Utro

Astrid Henning-Jensen, 1966
Trekantsdrama løseligt baseret på Tove Ditlevsens selvbiografiske roman ’To som elsker hinanden’, og forfatteren bidrog også til manuskriptskrivningen på filmen. En purung Lone Hertz vandt årets…
Trekantsdrama løseligt baseret på Tove Ditlevsens selvbiografiske roman ’To som elsker hinanden’, og forfatteren bidrog også til manuskriptskrivningen på filmen.

En purung Lone Hertz vandt årets Bodil for sin rolle som den psykologi-studerende Lene, der er elskerinde til den noget ældre og gifte litteraturredaktør Torben Berg (Ebbe Rode). Hun bliver gravid, og han aner ikke, hvordan han skal tage ansvar for de komplikationer, han er en del af. Derfor må Lene træffe valget selv.

Filmen kiler sig ind i 1960’ernes nybrud inden for psykologisk realisme (’Weekend’, ’Der var engang en krig’, Balladen om Carl-Henning’ m.fl.), men gør ikke Lene til en progressiv ’vild ung’. Snarere end et skarpt kønspolitisk statement er filmen en ret tidløs film om, hvordan ungdommelighed og midaldrende mismod kan indgå i kejtet pardans.

Samarbejdet mellem Tove Ditlevsen og instruktør Astrid Henning-Jensen var mildt sagt turbulent. Ditlevsen udtalte efter premieren til Ekstra Bladet, at hun ikke havde fornemmelse af, at Astrid Henning-Jensen havde læst så meget som en linje af hendes forfatterskab – og supplerede med en karakteristisk Tove-formulering: ”Samarbejdet gik ad h… til, og det var ikke udelukkende min skyld.”

Medvirkende: Lone Hertz, Ebbe Rode, Anita Björk, Marie-Louise Coninck
Instruktør: Astrid Henning-Jensen
Danmark, 1966
35mm, 99 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Utro / samtale med Johanne Mygind

Som optakt til Astrid Henning-Jensens film ‘Utro’ (1966) taler programredaktør i Cinemateket Sophie Engberg Sonne med forfatter Johanne Mygind om Tove Ditlevsens ‘To som elsker hinanden’ (1960), der…
Som optakt til Astrid Henning-Jensens film ‘Utro’ (1966) taler programredaktør i Cinemateket Sophie Engberg Sonne med forfatter Johanne Mygind om Tove Ditlevsens ‘To som elsker hinanden’ (1960), der danner inspiration til filmen. Samtalen er på dansk og varer ca. 30 minutter. Filmen vises på originalt 35mm-print fra Filminstituttets arkiv.

Johanne Mygind er forfatter, feminist, uddannet antropolog og har blandt skrevet for Information og Weekendavisen. I 2021 debuterede hun med den anmelderroste roman ’Kærlighedens år’.
Se mere

Film i serien – Film og litteratur

07. sep

‘Utro’ / samtale med Johanne Mygind

Se alle