Babylon

Damien Chazelle, 2022
Vi befinder os i slutningen af 1920’ernes Hollywood under de besværlige optagelser af de første talkies. Sprutten og stofferne flyder, og dunkende jazzrytmer opfordrer til sex. Her skabes og knuses…
Vi befinder os i slutningen af 1920’ernes Hollywood under de besværlige optagelser af de første talkies. Sprutten og stofferne flyder, og dunkende jazzrytmer opfordrer til sex. Her skabes og knuses drømme. Med fokus på tre karakterer – den magtfulde stjerneskuespiller (Brad Pitt), wanna-be-starletten (Margot Robbie) og en mexicansk immigrant (Diego Calva) – har Damien Chazelle skabt en farverig hyldest til Hollywood og filmmediet.

Hollywoods højst betalte skuespiller Jack Conrad (Brad Pitt) lever det vilde liv som førsteelsker på det hvide lærred og i privaten, hvor det ene ægteskab tager det næste. Han drikker for meget men evner alligevel at optræde uanset hvad – på kamera og udenfor.

Den unge Nellie LaRoy (Margot Robbie), er selvudråbt stjerne der blot venter på sin store chance og lidt tilfældigt får den, da hun bliver opdaget til en fest, hvor hendes forgænger netop har taget en overdosis. Nellie får hurtigt smag for stjernelivets goder men oplever også bagsiden Hollywood. Midt i det hele står Manny Torres (Diego Calva), en mexicansk immigrant som drømmer om at træde ind i filmens magiske verden og får muligheden, da Jack hyrer ham som sin assistent.

Medvirkende: Brad Pitt, Margot Robbie, Jean Smart
Instruktør: Damien Chazelle
USA, 2022
DCP, 189 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Tidlige talkies - lydfilmen 1929-31

Se alle