Ungdomsdrama, roadtrip-movie – og blodig kannibalisme. En vild blanding, som Luca Guadagnino lykkes med i ’Bones and All’ ved at vedholde sensitiviteten fra ’Call Me by Your Name’ i mødet med det…
Ungdomsdrama, roadtrip-movie – og blodig kannibalisme. En vild blanding, som Luca Guadagnino lykkes med i ’Bones and All’ ved at vedholde sensitiviteten fra ’Call Me by Your Name’ i mødet med det brutale gys.
Unge Maren (Taylor Russel) tvinges til at stikke af hjemmefra, da hun lærer sin sande natur at kende: Hun er menneskeæder. Som hun flakker alene rundt, møder og forelsker hun sig i den charmerende Lee (Timotheé Chalamet), der lider af samme problem som hende. Som en moderne Bonnie and Clyde-duo skaber de sig hurtigt et liv sammen på flugt. To unge elskende mod verden.
’Bones and All’ er en poetisk og sårbar fortælling om ungdom og forelskelse, men også en blodig og voldsom én om svigt og traumer.
Medvirkende: Kendle Coffey, Taylor Russell, Timothée Chalamet, Mark Rylance
Instruktør: Luca Guadagnino
Italien, USA, 2022
DCP 4K, 131 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år