I filmen møder vi to kvinder i et dysfunktionelt forhold, der spidser til. Det bliver et spørgsmål om liv eller død, da den ene prøver at opsøge hjælp for sine psykiske udfordringer, mens den anden…
I filmen møder vi to kvinder i et dysfunktionelt forhold, der spidser til. Det bliver et spørgsmål om liv eller død, da den ene prøver at opsøge hjælp for sine psykiske udfordringer, mens den anden prøver at overtale hende til at lade være. Gennem selvskade, skænderier, angst og livsfarlige situationer bliver spørgsmålet om, hvem der vinder, til et absurd dilemma – for hvordan vinder man over sig selv?
Asbjørn Rosenlund og Salle Salées kortfilm skildrer præcist den voldsomme indre kamp og overvindelse, mange går igennem, inden de søger hjælp i psykiatrien: Er jeg syg nok til at få hjælp? Skal jeg bare tage mig sammen? Er det flovt, at jeg har brug for hjælp? Og er der overhovedet hjælp til mig?
Medvirkende: Kimmie Liv Sennova, Salle Salée, Per Scheel Krüger
Instruktør: Salle Salée, Asbjørn Rosenlund
Danmark, 2023
DCP, 14 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år