Den utrolige, men faktabaserede historie om to tvillingesøstre, June Alison og Jennifer Gibbons. Som børn nægter de af uvisse årsager at tale til andre – selv om de sludrer løs bag egen lukkede dør…
Den utrolige, men faktabaserede historie om to tvillingesøstre, June Alison og Jennifer Gibbons. Som børn nægter de af uvisse årsager at tale til andre – selv om de sludrer løs bag egen lukkede dør og drømmer om både at synge, lave radio og skrive bøger. De får som unge et vist held med det med bøgerne, og June Alison får udgivet den selvbiografiske succesroman ’The Pepsi Cola Addict’.
Pigerne vokser op sammen og tilbringer store dele af deres liv på lukkede institutioner. Og de er mærkbart unikke – sammen. Lad dig suge med ind i pigernes dystre og fabulerende blik på verden, mens de bliver ældre og og løsner op for deres indestængte drifter gennem at opdage deres seksualitet og anstifte brande.
Et brag af en film, der har lidt Jane Campion (’The Piano’) og Milos Forman (’Amadeus’) i sig – men er endnu mere outreret.
Instruktør: Agnieszka Smoczynska
Polen, Storbritannien, USA, 2022
DCP, 113 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år