Operatør Nader Ali: “Roman Polanski samler i ‘Chinatown’ en masse af de fedeste Film Noir-elementer i noget, der nærmer sig en ultimativ noir-oplevelse. Film Noir-genren, der ikke rigtig var en genre…
Operatør Nader Ali: “Roman Polanski samler i ‘Chinatown’ en masse af de fedeste Film Noir-elementer i noget, der nærmer sig en ultimativ noir-oplevelse. Film Noir-genren, der ikke rigtig var en genre til at begynde med, men hvor elementer fra forskellige low budget-film er blevet bragt sammen hen ad vejen: Kyniske antihelte og iskolde femme fatales færdes i dystre og regnvåde gader, mens korrupte magtmennesker og bestialske forbrydelser gemmer sig under overfladen i sindrigt komplicerede fortællinger. Hollywood-film, når den er bedst!” Jack Nicholson brillerer som den arrogante og selvtilstrækkelige privatdetektiv Gittes.
Filmen udspiller sig i 1930’ernes Los Angeles, hvor kampen om byens vandforsyning står centralt. Emnet er menneskelig og politisk korruption, og tematisk er filmen et frontalt angreb på The American Dream. Robert Towne vandt en Oscar for det stramt konstruerede manuskript.
Medvirkende: Jack Nicholson, Faye Dunaway, John Huston, Perry Lopez
Instruktør: Roman Polanski
USA, 1974
35mm, 130 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år