En overraskende og rørende oplevelse – og oplysende: Man føler man ved alt om tequila-produktion efter de dokumentariske afsnit i denne mexicanske spillefilm – og har fået uforglemmelige solopgange…
En overraskende og rørende oplevelse – og oplysende: Man føler man ved alt om tequila-produktion efter de dokumentariske afsnit i denne mexicanske spillefilm – og har fået uforglemmelige solopgange over agavemarkerne med i købet.
María er en fascinerende, stowt cowboytype, der kæmper for sin fabrik og levebrød. Hun ytrer sig ikke ret meget verbalt, men siger alt med de levende øjne og kropsholdningen. I lange sekvenser kigger kameraet hende blot over skulderen, når hun bevæger sig rundt på farmen og fabrikken.
Den tilsyneladende umulige forelskelse i den unge kvindelige assistent Rafa understreger situationens håbløshed, som María dog tager roligt. På overfladen, i det mindste.
Medvirkende: Rafaela Fuentes, Manuel Garcia-Rulfo, Teresa Sánchez
Instruktør: Juan Pablo González
Mexico, 2022
DCP, 99 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år