14-årige Carla dasker rundt med sine venner og keder sig i en trøstesløs provinsflække. Hun bliver gravid ved et uheld og sendes på et hjem for unge kvinder, hvor hun skal føde og lære at passe sit…
14-årige Carla dasker rundt med sine venner og keder sig i en trøstesløs provinsflække. Hun bliver gravid ved et uheld og sendes på et hjem for unge kvinder, hvor hun skal føde og lære at passe sit barn. Personalet og de andre piger på stedet bliver en erstatning for de familierelationer, Carla ikke har derhjemme, og dette nye fællesskab er filmens kerne.
Pigernes individuelle historier og udvikling er dybt bevægende skildret og helt uden moraliserende mislyde. Det er empatisk socialrealisme og et unikt indblik i de unges livsverden – bl.a. fordi de unge skuespillere langt henad vejen spiller sig selv.
’Motherhood’ er en af de sjældne film, der ikke bare betragter de unge hovedpersoner, men giver os adgang til selve tilstanden. Det er selvsagt kompliceret at være teenager og alenemor samtidigt, men instruktøren docerer perfekt virkemidlerne i skildringen og Carla Quílez i hovedrollen vandt fortjent prisen i San Sebastián for bedste kvindelige skuespiller.
Medvirkende: Carla Quílez, Ángela Cervantes, Jordan Dumes, Pepe Lorente, Olga Hueso
Original titel: La maternal
Instruktør: Pilar Palomero
Spanien, 2022
DCP, 123 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 11 år