Få personligheder i den politiske verden har haft så komplicerede arbejdsvilkår som burmesiske Aung San Suu Kyi, der her inkarneres – mestendels stoisk – af Michelle Yeoh.
I 1988 rejser Aung San…
Få personligheder i den politiske verden har haft så komplicerede arbejdsvilkår som burmesiske Aung San Suu Kyi, der her inkarneres – mestendels stoisk – af Michelle Yeoh.
I 1988 rejser Aung San Suu Kyi fra Oxford, hvor hun har boet i mange år, til hjemlandet Burma for at besøge sin syge mor. Landet er i oprør, fordi den siddende general Ne Win er trådt tilbage, og gaderne er fyldt med demonstranter, der kræver demokratiske reformer. Folkets stemme bliver holdt nede med vold og trusler af militærjuntaen, der nægter at opgive magten.
Den karismatiske Suu Kyis politiske engagement bliver vakt til live, og hun bliver hurtigt talskvinde for oprørsbevægelsen. Det totalitære styre slår hårdt ned på kritiske røster, og som symbolet på oppositionen anbringes Suu Kyi i husarrest i mere end 15 år uden mulighed for at se sin familie.
Hendes navn bliver forbudt i offentligheden og hun bliver kendt som 'The Lady from Rangoon'. Spærret inde i sit barndomshjem kæmper Suu Kyi en ensom kamp for at opretholde håbet om at gense sin familie og troen på at skabe et frit og demokratisk Burma.
Medvirkende: Michelle Yeoh, David Thewlis, Jonathan Woodhouse, Jonathan Raggett
Instruktør: Luc Besson
Frankrig, Storbritannien, Thailand, 2011
35mm, 132 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år