Brendan Fraser fik sit store comeback med denne Oscar-vindende præstation som en ensom, 300 kilo tung skolelærer i Darren Aronofskys nyeste film.
Charlie (Fraser) online-underviser i engelsk og…
Brendan Fraser fik sit store comeback med denne Oscar-vindende præstation som en ensom, 300 kilo tung skolelærer i Darren Aronofskys nyeste film.
Charlie (Fraser) online-underviser i engelsk og forlader på grund af sit helbred sjældent den lille, nussede lejlighed, hvor det meste af filmen foregår. Alt imens forsøger han dog at genoprette forholdet til sin datter, som han ikke har set i flere år. Det kræver, at han konfronterer traumer fra sin fortid, der aldrig er blevet bearbejdet.
Typisk for Aronofsky er det en mørk og klaustrofobisk fortælling, men Fraser formår alligevel at skabe en lille lysning med sit rørende og til tider charmerende portræt af et ødelagt menneske.
Medvirkende: Brendan Fraser, Sadie Sink, Ty Simpkins, Hong Chau
Instruktør: Darren Aronofsky
USA, 2022
DCP 4K, 117 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år