Chahines 'Destiny'
21.15 Tak for i aften

Caféen Lille SULT og Restaurant SULT er åben for individuelle bestillinger på dagen, se www.sult.dk for dette.

MERE OM ARRANGEMENTET:

Youssef Chahines 'Destiny' (1997) er et portræt af en af den arabiske filosofis mest betydningsfulde tænkere, Ibn Rushd, i Europa bedre kendt som Averroës. Han talte i 1100-tallets Spanien for ytringsfrihed og en sanselig udgave af islam, samtidig med at kættere blev brændt på bålet i både det kristne Nordeuropa og det muslimske Andalusien.

Filmen er et teknisk flot epos og i sit tonefald tydeligt farvet af dens forhistorie: Den store egyptiske instruktør Youssef Chahine var kort forinden blevet anklaget for blasfemi og hevet i retten af en fundamentalistisk lærd. Averroës bliver i filmen en nærværende skikkelse – og samtidig et alter ego for den forfulgte filmkunstner.

Seniorforsker, ph.d. Saer El-Jaichi fra DIIS fortæller inden filmvisningen om middelalderens filosofiske guldalder i den arabiske verden – en tradition, der ikke kun løftede den islamiske højkultur, men også lagde fundamentet for den vestlige renæssance.

OM OPLÆGSHOLDEREN:

Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han forsker i global sikkerhed og forskellige verdenssyn. Han er også tilbagevendende oplægsholder på festivalen Arabiske stemmer i Cinemateket.
Se mere